spif2001's blog
26-09-2008 - 20:14

Mass Effect : Ascension mini anmeldelse




Jeg bestilte for nyligt Mass Effect : Ascension over Saxo.com. Da jeg er stor fan af spillet, og da spillets store force er dens story line, så skal jeg selvfølgelig læse bøgerne også.

Forfatteren:
Manden, som har skrevet Mass Effect: Ascension og dens forgænger Mass Effect: Revelation, hedder Drew Karpyshyn og han er en kendt mand i Bioware kredse. Han har arbejdet på Baldur’s Gate II: Shadow’s of Amn og Throne of Bhaal, Neverwinter Nights og Hordes of the Underdark, og Jade Empire. Han var Lead Writer på Star Wars: Knights of the Old Republic, og er nu Lead Writer på Mass Effect.


Handlingen:
Mass Effect: Ascension foregår lige efter at spillet slutter. Man får lige et par pointere til spillets slutning og Shepard og Anderson bliver nævnt et par gange, men så er det også det. Ascension handler overraskende nok ikke om Protheans og Reapers, men drejer sig om en menneskelig anti-alien terroristgruppe ved navn Cerberus. Folk der har spillet Mass Effect vil nok genkende navnet, da man render ind i dem i side missioner i spillet.

Cerberus's skjulte leder The Illusive Man har plantet en autistisk pige Gillian med et stort biotic potentiale på en biotic skole, hvor den kvindelige helt fra Mass Effect: Revelation Kahlee Sanders er ansat. Pigens far er også Cerberus agent og efter lidt hurlumhej på skolen, flygter han, Gillian, Kahlee og en biotic kollega til Terminus systemet forfulgt af Cerberus. Terminus er et lovløst system, der ikke hører under Citadel Council styret.

Derude får de en quarian ven og søger sikkerhed i The Flotilla, som er quarianernes kæmpe flåde af rumskibe, der driver rundt i galaxen i jagt på resourcer og en ny planet. Quarianerne var jo dem, der kreerede Geth og mistede deres planeter til dem et par århundreder før Mass Effect spillet finder sted.

Bedømmelsen:
Mass Effect : Ascension er ligesom Mass Effect: Revelation for kort, men i modsætning til Revelation har Ascension mere at byde på, når det kommer til personerne. De er bedre beskrevet og man kan meget bedre relatere til dem, end man kunne med personerne i Revelation.

Bogen har faktisk meget lidt med spillet at gøre, og der er ikke meget nyt og spændende at hente på sci fi siden. Der bliver nævnt en ny alien race, som udfører eksperimenter på slaver de opkøber, men ingen har nogensinde kommet tilbage fra et besøg til deres systemer, så oplysningerne om dem er sparsomme. Det bogen kan byde på af nyt sci fi stuff, er en større indsigt i Quarians. Deres samfund og deres levemåde er meget godt beskrevet, selvom det måske ikke lige var den alien race, man helst ville høre en masse nyt om.

Bogens lidt sjove ide med menneskelig alien-racisme personificeret i Cerberus, dens leder The Illusive Man og Gillians far, er med til at hæve bogen en smule over forgængeren. Action mæssigt bygger bogen spændingen stille og roligt op, og ender ud i det uundgåelige opgør imellem de flygtende og Cerberus.

Alt i alt en udemærket bog, men egentlig kun i kraft af, at man er fan af spillet. Som stand alone bog, ville den ikke være det helt store sus.

Jeg giver den 3 ud af 5 point.

Yderligere info:
På Mass Effects hjemmeside kan man læse bogens kapitel 4.

26-09-2008 - 12:17

Sygt barn = Star Wars: The Force Unleashed




Blev ringet op på arbejdet i dag af min ældste søns klasselærer, og blev bedt om at hente ham, da han havde feber og lå og sov på en sofa oppe i skolen.

Fint nok. Kørte til hans skole og samlede ham op. Han havde feber, men ikke noget slemt, så vi kørte hjem og fodrede ham med lidt banan, vand og børnepanodil.

Som den flinke far jeg nu engang er, spurgte jeg ham, om vi skulle køre i Blockbuster og finde ham et nyt spil, og det var han selvfølgelig med på. Jeg havde regnet med, at han ville udvælge Kung Fu Panda eller lignende spil, men da han fik øje på Star Wars: The Force Unleashed var han solgt. Han har spillet demoen en del, og nu ville han bare ha' det.

Fint for mig, da jeg havde regnet med at købe det på et tidspunkt, men ikke før det blev meget billigere end det er nu. Jeg var en af dem, der ikke var synderlig imponeret over demoen og det irriterede mig, at jeg fandt grafik fejl allerede efter 5 minutters spil - elevator ride skete med benene begravet i elevator gulvet, så man kun kunne se torsoen.

Nu sidder knægten så og spiller og hygger sig med det, men allerede første gang han kylede en Stormtrooper ud over en kant, 15 sekunder inde i spillet, landede stormtrooperen på en sten og forsvandt ind i den. *suk* Første kill var en grafik fejl og det tyder jo ikke særlig godt.

Dog er det jo Star Wars og historien skulle være rigtig god, så fanme om jeg ikke skal igennem det. Et eller andet skal der jo spilles inden Far Cry 2, Fable II, Fallout 3, Sacred 2 og Dead Space dukker op.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her