tue69's blog
15-01-2008 - 10:42

Pessimisten Anmelder: Assassins Creed



Året er 1191, det 3. korstog er i gang og den unge bartender Desmond bliver via en maskine ført tilbage til sine forfædres forfædre, hvor han oplever deres historie og dermed finder ud af, hvorfor hans familie gennem generationer ikke har opnået andet end at overnatte på bænke i den offentlige park samt tømme enhver nettos beholdning af bjørnebryg. Vi skal kigge på endnu en 2007 november udgivelse, nemlig det dybt hypede Assassins Creed.



 Kvindelist 


Assassins Creed var blandt de titler, der sammen med Call of Duty 4 og Halo 3 opnåede den største hype i 2007, men hvorfor nu lige det? Idéen med atletiske morder-typer har vi da allerede set i Prince of Persia og Splinter Cell, så hvorfor er det lige at en kappeklædt hævner kan fange så mange menneskers opmærksomed? Svaret er enkelt og ligetil; Jade Raymond. Indrøm det nu bare, den eneste grund til at i købte det lortespil var, at i håbede på at i fik coveret med den gyldne gevinst, Jades adresse, telefonnummer og en CD med rigeligt med nøgenbilleder – for det kan dælme bare ikke være gameplayets skyld at i har købt spillet. Eller er det?

 

Lad os kigge lidt på det – du er Altair, en grusom lejemorder, som grundet en mindre bagatel, hvor han sætter samtlige sine lejemorders-brødre’s liv på spil, bliver sat til at drage ud i den store verden for at henrette 9 forskellige mål. Så langt så godt, umiddelbar god historie, grafikken er ganske fornem og grundstenen for en proper spiloplevelse er lagt.

 

Men hvor er det så lige det går galt? Jo nu skal i høre; Assassins Creeds gameplay er som når TV2 viser ”til julebal i nisseland” med Lille Per i december måned – én stor skide gentagelse. Recepten på et mord, hvis man var lejemorder i 1191 er tilsyneladende simpel; bestig en allerhulens masse bygninger, om, om og om igen. Det er jo ikke sjovt! Javist, det ser da fantastisk ud de første 2-3 gange man fra toppen af en bygning skuer ud over hele Jerusalem, men når man for 230. gang sætter sig på toppen af en bygning virker det sgu en smule trivielt, så derfor er det jo en hel lettelse når man endelig får klaret mordet og kan bevæge sig videre til næste by. Denne lettelse holder dog kun til man finder ud af at dagsordenen er den samme, hvad enten man befinder sig Jerusalem, Asyaf eller Amager; kravl op på den højeste bygning i byen, red en masse hjemløse (som sjovt nok alle sammen ligner hinanden) og dræb dit mål. Det lyder måske kedeligt… Men! Det er det også!


 Manglende uddannelse 


Én ting der igennem hele spillet tydeligt skinner igennem er, at folk i det sene 1100. tal tilsyneladende bare ikke var lige så veluddannede som vi er i dag, eller rettere sagt, de er snotdumme – hvad enten man snakker vagter, befolkning eller snigmordere. Et rigtig godt eksempel er hovedpersonen Altair. Manden er, ifølge hans snigmorder-kollegaer, den bedste lejemorder i hele landet – han kan bestige enhver bygning, flygte fra horder af vagter, nedkæmpe hver en fjende, men placerer man en underkop med vand på hans rute, så er der faktisk rimelig god sandsynlighed for at han drukner i lortet. Det giver sgu da ingen mening? Eller er det bare mig der synes det virker en smule tyndt, at man først klatrer 30 meter op af en lodret klippevæg, hopper fra hustag til hustag, tager springet ned i en høstak (som man naturligvis klarer uden en skramme) hvorefter man falder i havnen og drukner?

 

Det giver sgu da immervæk sine begrænsninger og det er lige så upraktisk som det er urealistisk. Forestil jer at man havde haft en lejemorder som Altair under 2. verdenskrig – en type der er så listig og atletisk, at han uden problemer kunne snige sig ind i Berlins indre, klatre over selv den stærkeste forsvarsbygning og ind i Hitlers hovedkvarter, hvor han uden så meget som at give den mindste lyd fra sig likviderer Hitler og forsvinder. Der er dog et enkelt men; fjolset når aldrig i nærheden, fordi han sandsynligvis er druknet i knæhøj saltvand på Normandiets strande – tåbeligt!

 

En anden faggruppe, der tydeligvis kunne have behov for meruddannelse er byvagterne rundt omkring, for aldrig har jeg da set en så uduelig AI. De kan spotte en snigmorder indenfor flere kilometers radius, men sætter han sig på en bænk er de til gengæld fuldstændig rundt på gulvet. Snigmorderen kan også blande sig med en gruppe munke, og vagterne lægger tilsyneladende ikke mærke at den ene munk er udstyret med 2 sværd og dusinvis af kasteknive – hvad fanden skal en munk med 2 sværd? Den er da vist en anelse kompliceret at få forklaret sig ud af. Lidt ligesom at forklare en tolder, at de 16.000 kasser smøger man tilfældigvis lige havde bagi sin varebil naturligvis er til eget brug. Og hvorfor er det lige, at 20 vagter ikke kan finde ud af at nedlægge ét enkelt mål? Hvis man er i en benhård fight med vagterne, så står de typisk og venter på, at man stykker sit sværd i sækken på dem. For fanden da, så angrib da alle sammen på samme tid, hvor svært kan det være?


 Frustrationernes holdeplads 


En anden ting man hurtigt lægger mærke til er, at når man skal udføre sine assassinations, så SKAL det foregå ved, at man stikker sin skjulte kniv i halsen på sit offer – umiddelbart meget fedt ja, men det er bare ikke skide praktisk. Hvorfor er det, at man ikke bare fra toppen på et hustag, kan kaste en kniv i struben på sit offer? Det virker jo fint på de 2-300 andre buebevæbnede vagter der står på hustagene, men det er åbenbart ikke godt nok til dit sidste offer, da man jo absolut skal helt ned ansigt til ansigt og høre offerets sidste ord – dejlig dramatisk, men urealistisk. Jeg tvivler sgu på at soldaterne i Irak render rundt med fuldautomatiske rifler, for blot at slå deres offer i hovedet med dem når de kommer tæt nok på, fordi det absolut skal være up-close and personal.

 

Styringen er endvidere noget lort! Altså jeg kan sagtens se at det ser skide godt ud, når Altair bliver jagtet, og flygter op af vægge og hen over hustagene, men det ser bare ikke særlig godt ud, når han konstant tager en underlig retning og springer direkte ind i væggen for derefter at falde ned til den visse død. Ligeledes fungerer det i havneområdet, hvor man let og elegant kan springe fra skib til skib, for at flygte fra horder af vagter – eller sådan ville udviklerne i hvert fald gerne have det, for desværre ender Altair ofte i det farlige 1½ meter dybe vand, end han ender på det næste skib, og man bliver mildest talt skide frustreret!


 Konklusion 


Assassins Creed var på papiret en potentiel blockbuster. Der er masser af potentiale i historien, men desværre har udviklerne fucket det hele op, med det seriøst tyndeste produkt, siden MS præsenterede Mr. Pacman revolution som det nye store hit på Live Arcade. Hvorfor er det, at man ikke kan levere et fornuftigt gameplay, som ikke bare er 100 % gentagelsesbaseret? Måske det er derfor at Ubisoft har fyldt Assassins Creed med underlige Glitches, hvor man falder igennem jorden og vågner på ved siden af en tro kopi af sig selv.

 

Til alle jer, der ikke har fået nok af ”bestig en husmur, overhør en samtale, stjæl nogle papirer og gør det 500 gange mere” så er der godt nyt på vej – der kommer nemlig en Assassins Creed 2 senere. Jeg glæder mig allerede, uhh hvor jeg glæder mig til endnu højere bygninger, endnu dummere vagter, endnu flere flag der er gemt over det hele (vi gad ikke finde det lort i Cracdown, og vi gider heller ikke i Assassins Creed) og endnu mere ”uhh det regner, du er druknet og død”. Men hvad betyder det hele, når det er ”underskønne” Jade Raymond der præsenterer lortet – så lægger hele nørdeverdenen sig sgu ned alligevel. Jeg har en plan, jeg udgiver min helt egen titel ”snekælk simulator 2.0” og får Jessica Alba til at præentere skidtet og vupti, så kan jeg da se mit spil sælge både guld og platin, til trods for at det eneste det handler om, er at køre ned af kælkebakken på en skide trækælk.

 

Assassins Creed sniger sig op 2/10 på karakterskalaen, men udelukkende fordi det var mig, der fik den gyldne udgave, med telefonnummer og adresse til Jade Raymond – så nu har jeg ikke bestilt andet end at ringe hende op midt om natten for at høre om hun vil abonnere på den seneste udgave af pæleridderne. Pessimisten vender snart tilbage, og næste gang skal vi kigge på hvad der sker, når den kombinerede Star Trek og Star Wars fanbase beslutter sig for at lave et RPG-spil.

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her