Da Senzai's blog
29-06-2009 - 16:56

Karriereskift? - Spilbutik?


Jeg er snart udlært i Føtex, og jeg overvejer kraftigt om det ikke er på tide, at jeg skal prøve noget nyt.

 Jeg brænder ikke rigtigt for Føtex mere, og det ville være synd at sige, at jeg overhovedet gjorde det på noget tidspunkt. Min personlige største svaghed rent faglig er nok mit produktkendskab. Det er jeg helt sikker på skyldes, at jeg ikke har en naturlig interesse for de ting, jeg sælger. Pander, El-Pærer, Møbler, Porcelæn, Motionscykler, osv, siger mig ganske enkelt ikke noget. Det gør, at jeg ikke selv bruger tid på derhjemme at følge med i de nyeste trends og viden indenfor emnerne.

  Jeg går derfor tit og tænker - Nøj, hvor kunne det være fedt, at arbejde med noget jeg ved noget om, og som jeg synes er spændende! En butik som Game eller EB Games burde derfor være oplagt. Jeg tjekker af egen interesse dagligt sider som IGN, Destructiod, EvilAvatar, Giantbomb, samt diverse fora for at følge med.

Det slog mig dog, at selv inden for Gaming-verdenen er min interesse snæver. Jeg spiller stort set kun Fighting Games og Arcade titler. Titler som GTA4, Call of Duty 4, Gears of War 2, Guitar Hero, Fifa 09 har jeg end ikke prøvet. Langt de fleste populære titler ænser jeg ikke, hvis det ikke var på grund af al den hype omkring.

Hvor bred skal ens spilviden mon være? Jeg følger sådanset kun med i, hvad der sker på Xbox 360. PS3 har jeg ikke, og Wii synes jeg er dødsyg. Og hvad med PC? 
 Jeg har ingen clue om, hvad der foregår der. Jeg tror dog stadig, at jeg ville have nemmere ved at forholde mig til et spil end til et køleboks, der kan tilsluttes bilen.  '

Jeg tjekker anmeldelser af de fleste spil. Det kan godt være, at måske ikke læser det hele, men jeg skimmer dem ihvertfald. Fik jeg et Job i en spilbutik, så ville jeg læse anmeldelser af langt de fleste spil, der kom.

Jeg synes tit, at når jeg handler i EB eller Game, så aner ekspedienten intet om det, jeg spørger om. Jeg tænker lidt nogle gange. Hvor svært kan det være? Hvor meget bedre ville jeg selv være, hvis jeg blev spurgt om et spil til PC?

Jeg tror stadig, at jeg ville have klart nemmere ved at forholde mig til, og følge med i spil og gaming end Isenkram.

Rent personlighedsmæssigt ville jeg måske have noget imod mig. Jeg er ikke en smart sælgertype - hvilket jeg tror spilbutikkerne går efter. Jeg er heller ikke nogen "conman", som jeg føler lidt, man skal være for at arbejde i f. eks EB Games. Jeg er sådan lidt mere honest hardworking kinda guy, men hvor langt kommer man med det?

// Shin


Det er mig! :D
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her