Kategori: Tekken
03-11-2012 - 13:49

Hvad jeg spiller for tiden.


Armor King har for mig længe været en spændende figur, men jeg har altid fundet mig selv på den forkerte side af hans knyttede næver.

Hver gang jeg forsøgt selv at hive ham en tur i practice har jeg hurtigt givet op på ham, da jeg synes, at det virkede svært at få noget igang med ham, når han ikke har andet end 2-slags kombinationer og aller, aller højest 3, når det altså bliver vildt.





Efter en kort tur i træningsmode igen igår, så hiv jeg ham igennem nogle rankede kampe, og nøj, hvor er han sjov at spille med! Han TÆVER bare løs! Animationer er vold-brutale, og der er ekstra meget "OOMPH!" -factor hver gang han rammer med et angreb. Han slår så hårdt! Elsker hans up-forward + begge spark knapper, hvor han hopper op i luften og laver et double øksespark og lander på modstanderen i bedste Hulk Hogan stil.

Jeg har bare en ting for Wrestlere i Fighting Games. Clothes-lines og Dropkicks er det fedeste! For mig så virker Wrestling i Kampspil, så dumt, at det er fedt. Ikke dumt på et en "joke-Character" måde, men dumt på en: Fuck, hvor er fedt, at han lige tager tilløb til fra den anden enden af banen for at løbe ind og lave en dobbelt flyvende albue angreb, som alle kan se komme 3 sekunder, før den rammer noget. Wrestling-figurer har altid hjerte uanset, hvor platte deres angreb er.

Jeg taber selvfølgelig med ham, da jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal lave hvornår. Det er den klassiske (ihvertfald for mig) med, at når man rammer med en launcher eller et stun, så er man ikke selv klar, og jeg når ikke andet end at se min modstanders figur folde sammen på gulvet efter en god mavepuster.

Generelt så synes jeg, at jeg taber meget i Tekken Tag Tournament 2. Det er virkeligt et sjovt spil, når man lige kommer under overfladen og lidt dybere end, at det "bare er en updatering" til Tekken 6. Selvom det måske er det. TTT2 er den ultimative Tekken oplevelse. Det er Tekken, når det er bedst og det er meget af det.

Jeg synes, at det er lidt svært at vinde denne her gang. Normalt, når jeg spiller slåskampspil, så plejer min Win-Rate at ligge på ca. 70% procent +- . I TTT2, der kæmper jeg for at holde den på lige over de 50. Jeg synes ikke, at jeg er blevet en dårligere spiller, måske er niveauet bare steget, da det mest er Tekken-Fans, der er sprunget med på TTT2?

Det jeg har sværrest ved er, at forsvare mig. Især, når min modstander bliver ved at lave hurtige sikre angreb. Nogen gange ved jeg slet ikke, hvor jeg skal blokere. Det virker uoverskueligt nogle gange. Der er også næsten 60 figurer, med over 100 angreb hver (Jeg havde også lige den normale King i Practice-mode, og hans command-liste viser 192 kombinationer!). Det er altså godt nok mange figurer for en 3D Fighter, og så er det forståeligt nok, svært at lære at spille mod dem alle.

Mens jeg skriver det her, så slår det mig også lige. At grunden til at min Win-Rate kun viser 50% også kunne være, at det er fordi at Match-Making fungerer rigtigt godt denne her gang. At spillet er god til finde modstandere på ens eget niveau.

Tæv eller ej, så hygger jeg mig rigtigt godt med TTT2. 

Og vigtigst af alt. Så fungerer online-delen. Det er den bedste netkode, når jeg har prøvet. Nogensinde. Og når man trykker på Ranked Quick-match går det stærkt med at finde gode kampe - og mens spillet søger, så får man lov til at bankeløs på en træningsdukke, så man er varm når kampen starter.

TTT2 lever lige indtil Tekken 7. Jeg kæmper bare for at holde styr på dem jeg spiller, Kung-Fu-lærlingen Leo, og Mr- Dash-forward, himself, Lee. Det er blot 2 figurer i et spil, hvor der er næsten 60. Så meget Content.

Nå. Tekken Tag Tournament 2 er hvad jeg leger med i øjeblikket. Vi skal lige have en Combo-video til at slutte af på.


07-08-2011 - 12:01

Hvad er det for et sprog?


Jeg har været uden guld et stykke tid, og besluttede mig for at købe noget nyt, for at kunne spille lidt Tekken Online.


Jeg møder så en Eddy-Tosse, og rykker ham rundt med King, fordi at Pro-Wrestling er den sejeste kampsport i verden.





Men ellers så er stemningen, da god nok på Xbox Live ^_^;

- Shin
14-09-2010 - 09:53

Søger Tekken-Buddies.

Hej!

Så er jeg begyndt at spille Tekken 6 igen på hyggeniveau, men jeg synes, at det er svært at få gang i nogle gode Player-Matches.

Jeg søger derfor nogle Tekken Buddies, der har lyst til at Battle Tekken en gang imellem.

Jeg har allerede Neonxaos, EpicStoffer og Shredninja på vennelisten. Kender I nogle andre Danskere, der spiller Tekken, eller hvis I måske selv har lyst til at battle?

I kan tilføje mit Gamertag

Shin Senzai <--- Klik for at tilføje :P

Jeg spiller Lee, Leo og King :0)

- Shin


16-12-2009 - 19:17

At finde den rigtige.


Jeg er endeligt begyndt at have det sjovt, når jeg spiller Tekken 6. Til at starte med kunne jeg ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg synes om det. Det var et lortespil, da jeg blev sparket, når jeg lå på jorden, men det var nu meget sjovt, når jeg vandt. Altså nogen af gangene. Nu ved jeg ikke, hvor mange herinde, der har spillet med mig, men i spil som Dead or Alive eller Mortal Kombat (<3) snakker jeg løs, og kontrolleren er flere gange ved at flyve ud af hånden på mig i vild jubel, hver gang jeg rammer med et dropkick.

I Tekken 6 har det været det direkte modsatte. Jeg er helt stille, og når jeg endelig siger noget, er det et eller andet ævl. Brok over lagg eller, at jeg skal vente på, at det bliver min tur. Det er i hvert fald sådan, at jeg flere gange tager mig selv i at tænke: Nu lukker du røven. Det er især galt, når jeg spiller mod Neonxaos, og det kan jeg ikke være bekendt. Neonxaos er supercool. Det der gør, at jeg er ekstranederen mod Neon er nok, at han ganske enkelt er en bedre tekkenspiller end jeg. Det betyder, at jeg i den grad bliver trynet, og så skal jeg vente tre kampe på, at det bliver min tur, til at få øretæver igen.

Jeg har jo også tabt i andre spil, så hvorfor er det lige helt galt med Tekken 6? Jeg tror at svaret ligger i, at jeg ikke har haft hjertet med. Jeg har ”bare” spillet det. Block, Block, Block. Nu må jeg hellere forsøge at få en launcher ind, og så huske min juggle. Hvad er det nu for en af dem, der giver mest i skade?

I stedet for at tænke: YESH!! Så skal der laves one-inch-punch i solar-plexus, så han kan få en Enyeez-finte lige i fjæset efterfulgt af et dragon-stomp... WRAAATTAAAAH!!!

Hvorfor har hjertet ikke været der? Jeg har simpelthen manglet en fighter, hvor jeg har følt, jeg har følt, at det er My Guy. I Mortal Kombat er aldrig tvivl om at Liu Kang er my man. Jeg elsker at spille ham, og bare fyre den maks af med cykelspark, roundhouses og svære juggles, der ikke giver en dyt i skade. Med Liu er det ligemeget (til en vis grænse, selvfølgelig) om jeg vinder eller taber, for han er fed at spille.

Da Tekken 6 trailerne kom, og jeg begyndte at se lidt matchvideoer på youtube, så måtte jeg spille Leo. Jeg mener. Hvordan kan han ikke være fed?! Han bruger samme kampstil som min main fra Dead or Alive 4, Eliot. Han ligner tilmed også en pige ligesom Eliot, og går i det samme tøj som Eliot. Jeg kommer til at elske Tekken ligesom jeg <3 Eliot. Men næ nej. Nu har jeg spillet ham i snart en måned eller hvor lang tid Tekken 6 har været ude på Xbox. Leo føles ikke rigtigt, men stadig blev jeg ved med at spille ham, for jeg ville så gerne holde af ham. Jeg kan bare ikke lade være med at føle det som om, at jeg spiller en andenrangsudgave af Eliot, hver gang jeg er i ringen med Leo. Leo er Eliot bare uden alle de små ting, der gør Eliot fed at spille.

Jeg prøvede så at gå i gang med King. Med ham kunne jeg i gå galt i byen. Jeg elsker dropkicks, Clothesline og komplicerede kast, right? Jeg spiller tit grapplers, men King kan jeg heller ikke få til at køre. Han har kun to moves, jeg kan lide. Sidestep + LK+RK og Counterhit frem, frem + RK. Jeg vil ikke sige at King og Leo ikke er fede figurer. Jeg er bare så absurd kræsen, men hensyn til, hvem jeg vil spille. Leo og King er stadig blandt dem, jeg synes er fedest i Tekken, men de mangler lige dét sidste, der gør, at de lige er mig.

Mit problem har nok været, at jeg har nogle stilarter eller typer af kæmpere, jeg generelt kan lide, og så forsøger jeg, at tvinge mig selv til at hype dem. I stedet bør jeg nok finde en figur, der er unik for det spil, jeg spiller, for det ender altid med at være dem, jeg synes er fede. Eliot var denne eneste af sin slags, indtil Namco kopierede ham i Tekken 6. Det er sjovt ( og faktisk okay i min bog); hvordan fighting spil, kompierer hinandens figurer. Tekken 6 havde Bob, og så skulle SFIV selvfølgelig også have en hurtig og fed mand i Rufus. DOA4 havde Lisa, og så skulle VF5 have El Blaze og SFIV El Fuerte.

Jeg har Goh som Main i VF, og Yoshimitsu som main i SoulCalibur. For mig er de to figurer, der gør hver deres respektive spil fede. Jeg fatter ikke en meter af SNK vs Capcom Chaos men giv mig Hugo, jeg skal nok more mig og give modstanderen sved på panden ved hjælp af Clotheslines og Air-Throws.

Pointen er, at jeg har fundet en mand i Tekken 6, som jeg kan lide! Lee Chaolan. Jeg har kun spillet med ham i tre dage, men hold kæft, hvor er det sjovt! Jeg er ikke særlig god med ham, og min ranked winrate er kun 52%, men han er bare så fed, at det er ligemeget. - og så laver han de vilde lyde, når han slås! Det er fandeme vigtigt! Der er lidt Kung-Fu over ham mikset godt med Street Fighting. Det giver også mening jævnfør hans storyline, der lyder han levede på gaden indtil Heihachi adopterede ham, og han begyndte at træne med Law og Paul i USA.



Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her