Da Senzai's blog
22-03-2013 - 15:26

Nørd på overfladen.


- Nørdet, men ikke nørd nok?

Det er lidt sjovt. Jeg har flere forskellige interesser. Jeg kan lide tegneserier, samlekortsspil, kampsport og videospil. Det er nok til, at der kan blive joket med, at jeg er en nørd.

Tager vi tegneserier eller videospil er det ikke interesser, der bliver delt af mange, hvis ikke, man taler Anders And eller spil som Candycrush og Wordfued. 

Møder jeg endeligt en andre, der kan lide video-spil, så er det altid enten FIFA, Call of Duty eller GTA. Det er spil, jeg synes er kedelige. Jeg kan bedre lide Fighting Games eller vilde overdrevne Arcade-Ræsere som Full Auto eller Fatal Inertia. 

Så selv inden for min "niche"-hobby er jeg niché. Hvor mange gange herinde på dette forum dedikeret til spil, har jeg ikke oprettet tråde i håb om at finde andre, der vil spille de samme spil som mig? Og altid er det kun mit eget ekko, der svarer.

Tidligere har jeg været meget aggrassiv i min søgning efter nye folk eller personer i det hele taget at spille med. Jeg har konstant oprettet tråde, og bump´et dem. Og har der endeligt være en person, der har skrevet i en spiltråd, har jeg været all-over den, og kommet med verdens længste svar til, hvad de nu har skrevet.

Den tid er ovre nu. Det er ikke energien værd. Jeg har accepteret, at udover, Terrificy, så er der ikke nogen herinde, vil spiller de samme spil som jeg eller vil spille dem med mig.

Min tidligere iver har fået mange herinde til at opfatte mig som "hardcore" eller "ekspert", når det kommer til den type spil, jeg kan lide. Virkeligheden er dog en helt anden. Jeg har en naturlig interesse for de ting, jeg godt lide - og da det er spil xboxlife.dk´s brugere´s viden generelt er meget begrænset på, så er det klart, at jeg fremstår som expert, da min naturlige interesse, gør, at jeg har den basale viden på plads, når det gælder mine interesseområder.

Jeg er ikke mere end gennemsnitlig, hvis jeg sammenligner mig, med de få andre, der spiller samme spil som jeg. Igennem tiden har der været diverse offline gaming arrangementer, og via dem, har jeg fået kontakt til "TekkenClub", der samler alle de aktive (og tidligere) Danske Tekken-spillere.

Jeg har spillet med dem, og de er virkeligt verdensklasse. Bogstaveligt talt. De tager ofte til Tekken-turneringer rundt omkring i Europa, og enkelte af gutterne har endda været i både Korea og Thailand at spille.

Det har været noget af en oplevelse at spille med dem. Og en øjenåbner, at se, hvilket niveau spillet kan spilles på. Det blev dog ikke til mere end et par spilsessions med dem.

Hvis jeg skulle spille med dem, og havde bare en lille chance for at følge med ville det kræve, at jeg spillede Tekken 24/7. Tekken er sjovt, men jeg føler, at skal jeg spille Tekken på det niveau, så begynder det at blive hårdt arbejde, og så går det sjove af.

De lever Tekken og de ånder Tekken. For dem er det en livsstil og godt for dem, men det er ikke et niveau, jeg kan lege med på.

Her for nyligt fandt jeg ny dansk Tekken-spiller på xbox (jeg har dog ikke spillet med ham, så jeg kender ham ikke), og jeg bed mærke i, at en anden xbox-spiller skrev til mig, at jeg ville "have godt af" at spille mod ham den nye.

Altså godt af det, som i, at det ville kunne forbedre mit spil. Samme person har tidligere (velment!) spurgt mig om, at jeg ikke ville have nogle mirror-matches mod mig, da det også ville kunne "hjælpe" mig med at blive en dygtigere Tekken-spiller. 

Jeg gider ikke spille mirror-matches, da jeg synes, at det er kedeligt bare at spille med og mod den samme figur hele tiden. Jeg går ikke højt nok op i spillet eller i at blive en bedre Tekken-spiller til, at jeg vil det. For ham lyder det mærkeligt, at jeg ikke gider spille Mirror-Matches, når det vil gøre mig til en bedre Tekken-spiller. For alle vil da være bedre til Tekken, ikke sandt?

Jeg spiller bare på hygge-niveau. Bliver det mere end det, så synes jeg ikke spillet er sjovt.

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er et angreb på nogen fra TekkenClub eller den spiller der skrev til mig. Jeg kan godt lide ham, og synes, at han er en fin fyr.  Det er for at forklare, hvordan min egen tilgang til Tekken er.

Jeg ligger et mærkeligt sted. Et sted alene. Jeg er nørd nok til at kunne lide Tekken, men ikke nørd-nok til at kunne spille med de få andre, der også kan lide Tekken.

Og sådan er det generelt med mine interesser.

Jeg kan også lide Magic-kort, det er der er meget få mennesker i "the real world" der kan, og det gør, at straks, så tænker folk, at jeg er nørd. Jeg spiller måske Magic kort en eller to gange om måneden (helst to). Fordi, at jeg synes, at det er sjovt og hyggeligt.

Dem jeg spiller med inde i Faraos (og igen. Dette er ikke et angreb, da jeg har forståelse for, at folk kan gå mere op i ting, end jeg gør) spiller det flere gange om ugen.

Enkelte spillere inde i faraos kan have svært ved at forstå, hvordan man kan spille med andre kort end de bedste.

Engagerede spillere i faraos fortæller ofte historie om plays eller spil-sekvenser med ovenud begejstring, som om, at det var det fedeste i hele verden, og kigger spændt på en, som om, at de forventer en reaktion fra mig af. Alt i mens, at jeg er like "dude! Jeg kender ikke halvdelen af de kort du nævner", hvorefter jeg selvfølgelig bare smiler af høflighed. 

Jeg spiller ikke nok magic, og jeg læser ikke nok om magic. Jeg kan ikke tale med, når de går full-on Magic-mode, for jeg spiller ganske enkelt ikke nok Magic-Kort. Magic er en niche-hobby, som jeg synes er meget sjov at lege med, men når jeg finder andre, der også kan lide at lege med Magic-kort, så er det ofte på et niveau, hvor jeg godt kan føle mig udenfor.

Jeg har også venner, der læser Ultimate Marvel. Det er spændende at høre, når de taler om det, men jeg læser ikke selv Marvel, så der er jeg ikke up-to-date og kan tale vildt meget med om det. Jeg har valgt Marvel fra, da jeg bedre kan lide at læse Creator-ownede serier som Invincible, Fables og Powers, og jeg ikke har tid, plads og penge til at læse alt.

Jeg ser mig selv som en åben-minded "nørd", hvis vi skal bruge nørd-ordet. Jeg kan lide flere forskellige ting. Jeg kan lide Tegneserier, Magic-Kort og Videospil. Døgnet er kun på 24 timer, og jeg har ikke tiden og lysten til kun at vælge et enkelt spil, som f. eks Tekken eller Magic-kort og så KUN bruge min tid på det.

Jeg vil gerne lidt af det hele. Nogengange vil jeg læse en tegneserie andre gange vil jeg spille et video-spil. Jeg spiller på Hygge-niveau. Det kan jeg bedst lide. Jeg synes godt, at man kan spille lidt af det hele, og behøver ikke sværge die-hard til kun en enkelt interesse.

Det er bare sådan med niche-hobbier, at når man finder andre, der også har interesse for samme niche-hobby, så er min erfaring, at de ofte er die-hard-fans, der bruger rigtigt meget tid på ligepræcis den ene ting. Det er også godt for dem, når de har ligesindede de kan spille med. Men for os andre eller ihvertfald jeg, der kan lide flere forskellige ting på hygge-niveau, så er det svært at være med.

Det er sjovt, hvordan andre ser mig som "Nørd", mens jeg selv kan føle, at jeg ikke er nørd nok til at kunne være med.

Danmarks nok bedste Tekken-spiller Kneeninho sagde noget bemærkelsesværdigt. Han fortalte ærligt, at han bruger MEGET tid på at spille Tekken. Han forsøgte engang at lære at spille guitar, mens så syntes han, at han mistede noget i Tekken, og så stoppede han med det igen.

- Shin

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her