Verdens første split mellem to lastbiler... Der kører baglæns!
Er der noget den mand ikke kan? I think not! :D
- Shin
Earlier this month, I came home drunk and made an OKCupid profile. What the hell, I thought. I'm busy, I'm single, andeverybody's doing it. Sure, I'd heard some stories, but what was the worst that could happen?
Two weeks into my online dating experiment, OKCupid had broken me down. It was like the online equivalent to hanging out alone in a dark, date-rapey bar. Every time I signed on, I was hit by a barrage of creepy messages. "Dem gurl u so foine, iwud lik veru much for me nd u to be marry n procreate." Or "your legs do look strong." So when I saw an IM from a guy named Jon that said, "You should go out with me :)" I was relieved. He seemed normal. I gave him my name. "Google away," I said. Then dinner was ready, and I signed off without remembering to do the same.
We met for a drink later that week. Jon was thin and tall, dressed in a hedge fund uniform with pale skin and pierced ears. We started talking about normal stuff—family, work, college. I told him my brother was a gamer. And then he casually mentioned that he played Magic: The Gathering when he was younger.
"Actually," he paused. "I'm the world champion."
I laughed. Oh that's a funny joke! I thought. This guy is funny! But the earnest look on his face told me he wasn't kidding.
I gulped my beer and thought about Magic, that strategic collectible card game involving wizards and spells and other detailed geekery. A long-forgotten fad, like pogs or something. But before I could dig deeper, we had to go. Jon had bought us tickets for a one-man show based on serial killer Jeffrey Dahmer's life story. It was not a particularly romantic evening.
The next day I Googled my date and a wealth of information flowed into my browser. A Wikipedia page! Competition videos! Fanboy forums comparing him to Chuck Norris! This guy isn't just some professional who dabbled in card games at a tender age. He's Jonmotherfucking Finkel, the man who is so widely revered in the game of Magic that he's been immortalized in his own playing card.
Just like you're obligated to mention you're divorced or have a kid in your online profile, shouldn't someone also be required to disclose any indisputably geeky world championship titles? But maybe it was a long time ago? We met for round two later that week.
At dinner I got straight down to it. Did he still play? "Yes." Strike one. How often? "I'm preparing for a tournament this weekend." Strike two. Who did he hang out with? "I've met all my best friends through Magic." Strike three. I smiled and nodded and listened. Eventually I even felt a little bit bad that I didn't know shit about the game. Here was a guy who had dedicated a good chunk of his life to mastering Magic, on a date with a girl who can barely play Solitaire. This is what happens, I thought, when you leave things out of your online profile.
I later found out that Jon infiltrated his way into OKCupid dates with at least two other people I sort of know, including one of my co-workers. Mothers, warn your daughters! This could happen to you. You'll think you've found a normal bearded guy with a job, only to end up sharing goat cheese with a guy who takes you to a one-man show based on Jeffrey Dahmer's life story.
Maybe I'm an OKCupid asshole for calling it that way. Maybe I'm shallow for not being able to see past Jon's world title. I'll own that. But there's a larger point here: that judging people on shallow stuff is human nature; one person's Magic is another person's fingernail biting, or sports obsession, or verbal tic. No online dating profile in the world is comprehensive enough to highlight every person's peccadillo, or anticipate the inane biases that each of us lugs around. There's no snapshot in the world that can account for our snap judgments.
So what did I learn? Google the shit out of your next online date. Like, hardcore. "
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Måske lidt tyndt grundlag at afvise folk på. Ene og alene, at han spiller Magic,
Heh, Jeg er selv blev kaldt nørd. Derfor ramte denne artikel mig. Jeg spiller både Fighting Games, læser tegneserier, og hygger med Magic: The Gathering en til to lørdage om måneden i Faraos Cigarer, kbh. Selv herinde på Xboxlife.dk er jeg en minoritet. Jeg spiller Fighters i en verden, hvor Call of Duty, GTA, Fifa og WoW er gud.
Jeg hader mig selv for at lade mig påvirke af folk som Journalisten.
Jeg ser mig selv som åbenminded. Jeg er ligeglad med fom folk går til ballet, laver papmache figurer eller spiller Curling.
- men Ubevidst eller måske bevidst dømmer jeg selv folk på forhånd ved at antage at folk vil dømme mig. Derfor, hvis folk spørger, hvad jeg laver uden for mit arbejde. f. eks. fortæller jeg bare, at jeg går til Karate. Det lyder sejere end at sige, at jeg spiller Magic og Fighting Games. I virkeligheden er det åndssvagt. Når jeg sagt, at jeg spiller Magic eller læser tegneserier har reaktionen mere været "ok, cool". Fakt er. De fleste er ligeglade, hvad andre laver i deres fritid - ligesom jeg er med andres hobbier, der måske ikke lige er mig.
Når ja. Tror I Journalisten havde droppet Jon Finkel, hvis hun var klar over. hvor mange penge han har tjent på Magic? Omkring de 400,000 dollars. Og det er uden de penge han har vundet ved poker-turneringer.
- Shin
Det er nytårs dag. Vækkeuret ringer og vanen tro letter jeg 10 cm over sengekanten i et ukontrolleret spjæt. Shiiiiit. Klokken er 05.20, og jeg har travlt. For jeg skal på arbejde, og mit månedskort er udløbet. Øv. Fandeme nej, om jeg gider give 20,- hver vej, for at hoppe og springe for stressede sidsteøjebliksnytårsindkøbere, der ikke kan fatte, at vi ikke må sælge fyrværkeri i centeret. Jeg suser i al hast ned mod den lokale dsb-kiosk, blot for at konstatere, at de først åbner klokken 8.00 eller 10.00 eller whatever. EJ!! Hvis jeg skal på arbejde NytarsDag, så skal båtnaksne at DSB sgu også. De har mindst ligeså meget med mennesker at gøre, som jeg har.
Jeg bider i det sure æble, medens jeg trodsigt smider en 20´er, EN 20´ER i automaten for at trække mig en billet, og for hvad? Ingen verdens nytte. Der kommer ikke engang en kontrollør på dette umenneskelige tidspunkt om natten, for at tjekke min billet. Tro lige, at jeg føler mig røvrendt, når jeg som tro og loyal kunde køber et fucking månedskort, hver evig eneste måned.
Jeg når frem til min destination, Føtex, og slår autopiloten til. Ni timer senere sidder jeg i toget på vej hjem. Jeg når ikke meget andet end at gå bad, før det ringer på døren, og vores gæster, min Moster og hendes mand, er ankommet. Vi får hældt noget Juice på Raclette grillen. Nice. For jeg er sulten. Man er jo ikke amatør, så man får spist mere et stykke bacon, og hældt mere end en 1½ liters sodavand indenbords, som bliver afsluttet af min Mosters hjemmelavede is. Lækkert.
Klokken nærmer sig de 22.00 stykker, og jeg er træt. Rigtigt træt. Har været oppe i 17 timer nu. Jeg lægger mig i min seng, og går ud. Bliver vækket 23.55, og får ønsket godt nytår. Ca. 00.30 ligger jeg i sengen igen, med massere af tøj på, og jeg fryser. Fryser rigtigt meget, og har det skidt.
Jeg vågner brat, og farer ud på toilettet med brækken hængende ud ad munden. Kan ikke få vejret, og det vælter bare ud. Var bange for, at alle mine indre organer ville ryge med. Velkommen til 2008. Jo, tak.
Jeg har aldrig forstået The Silver Surfer. En ting er Ghost Rider, en stuntkører med et flammende hoved, en åndssvag læderjakke og nogle kæder, en anden er Aqua Man, der tilsyneladende har det bedst under vand og som kommer komplet med finner på benene - men Silver Surfer? En mand på et surfbræt der fræser himmelrummet tyndt og ligner galleonsfigur fra en Rolls Royce. Eller sølvmalet modellervoks? Hvad fanden går et ud på? Og hvorfor er det lige vi skal have ham med i fortsættelsen af en af verdens nok mest ringe superhelte-film, nemlig De Fantastiske Fire? Nu skal der slås hul i bunden eller?
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men jeg ved hvad jeg ikke skal se. Besøg dette link med fare for varige mén. Jeg bløder stadig fra samtlige kropsåbninger: Kviksølv-forgiftning her! "
Dette er endnu et bevis på, hvor lidt indsigt GR har i, hvad de skriver om. Jeg er udmærket klar over, at det er T.T´s blog, og at han skal skrive hvad han vil. Men alligevel altså. De må da føle et ansvar over for deres læsere. At GR er så ringe som de er, samtidigt med, at de er utroligt arrogante, generer mig ikke. Det der generer mig er, hvordan folket forguder dem, og tror på alt, hvad GR skriver. Det betyder, at når nu GR skriver anmeldelser og artikler, så læser Mainstream gamerne det, tror på det, og får den forkerte opfattelse af spil med mere.
Jeg fatter heller ikke, hvordan T.T - en mand i hans position - kan skrive sådan et indlæg uden at researche først. Som redaktør for Danmarks Største (og eneste) spilmagasin, der tilmed anmelder film og musik, så bør han da vide lidt om ting inden for "nørde" kulturen eller i det mindste undersøge dem inden han sviner dem til.
Nu ved jeg intet om den kommende Fantastiske Fire film, da FF aldrig har sagt mig noget, men jeg kan da forestille mig, at det ikke er Silver Surfer, der er hovedskurken, men derimod hans "mester" Galactus. Silver Surfer er jo blot et Tegn på at Galactus er på vej :).
Jeg bliver bare så irriteret, når GR skriver sådan noget, da folk følger GR blindt.
Jeg var op til min sidste Eksamen igår, og minsandten om jeg ikke scorede et 10-tal mere der!
Det hele er afsluttet og det endte op med;
Årskarakterer;
Salg og Service C: 9
Informationsteknologi C: 9
Erhvervsøkonomi C: 8
VOF opgave;
IT-Værktøjer og Webkommunikation C: 11
Eksamen;
Salg og Service C: 10
Temaprojekt D: 10
Men altså;
Haha! Prøv at tjekke, hvad Niveau, jeg har fagene på! :0P
Er sikker på, at hvis jeg fremlagde TemaProjektet på HTX, ville de sikkert stadigvæk sige; "Folderen er meget pæn, men resten er noget lort. 05!"
Men er nu meget glad for det. Har fået nogle fornuftige karakterer uden rigtigt at arbejde for dem.
Eneste, der har været lidt svært er Økonomi.
Jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg kun har fået 9 i IT. Især, hvis jeg sammenligner mig, med mange af de andre kegler, der også fik 9. Jeg har løst opgaverne godt, og har ikke haft brug for hjælp. Men fuck nu det.
Jeg og mit gruppemedlem var endda så arrogante en enkelt time, at vi gik og delte vores opgave ud som retteark til folk :)
Eheh, så må folk hade os. Sætter aldrig mine ben der igen alligevel :)
Uha!, Uha!, Uha!
Dagen idag, var dagen, hvor jeg skulle til Eksamen (HGS). Som den Hardcore Naturvidenskabsmand med HTX Baggrund jeg er, var jeg selvfølgelig ved at dø af skræk, da jeg fandt ud af, at jeg skulle op i et så feministisk bøssefag som Salg og Service!
Jeg hader eksamener. Er altid supernærvøs, mumler og kommer ofte til at tale ustruktereret, selvom jeg har noter og disposition med hjemmefra. Tror det har noget af gøre med, at jeg meget sjældent kigger på Det jeg har skrevet hjemmefra. Har det ofte kun med som Backup, nødløsning. Men hader det. For mig er det altid bare en All or Nothing Situation. Fucker du op, vil det forevigt stå på papiret, og det vil haunte dig forever. Kommer du op i noget du kan, får du en god karakter og det kan ingen tage fra dig.
Vel, Rystende træder jeg ind af døren. Giver Censor hånden. Min lærer giver jeg et anerkendende nik. Jeg bliver så stillet spørgsmålet om, hvordan man som Markedstingshef for Bestseller, bedst vil kunne Markedsføre EXIT, et tøjmærke til 2-10 årige.
WTFizzle? Det er jo et emne, jeg ved noget om. Not!.
Jeg ligger ud med at tale om en hel masse crap, og spytte guldkorn ud til både højre og Venstre.
Men ligepludselig Bliver jeg afbrudt, og Censor spørger mig om alt mellem himmel og jord. Jeg ved hvad han taler han taler om, men når han fisker efter de præcise ord på begreberne, kommer de bare ikke til mig. Jeg skimter over på mine noter, blot for at indse, at det har jeg hverken forberedt eller skrevet noget ned til. Jeg taler om det han spørger til, men de præcise Skarpe ord, kommer ikke rigtigt ud af min mund Han spørger også om andre ting. Jeg hører mig selv gentagne gange sige "Pas". For hver gang jeg siger det, føler jeg mig dummere og dummere. Hader det.
Det hele er endeligt overstået. Jeg bliver skælvende sendt ud på gangen, og tænker kun på alle de Fuck ups jeg lavede; At jeg overhovedet begyndte at snakke om Henrik Dahl, og hvordan han kan ændre, både gavne og skade, Bestsellers renomme giver ingen mening, og kom bare out of nowhere ud af mig.
Jeg bliver kaldt ind igen, og får et 10-Tal! JA DA!! Jeg kan slet ikke få armene ned igen, mens jeg svagt i baggrunden hører noget om; At jeg kunne tingene og havde en god forståelse for emnet, men at jeg bar præg af at være meget nærvøs, og at jeg burde have lavet nogle handsout hjemmefra, som jeg kunne bruge.
Yeah, lol, wutever; JEG FIK 10!
HTX - Represent!, Bitchez!
- Så Absolut i særklasse!
Så er jeg lige kommet hjem fra Mormor af med en hel Plastickpose fuld af gaver!
Må sige, at jeg er utroligt positivt overrasket i år :)
Gaverne lød på;
Luke Cage vol. 1:
Spider-Woman vol. 1:
Werewolf by Night vol. 1:
Alt I alt, en Kanon høst, og mindst en ligeså hyggelig aften. Problemet er bare, hvor jeg efterhånden skal gøre af alle mine tegneserier ^^;