Pessimisten anmelder: Dead Rising

Efter at have skam-anmeldt samtlige next-gen konsoller på markedet, kaster pessimisten sig nu over spilmarkedet istedet, hvor hans skarpe falkeblik vil fange enhver finesse og i høj grad enhver fejl i de anmeldte spil. Første spil der står for skud er Capcoms Zombie-eventyr, "Dead Rising".



Det første man falder over ved købet af Dead Rising er, at der på forsiden af coveret står, at spillet på ingen måde skal forveksles med George A. Romero's gyserklassiker "Dawn of the Dead" - men hvorfor skulle man da også det? Kan det være historien om de overlevende, der søger ly fra et zombie-helvede i et indkøbscenter hvor de allierer sig med andre overlevende? Kan det være handlingen som stort set er proportional eller er det mon hovedpersonerne, som er ret meget de samme; den mørke politimand, den kvindelige helt og den mandlige hovedrolle? Capcom indrøm det nu bare - Dead Rising er ikke innovativt - det er et rip-off, som alene har fået et andet navn, fordi i er bange for at blive anmeldt som et "film-franchise", hvilket jo automatisk er lig med skodkarakterer på alverdens spilsites...

Spillets handling er enkelt - slagt, slagt og slagt... Måske sindsoprivende hvis man er 10 år gammel eller hedder Peter Lundin, men for os andre der godt kan lide bare en lille bitte smule afveksling i vores spil, så er der sgu ikke meget glasur på zombie kagen. Og nej Capcom, afveksling betyder ikke, at man har 1.000 måder at slå zombier ihjel på. Måske dette bare er et skalkeskjul over en hårtynd handling, der på ingen måde er særlig spændende. Gaaab.

Spillets grafiske præstation mener mest af alt om tracklisten på et Creamy album; "kvantitet frem for kvalitet". Bevares, det er da imponerende at der står 1.000 zombier på din skærm, men hvor er det da bare ærgeligt at de ligner noget fra super-nintendo tiden... Capcom forsøger så at kompensere for dette ved at tilføje uanede mængder af blod hvilket dog får en modsat effekt, da kampscenerne mest af alt kommer til at ligne en gang spaghetti med kødsovs... skræmmende... uha uha...

For at få uhyggen til at brede sig, lader Capcom dele af spillet foregå i nattetimerne, hvor alt lys er slukket. Idéen er umiddelbar god nok, men desværre er der så forbandet mørkt, at man ikke kan se hvad det egentligt er, der skal forestille at være uhyggeligt... "Game over - your dead" Muaaahahaha.. Ja uha uha, men af hvad?? Jeg ser en sort skærm og mærker noget rysten i min controller - og bang jeg er død... Scary stuff!!

Det mest uhyggelige i spillet er et skamløst dårligt save system... Man kan kun gemme enkelte steder på slagmarken (toiletterne i indkøbscentret) og det fungerer simpelthent ulideligt dårligt - endvidere har fjolserne på Capcom moret sig ved at bondefange os stakkels gamere med deres "game over"-screen, hvor teksten "save and exit" fremkommer. Super service tænkte pessimisten med det samme, da man dermed kan gemme og slukke hvis man vil tage sig et afbræk fra spilverdenen, men man får sig desværre et chok når man vender tilbage og ser, at man skal starte forfra hvis man har valgt den angivne "save and exit" mulighed... logik... eller...

Lydsiden i spillet er urimeligt ringe, nærmest ikke-eksisterende. Ja faktisk er der ikke andet lyd end Zombiernes ulidelige stønnen kombineret med stemningsløst indkøbscenter musak - faktisk minder det i høj grad om en pornofilm for blinde, hvor alene pensionerede astmatikere medvirker... Alt for meget stønnen og pling pling musik og alt for lidt stemning...

Samlet set trækker Dead Rising sig til et 5-tal, hvilket dog alene begrundes med, at "Dead Rising"-CD'en slet ikke er så ringe endda, hvis man altså bruger den som frisbee. Hvis man virkeligt gerne vil spille et spil, som byder på masser af fjender og tilmed er tilsat en god historie og et godt sountrack, så anbefaler pessimisten at man anskaffer sig Burai Fighter Deluxe til Gameboy - en tidløs klassiker som sagtens kan konsumere flere timer af ens dyrebare tid - tid som ikke kunne bruges bedre end i selskab med den flyvende Burai Fighter.