spif2001's blog
31-01-2009 - 17:57

Fallout 3 hjælpetabeller


Så gik jeg igen over gevind...

Jeg skal snart igang med en ny karakter i Fallout 3, som jeg vil forsøge at gennemføre det meste i spillet med. For at blive fri for at skrive små sedler og tjekke internet hele tiden imens jeg spiller, satte jeg mig for at skrive alle quests ned i et OpenOffice dokument, så jeg kunne krydse af undervejs og tjekke hvor de forskellige quests starter.

Da jeg så havde lavet det, synes jeg liiiige jeg kunne tilføje Bobbleheads, unikke våben og unikke armors også. Da jeg så havde lavet det, synes jeg liiiige jeg kunne tilføje Schematics og Followers også.

Til projektet har jeg brugt en del wiki, men jeg har måttet skrive en del selv, for at det kunne være i "små" tabeller på A4 ark. Her er hvad dokumentet indeholder:

Major Quests og Minor Quests
Med navn, start område, hvem der giver questen og hvad en evt. unik belønning er. Desuden er der felter, så man kan krydse af, når man er startet på en quest og når man har fuldført den.

Bobbleheads
Indeholder belønning, område hvor den findes, en lille guide til at finde den og et felt til at krydse af i, når man har fundet den.

Unique Weapons
Med navn, skade sammenlignet med det tilsvarende standard våben, specielle attributter, en lille guide til hvordan man finder det og et felt til at krydse af i, når man har fundet det.

Unique Armors
Med navn, hvilke bonuser den giver, en lille guide til hvordan man finder det og et felt til at krydse af i, når man har fundet den.

Schematics
Med navn, hvilke ting man skal bruge for at bygge våbenet, hvor man kan finde / købe schematic'en og et felt til at krydse af i, når man har fundet alle schematics til et givent våben.

Followers
Med navn, hvilken karma man skal have for at følgesvenden vil følge med, hvilke våben følgesvenden bruger per default, hvor man kan finde følgesvenden og hvilke 3 major skills følgesvenden har.

Nu hvor jeg har skrevet dokumentet, kunne jeg egentlig godt tænke mig at udvide det med specielle steder man kan besøge, som ikke nødvendigvis er på kortet, men det bliver ikke lige nu. :)

Hvis i finder fejl eller har noget i gerne vil tilføje, så send mig en PB, så vil jeg tilføje det, hvis jeg finder det berettiget.

Her er dokumentet så. Lige til at downloade og printe ud, på nær forsiden måske, med mindre du er vild med at bruge din farvepatron.

ADVARSEL!!! Dokumentet er fyldt med spoilere, så læs det på eget ansvar!

 http://spif2001.googlepages.com/Fallout3GuideTables.pdf

EDIT: Jeg har tilføjet Damage Resistance (DR) og vægt (W) til Unique Armor tabellen, da det jo nok er rart at vide, når man skal finde ud af, hvad man vil gå efter.
21-01-2009 - 20:16

ALT for mange spil der ikke er gennemført


Min liste over spil jeg har liggende, som jeg ikke har gennemført og som jeg egentlig gerne vil gennemføre, er efterhånden blevet alt alt for lang.

Jeg er i øjeblikket inde i en spille periode, hvor jeg ikke rigtig kan fastholde min koncentration om et enkelt spil. Jeg får spillet et spil i et par timer, og dagen efter går jeg videre til et andet spil - og starter som regel forfra i det nye spil, selvom jeg har spillet det før. I forgårs spillede jeg Mafia, i går spillede jeg lidt Mercenaries: Playground of Destruction  og i dag har jeg lyst til enten at spille Dead Space eller se den første Terminator igen igen.

Måske skyldes min trommerum lidt, at jeg går og venter på Sacred 2: Fallen Angel. Jeg er sikker på at det er en spif2001 titel, om noget er. Om en uges tid kommer Fallout 3 udvidelsen Operation Anchorage. Den burde jeg kunne få et par aftener til at gå med, uden at skifte over til et andet spil.

Nogle af de spil på listen herunder er jeg kommet mere end halvvejs igennem, og har ofte stoppet fordi jeg har fået fingrene i et andet og på daværende tidspunkt mere spændende spil.

Where to begin...?

XBOX 360:
Dark Messiah of Might and Magic: Elements
Dead Space
Far Cry 2
Golden Axe: Beast Riders
Grand Theft Auto IV
Saints Row 2
The Godfather'

XBOX:
Baldur’s Gate: Dark Alliance
Baldur’s Gate: Dark Alliance II
Chronicles of Riddick: Escape From Butcher Bay
Deus Ex - Invisible War
Driv3r
Driver - Parallel Lines
Dungeons & Dragons: Heroes
Grand Theft Auto III
Grand Theft Auto - San Andreas
Grand Theft Auto - Vice City
Mafia
Mercenaries: Playground of Destruction
Scarface: The World is Yours
Sid Meier’s Pirates!
The Bard's Tale
The Hobbit
The Elder Scrolls III: Morrowind - Game of the Year Edition
True Crime: New York City
True Crime: Streets of L.A.

PC:
Command & Conquer Red Alert II
Command & Conquer Red Alert II: Yuri's Revenge
Command & Conquer Tiberian Sun
Command & Conquer Tiberian Sun: Firestorm    
Fallout
Fallout 2
Fallout Tactics
Heroes of Might and Magic III Chronicles 1-8
Heroes of Might and Magic V: Hammers of Fate
Heroes of Might and Magic V: Tribes of the East
Neverwinter Nights: Shadows of Undrentide
Neverwinter Nights: Hordes of the Underdark
Neverwinter Nights: Witch's Wake
Neverwinter Nights: ShadowGuard
Neverwinter Nights: Kingmaker
Neverwinter Nights: Pirates of the Swordcoast
Neverwinter Nights: Infinite Dungeons
Neverwinter Nights: Wyvern Crown of Cormyr
Neverwinter Nights 2 (Kan desværre ikke trække det)
Planescape Torment
Sacred Plus
Sacred Underworld
The Temple of Elemental Evil
UFO: Afterlight
UFO: Aftershock
UFO: Alien Invasion
UFO: Extraterrestrials
18-01-2009 - 14:21

Vil du prøve Windows 7 Beta 2 uden at smadre dit OS?


En Virtual PC med Windows 7 Beta 2 miniguide

Kunne du tænke dig at prøve Windows 7 Beta 2, men har du ikke lyst til at installere den oveni / ved siden af din nuværende XP / Vista? Så er Microsoft Virtual PC 2007 lige noget for dig. Med Virtual PC 2007 kan du installere den gratis Windows 7 Beta 2 uden at det på nogen måde går ud over dit nuværende operativ system. Desuden er Virtual PC 2007 ganske gratis.

Du kan downloade en prøve version af Windows 7 Beta 2 ISO fil her (licens nøgle medfølger):
http://www.microsoft.com/windows/windows-7/beta-download.aspx

Den ISO fil skal du brænde på en DVD, så den er klar til at blive installeret i din virtuelle PC. Denne beta version varer selvfølgelig ikke evigt, men udløber den 1. august 2009.

Hent Virtual PC 2007 Service Pack 1 her:
http://www.microsoft.com/windows/products/winfamily/virtualpc/default.mspx

Lav en virtuel pc:
Installer Virtual PC 2007. Når du starter programmet op første gang, startes en wizard automatisk. Hvis ikke så bare tryk på 'New...' knappen. Til din Windows 7 skal du vælge 'Create a virtual machine', og når du kommer til at skulle vælge operativ system, skal du vælge Windows Vista, da Virtual PC 2007 egentlig ikke er lavet til Windows 7, men Vista muligheden virker. Når du skal vælge RAM, så sørg for at give den så meget du mener at kunne undvære. Når du er færdig, dukker din nye virtual machine op på Virtual PC GUI'en og du kan nu vælge at starte den.



Surprise! Når du starter den, får du bare sort skærm. Det er fordi, at du kun har fået en virtuel pc, der simulerer en pc's hardware, men uden noget styresystem. Altså i princippet en blank PC.

Installer Windows 7 Beta 2:
Prop din brændte Windows 7 DVD i dit DVD drev og start din nylavede virtuelle PC op igen. Din virtuelle pc begynder nu at indlæse Windows 7 DVD'en, og du kan installere den ligesom du installerer styresystemer normalt. Det tager laaang tid, så gør det en dag, hvor du alligevel stener foran fjerneren med din Xbox.

Når du er færdig med at installere styresystemet, så vil det hele føles langsomt og trægt. For at afhjælpe dette SKAL der installeres Virtual Machine Additions. Dette gøres ved, at vælge menupunktet Action og herunder vælge Install or Update Virtual Machine Additions. Efter det er installeret kører alting meget hurtigere. Hvis du vil have yderligere fart på, så gå ind i dine personlige indstilliger i Windows 7 og under Tema vælg Windows Classic. Grimt men ikke særlig grafik tungt.

HUSK! HUSK! HUSK!

Når du gerne vil lukke den virtuelle pc, så HUSK at 'save state' når du lukker / trykker på luk knappen i øverste højre hjørne. Glemmer du det, så skal du geninstallere alt hvad du har installeret indtil nu, næste gang du åbner din virtuelle PC.

Det er ligeledes en god idé, at lave en backup af den færdige virtuelle harddisk, når man engang har fået det installeret man skal. Så kan man altid komme tilbage til et udgangspunkt, hvis man får spoleret den udgave, man arbejder på.

OBS!
Du kan også installere andre operativsystemer på din virtuelle PC, MEN vær opmærksom på, at selvom du 'bare' installerer det på den virtuelle pc, så kræver det stadig en seperat licens.

Epilog (Gratis XP'er):
Man kan downloade XP'er der p.t. udløber i april ganske gratis her:
http://www.microsoft.com/Downloads/details.aspx?FamilyID=21eabb90-958f-4b64-b5f1-73d0a413c8ef&displaylang=en

Det er ikke ISO filer, men færdige virtuelle harddiske lige til at bruge. Så i stedet for at vælge 'Create a virtual machine', så vælger man 'Add an existing virtual machine' i wizarden og vupti så har man en ny XP maskine.

De er lagt til download for at udviklere kan teste deres ting på forskellige IE versioner, men de kan jo også bruges til at prøve andre programmer af på, surfe uden beskyttelse eller hvad nu. Det er trods alt ikke den store ulykke hvis en virtuel pc bliver ramt af nedbrud, virus, blue screen of death eller hvad nu...

Enjoy...
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her