spif2001's blog
28-04-2011 - 10:28

Hello Android!


Søreme om ikke spif-drengen endelig fik sat sit præg på hans Xperia Arc Android mobil! :D

Så mangler jeg bare at finde ud af, hvilken app jeg egentlig vil lave...

19-04-2011 - 21:31

Android App Hunter


Nu har jeg haft min Xperia Arc Android i en god uge, og har brugt en masse tid på at lære den lidt at kende. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre, hvilke apps i bruger og kan anbefale.

Jeg selv bruger følgende apps. Har i apps der er bedre end dem jeg nævner, er i meget velkomne til at nævne dem:

Dolphin Browser
Den bedste browser jeg endnu er stødt på. FireFox var helt til grin og SkyFire crashede hele tiden. Dolphin browser virker bare, er enkel og har sjove tiltag.

PowerAmp
Musik afspiller, som bare er rigtig lækker - og har en super equalizer.

TuneIn Radio
Feeeedt radio program, som streamer internet radio.

Summer Player
Afspiller en række filmformater, men der findes sikkert en bedre app. Men hvilken?

Jorte
Kalender program med en god widget funktion og gmail sync. Lækkert at widgeten kan gøres gennemsigtig og farvelægges som man vil.

Mobilbank fra Danske Bank
Super lækker bank app til alt det nødvendige. Betale regninger, overføre penge, tjekke saldo etc.

SwiftKey
Et fedt tastatur med bl.a. numerisk tastatur og specialtegn ved 'tap and hold' på bogstaver.

Bingo!IM
IM program der virker med messenger, og er det bedste jeg har fundet uden at have ledt længe.

File Expert
Så jeg kan rode lidt rundt i filsystemet. :)

Fast Reboot
Genstarter hurtigt alle services, så man er fri for at slukke og tænde mobilen.

PicSay
Lille sjovt program til at proppe talebobler og andre fjollede ting på de billeder du tager.

Spark 360
Xbox Live program, hvor man kan holde øje med sine venner - rich presence, og se sine spillede spil og sine achievements. God at have ved hånden når man sidder i sofaen og skal have styr på manglende achievements.

Call Confirm
Fremkalder en message box med 'er du sikker på at ringe til xxx', når man prøver at ringe nogen op. Super til at forhindre opkald fra lommen.

Tap Tap App
Sæt mobilen i sleep mode via en knap - sparer brugen af power knappen.

No Lock
Lille widget til at droppe slide låsen, hver gang man vækker telefonen.

Safe Notes
Et krypteret program, hvor i man kan gemme ting man skal huske. Lidt a la Steganos LockNote til PC.

AppRemover
Gør det nemmere at afinstallere apps.

MoveToSD
Gør det nemt at flytte apps frem og tilbage mellem telefonens hukommelse og SD kortet.

AdobeReader
Nå ja...

MyPhoneExplorer
Man kan en masse med det program, som jeg hellere vil gøre selv, og jeg har det kun fordi, at man kan tage brugbare screenshots af mobilen med det, ;)

Hit med jeres apps!
09-04-2011 - 15:16

Ny mobil - Xperia Arc


Skræmmende at jeg ved så lidt om mobiler, men nu ville jeg have en ordentlig én. Konen og jeg har indtil videre delt en gammel skrammel model, men jeg hader at sidde og fedte med dens micro tastatur. Det tager mig 10 minutter at sende en sms!

Så ups, kom jeg til at købe en Android mobil i dag. En Sony Ericsson Xperia Arc, da jeg har læst at den skulle være ok. En Android fordi jeg ikke kan udstå Apples software leeching.

Lækker telefon, og jeg sidder og tøffer rundt i menuerne lige nu, da jeg aldrig har haft en smartphone før.

Som det første fik jeg smidt den på mit trådløse netværk herhjemme, men jeg kan ikke helt finde ud af, om den bruger det eller går på nettet via telefonnettet. Er det sådan, at når man ser et WiFi ikon oppe i toppen, der samtidig viser signal kvaliteten, så bruger man WiFi og ikke telefonnet?

Nogen gode hjemmesider man skal kende, når man har en Android mobil?





Så skal jeg bare have fundet ud af, hvordan jeg selv kan lave apps til den lille djævel. :)
08-04-2011 - 19:43

Vejr app


Forleden fandt jeg ud af, at Yr.no stiller vejrdata til rådighed, hvis man vel at mærke overholder nogle regler, og så kunne jeg ikke lade være med at lave en lille app. :)

Det er indtil videre blevet til en lille 7 dages prognose, som gælder for den lille by Lund hvor jeg bor. Nu skal jeg bare lige have lavet den sådan, at man kan vælge geodata fra Danmark af, så man kan indstille hvilken by man vil have 7 døgns prognose fra.

Jeg fandt nogle fine Tango vejr ikoner, og de der manglede fik jeg selv bakset sammen med lidt klip og klister.

Me like :D


04-04-2011 - 21:23

Character Creator screens



På Gajdas opfordring smider jeg lige lidt screenshots op fra Character Creator. Jeg har også smidt dem i Character Creator tråden.

Hovedvinduet med den aktuelle karakter:



Original størrelse

Når man laver en ny karakter, ser det sådan ud:



Original størrelse

Level up vinduet ser sådan ud:



Original størrelse

Når man trykker på Print knappen får man følgende preview:




Original størrelse
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her