Det må være nu.

Jeg er lige kommet hjem fra en hyggelig aften hos min homie. Han flyttede til Amager for en uge siden, så jeg var selvfølgelig blevet inviteret over for at se hans nye crib.

Nøj, hvor er den fed. Det var som at besøge et sacred place. Lejligheden så næsten nøjagtigt ud, som min drømmelejlighed ville være. Den er godt nok kun en et værelses, men hvad betyder det?

Der var et fint badeværelse, og så var der en ret stor stue, hvori, der også var et køkken. Mellem køkkenet og stuen var et stort flot hvidt bord - perfekt til at game diverse spil som MTG, HeroClix, og hvad vi ellers spiller.

Under bordet var der et skab med glasrude, og spotlys, der ramte alle hans dvd-film, der var så fint sat op derinde.

Han havde også en reol, hvor alle hans mange bøger så flot stod på række. Det så utroligt lækkert ud.

Hans lejlighed var så simpel, og så… Hvad skal man sige? Komfortabel? Der var rent og pænt, massere af luft, og det så godt ud med hans bøger og film værende lejlighedens dekoration - lige indtil har får tid til at sætte sine plakater op! XD

Det har fandeme være en fed aften. Først spiste vi noget mad fra hans nye lokale grillbar. Herefter spillede vi en masse Magic The Gathering, og vi fik afsluttet aftenen ved at smide Howard the Duck i hans PS3, og se den på hans blærede mange tommers Sony Fladskærm.

Det var også i aftes, at jeg indså, at jeg er nødt til at få mig min egen lejlighed. Det var jeg faktisk også ved at få for en halvandens måneds tid siden. Det er en lidt længere historie, men det endte med, at jeg blev røvrendt og ikke fik den. Jeg var selvfølgelig vred og frustreret, men tænkte alligevel, fuck det. Jeg får kun 9000,- udbetalt om måneden og lejligheden kostede 5300, og oven idet skal jeg også betale for Karate, Telefonregning, Internet, Månedskort og sikkert mange andre ting, jeg ikke lige huske, så jeg ville komme til at leve super tight.

Jeg kan bare mærke, at det er nødt til at være nu. De sidste to år, (dvs, siden jeg gik ud af gymnasiet) har været så steneren. Det er som om, at mit liv bare er gået i stå. Det er det samme, og det samme. Komme hjem, høre på lort (måske ikke lort, men bare en hel masse ting, der suger energi ud af en) fra resten af familien, for blot at spærre sig selv inde på sit 1 x 1 kvadratmeter værelse, hvor man ikke har plads til alt sit stuff. Jeg tænder frustreret min PC, spiller lidt sej på nettet, og sviner dem, der ikke har samme holdninger som mig. Slukker maskinen igen for at tænde min Xbox 360 i stedet, hvor jeg så tæver knapper en halv times tid, til jeg er træt af det.

Det er lidt mærkeligt at sige, at jeg keder mig, men det gør jeg. Jeg mangler bare et eller andet. På arbejdet er jeg nede over, at jeg skal være der, hver eneste fucking dag, men når jeg så har fri et par dage, så går jeg helt ned, og føler mig så fanget og indespærret.

Der skal bare ske noget snart. Da jeg var ved min homie i dag. I hans nye lejlighed. Så var det nærmest som et Safe Haven.

Det virker også bare lidt fucked at søge lejlighed nu, når min jobstatus er så usikker som den er. Jeg er udlært til september, og der bliver jeg helt sikkert fyret. Jeg er også selv i tvivl om jeg gider butik mere. Hvad jeg ellers skulle lave, har jeg ingen ide om. Jeg brænder ikke for noget, som jeg kan leve af.

Jeg har det bare… mærkeligt lige nu. Frustreret og irriteret. Jeg har ingen grund til ikke at være tilfreds, da, jeg sådan set har det godt nok. Men, altså… dunno. Det er også som om, at der er mange ting, der heller ikke betyder så meget mere. Min kusine døde i en bilulykke forrige søndags. Det er mega fucked up, og noget lort, rent ud sagt. Det har kun forstærket min “don´t care” holdning. Jeg er blevet lidt mere ligeglad med ting, samtidigt, at jeg stadig har det der.. Altså. Jeg er bare så låst fast lige nu, og har brug for, at der sker noget nyt. Jeg må finde en lejlighed og flytte hjemmefra. Der er ikke andet for. Jeg har ingen ide om, det er til at finde noget, eller noget ordentligt eller er inde i det overhovedet, men efter turens hos min homie er til aften. Jeg kan mærke, at det er det jeg skal nu. Ellers bliver jeg… Der skal bare ske noget.

- Shin