spif2001's blog
21-06-2008 - 15:49

Spil-nedjustering




*suk*

Er jeg blevet for kræsen? Er spil generelt blevet flottere men ringere? Har jeg "bare" mistet lysten til at spille? Jeg ved det sgu ikke...

Efter gårsdagens skuffelse med Alone in the Dark, har jeg nedjusteret min Must Have liste betragteligt. Spil efter spil viser sig som middelmådigt og små-kedeligt. Selv GTA IV, som jeg dog har spillet en del, betragter jeg ikke som nogen personlig super oplevelse på boxen.

Kun ét spil, er som det eneste Xbox 360 spil, godt nok til at stå på en All-Time-Greatest liste, i mine øjne. Elderscrolls IV: Oblivion. Der er andre gode spil, også spil som har solgt mange eksemplarer, men jeg finder dem ikke værdige til at være på All-Time-Greatest listen. De er flotte, men de er middelmådige, uden den store innovation og uden et unikt og fængende gameplay. Enkelte er tæt på - Condemned, BioShock, Mass Effect og Lego serien, men de mangler lige det sidste. De store sællerter: Halo 3, Call of Duty 4, Gears of War og Grand Theft Auto IV er lige præcis kun det: store sællerter. Jeg vil ikke kunne finde dem frem om et par år, og få lyst til at smide dem i drevet, for at spille dem igen.

Jeg købte en Xbox 360 p.g.a. Mass Effect, men selv det må jeg indrømme har skuffet mig. Det har en kanon god historie og er temmelig gennemført på nær lidt grafik fnidder, men det har også ting der trækker ned. Shooter delen er for simpel, stats delen lider p.g.a. shooter delen og bliver for simpel, exploration delen er enorm, men 90% af områderne er kedelige tomme planeter. Det som BioWare er bedst til nemlig RPG'er, har de formået at ødelægge en smule og deres massive satsning, Mass Effect trilogien, bliver for mainstream, da der skal sælges, sælges, sælges...  (skal dog helt sikkert spille 2'eren og 3'eren også).

Lige nu sætter jeg min lid til Fallout 3 og Fable 2, som jeg er sikker på vil indfri nogen af mine forventninger. Jeg frygter dog at Fallout 3 vil lide samme skæbne som Mass Effect, og blive for meget en shooter for at tiltrække en større målgruppe. Peter Molyneux gamle dreng: min konsol skæbne ligger i dine hænder...

Andre spil jeg skal prøve er Lego Batman, Sacred 2: Fallen Angel, Star Wars: The Force Unleashed, Dead Space og Too Human. Too Human har jeg allerede nedjusteret forventningerne til. Tror den kommer til at floppe og blive en middelmådig tech-diablo. Sacred 2, som jo også er en diablo klon, bliver sikkert også middelmådigt grafisk og lydmæssigt, men den har en chance på gameplay siden, til at blive rigtig stor.

Hvis tingene ikke forbedrer sig, så går jeg udenom konsoller, når denne generation uddør og går tilbage til PC opgraderings helvedet.

20-06-2008 - 22:26

Alone in the Park - part 1




Ærgeligt, ærgeligt, ærgeligt....

Jeg havde glædet mig til Alone in the Dark. Jeg havde regnet med et fedt spil og et godt gys af den gode gammeldaws slags, men sådan skal det ikke være? Ihvertfald ikke hvis man skal tro en næsten enig presse.

Ah well - efter lidt brok over anmeldelsen, smed jeg spillet i drevet. Nu helt uden positive forventninger.

Indrømmet jeg har ikke nået at spille det ret meget. Jeg er kommet igennem første akt i kapitel 1, hvor man lærer at se, gå, hoppe og den slags, og er vel 1/3 inde i andet akt.

Jeg har nakket min første zombie/dæmon eller hvad det  nu skal forestille - historien har ikke fortalt mig så meget. Det var en udemærket kamp, hvor jeg fandt et katana sværd, som jeg slicede den godt og grundigt op med, og fuldendte mit kill med en brændende stol. Som de fleste nok har fundet ud af, så er ild jo det eneste der slår satanerne helt ihjel.

Grafikken er udemærket uden at være prangende. Mange scripts i gameplayet, men her i starten gør det ikke noget. Bare det tager en slapper efterhånden. Ild, som jo er spillets helt store force, fungerer fint. Fedt at se den sprede sig og ildslukkeren fungerer rimelig virkelighedstro.

Styringen er lidt sær. Man kan selv skifte imellem 1. person og 3. person og det skaber lidt forvirring imens man lærer controller setup'et at kende. Kampene er dog til at have med at gøre, da man kan låse på modstanderen, så man ikke behøver panikke så meget rundt. Tror de folk, der er ved at kaste op over styringen, skal tænke på, at det ikke er en FPS eller 3. person shooter, de har med at gøre, men et adventure spil, hvor man ikke skal lave et Master Chief solo raid, hver gang man kommer ind i et nyt rum.

...men som sagt er jeg kun lige startet.

Gider ikke mere i dag. Er for smadret efter en lang dag på arbejdet, og har mere lyst til at stene.


Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her