spif2001's blog
15-09-2012 - 20:03

Obsidian Kickstarter Project Eternity

Obsidian Entertainment står bag spil som Fallout 1 og 2, Fallout: New Vegas, Planescape: Torment, Icewind Dale 1 og 2 og Star Wars: Knights of the Old Republic II - The Sith Lords.

Lidt mærkeligt at de nu har oprettet en Kickstarter til et spil med working title Project Eternity. Grunden er dog rimelig simpel. De vil lave et spil, der minder meget om de gamle Infinity Engine spil, og det er der ingen investorer, der synes lyder som en god idé - lige på nær os spillere. Da de helt vildt gerne vil lave et spil, der tager det bedste fra Baldur's Gate, Icewind Dale og Planescape: Torment, med samme dybe historie, samme 2D baggrund og tactical overview, ja så blev det til et forsøg via Kickstarter.

Spillet bliver Mature rated, så der bliver nok ikke lagt fingre imellem. Mange af de gamle garvede udvikler folk fra Fallout, Icewind Dale, Plaescape: Torment er med til at udvikle på Project Eternity. Det kan kun blive fedt, når så talentfulde folk laver et spil fra bunden, som de altid har drømt om. 

Citat fra Kickstarter siden:
We need to raise $1.1 million to fund an experienced team to do this right. We are asking for more than a lot of the other Kickstarter projects and that’s because we are not only making a game, we are creating a whole new world. That means a new RPG system, entirely new art, new characters and animation and whole lot of lore and dialogue. We’ve also designed the game to have a flexible budget and scope, so if we reach our target budget goal, we have a list great stuff we can add into the mix through stretch goals. And, additional money we raise will go straight into the game to add new levels, companions, NPCs, features, and even entirely new parts of the world which will add hours and hours to the adventure.

Kickstarteren blev sat i gang i går, og målet er altså 1.100.000$ - i skrivende stund er den oppe på ca. 1.040.000$ 

Et Inifinity lignende spil lavet af de bedste fyre fra Obsidian? Jeg er solgt, og købte i går en billet til spillet på 20$ Første gang jeg invisterer i et Kickstarter projekt.

Link til Project Eternity Kickstarter

Project Eternity Kickstarter Announcement Video:
08-09-2012 - 09:25

Black Mesa

Nå drenge...

Er der nogen af jer, der er mænd nok til at huske Half-Life? Ja, ikke Half-Life 2 og dets episoder, næh her snakker vi det originale Half-Life. Spillet der fødte Counter Strike, og derved startede en lavine af MP FPS'er. Spillet der viste at en FPS shooter kunne have en historie også, og hvor man engang imellem endda skulle bruge hjernen for at komme videre.

Eftersom det blev Udgivet i 1998, har det efterhånden en del år på bagen, og det kan ses, når man spiller det. Også selvom der kom en texture pack, der hjalp lidt på meget utydelige textures.

Hvad gør modders så, når de keder sig? De tager selvfølgelig Half-Life 2: Episode 2 Source Engine og laver Half-Life 2 om til Half-Life. Det har været i gang lææænge og der er gået lidt Duke Nukem i den, og de har tidligere haft en release dato i 2009, og efter den fadæse har parolen været, at det er færdigt når det er færdigt. 

...men søreme om der ikke er kommet en countdown på den officielle hjemmeside. I skrivende stund på 6 dage, 7 timer og 28 minutter! Hvis den holder, så ved jeg godt hvad jeg skal lave indtil Baldur's Gate Enhanced Edition kommer d.18 september og Torchlight II den 20. september.

Der er også lagt et 'Offer of employment' dokument op, der underbygger en seriøs release:

http://www.blackmesasource.com/bmrf-employment-letter.pdf

Black Mesas oficielle hjemmeside med countdown: http://www.blackmesasource.com/ 

Se hvor smukt det er:



 
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her