Game Room - Space Armada

Titel: Space Armada
Udgiver: Mattel Electronics
Årstal: 1981
Platform: Intellivision



Om spillet:
Har du nogen sinde hørt om Space Invaders™. Det har Mattel Electronics og da de opdagede, at der ikke var noget juridisk ulovligt i at kopiere Space Invaders, hyrede de APh Technological Consulting til at udvikle en kopi, Space Armada, til Intellivision.

I tilfælde af at du har boet på en øde ø de sidste 30+ år, eller at du rent faktisk stammer fra rummet, så skal du i Space Armada forhindre rumvæsener i at invadere jorden. Du styrer et lille rumskib der kan bevæge sig fra side til side. Over dig er der flere geledder af rumvæsener som også bevæger sig fra side til side. Hver gang de når siden tager de et skridt ned og nærmere jorden. Når de jorden er du game over. Du skal skyde rumvæsener førde rammer jorden, samtidig med at du undgår deres skud. Til at beskytte dig er dog også tre bunkers, som efterhånden som de bliver ramt, forsvinder. (Tvivler på, at dette afsnit virkelig er nødvendigt ;)

Er der noget specielt ved dette spil i forhold til Space Invaders? Først og fremmest fylder geledderne stort set hele skærmen, så rumvæsenerne bevæger sig hurtigt nedad. Ellers bliver der introduceret et nyt element til spillet hver anden runde. Først bliver der introduceret nogle orange bomber, som skaber en lille eksplosion når de rammer jorden, hvorfor man ikke skal være i nærheden. Næste gang bliver rumvæsener i de to nederste geledder usynlige. Jeg har faktisk ikke spillet videre, men der kommer også en varmesøgende bombe, og alle rumvæsenerne bliver usynloge i løbet af spillet.



Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg dit skib til højre/venstre. Du kan ikke bevæge dig vertikalt som du kan i visse andre kloner.
RB: Affyr skud.

Grafik:
Grafikken er som den skal være. Ikke noget med at være doven og genbruge den samme alien til alle geledder. De forskellige aliens sprites er dog nog lidt for store, hvilket resultere i, at rumvæsenerne ikke har meget horizontal plads at bevæge sig på. Det resulterer som skrevet i, at rumvæsenerne bevæger sig hurtigt nedaf.

Lyd:
Traditionelle lydeffekter og en dunkende baggrundslyd der skal illustrere, at rumvæsenerne bevæger sig. Igen er alt som det skal være.

Karakter: 2/5
Jeg kan godt lide Space Invaders og dens mange kloner, men dette er sørgeligt nok, ikke en af de bedre kloner. For det første virker styringen lidt træg. Det er som om, at der er en lille forsinkelse når man trykker skyd. Kombineret med at kollisionsdetektionen ikke er særlig god, går det virkelig hård ud over gameplayet. Du vil opleve at skud der ikke rammer dig, åbenbart alligevel gjorde det, og at skud vil gå lige igennem rumvæsener.
Jeg synes det er fedt, at Mattel har prøvet at tilføje nogle nye elementer til Space Invaders i Space Armada, men at gøre rumvæsenerne usynlige, er ikke nogen god idé. Jeg gider ikke at blive game over, fordi der åbenbart var et ekstra rumvæsen, som jeg ikke kan se. Det er dårligt game design.
Space Armada får dog alligevel 2 i karakter, for hvis man kan se igennem fejlene, så er det stadigvæk et Space Invaders spil, hvilket jo er fedt, og så skyldes nogle af problemerne også Intellivisions begrænsede kapabiliteter.

Game Room - Gravitar

Titel: Gravitar
Udgiver: Atari, Inc
Årstal: 1982
Platform: Arkade



Om spillet:
Du styrer et lille blåt rumskib ude i det store verdensrum. Din mission er at smadre planeter i diverse fiktive solsystemer. Du starter med at styre skibet i det første solsystem. Ud over fire planeter er der en dødsstjerne du ikke må flyve ind i og en eller anden form for rumstation, som sender fjendlige rumskibe imod dig. Kommer du tæt på et af disse rumskibe bliver der zoomet ind, og du vender først tilbage til overblikket over solsystemet når en af jer er død.

For at udrydde en planet skal du først flyve ind i den. Så skifter billedet til et side view, hvor der på jorden er placeret nogle røde bunkers. Du skal skyde disse bunkers. På jorden kan du også finde blå brændstofsceller. Hvis du flyver lige hen over dem, kan du samle dem om med en stråle. Når du har skudt alle bunkers på en planet, kan du flyve ud af dens atmosfære, hvorefter den så vil eksplodere og give dig en pæn pointbonus.

Som du nok har gættet ud fra navnet Gravitar, så spiller tyngdekraften (gravity) en stor rolle i spillet. Når du er ude i rummet, fungerer dødsstjernen som den tiltrækkende masse. Hvis du er i planet view, tiltrækkes du selvfølgelig mod jorden.

Du starter med fire liv. Du mister et liv, hvis du bliver ramt af et fjendligt skibs skud, bliver ramt af selve skibet, flyver ind i dødstjernen eller hvis du i planet view rammer jorden. Hvis du løber tør for brændstof er det game over ligemeget hvor mange liv du måtte have tilbage.



Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Roter rumskibet
A: Fremdrift. Tryk A for at give skibet "skub" i den retning den peger.
B: Stråle/Kraftskjold: I planet view udløser B en stråle, som kan samle blå brændstofceller op. I solsystemet giver B dig et kraftskjold, som kan beskytte dig imod skud. Så længe du holder B nede bruger du brændstof.

Grafik:
Grafikken er meget primitivt vektorbaseret. Det er ikke ligefrem det mest ophisende at kigge på. Jeg synes også, at grafikken virker en smule lille, når jeg spiller det i Game Room. Det er f.eks. ikke nemt at se hvilken vej dit rumskib peger, hvilket er et stort problem, når du skal accelerere.

Lyd:
Der er tale om de traditionelle lydeffekter, når man affyre skud og smadre modstanderen. Der er ingen baggrundsmusik, men når du er ide i rummet, er der en mærkelig pulserende zummen-lyd, som jeg ikke rigtig ved hvad skulle forestille at være.

Karakter: 1/5
Jeg er ikke særlig vild med dette spil. Grafikken og lyden er ikke ligefrem spetakulær, men det plejer jeg jo også at være ligeglad med, men i dette tilfælde er grafikken slem, da det ikke er supertydeligt hvordan rumskibet peger.
Sværhedsgraden er også meget høj og kræver optimal kontrol. Tyngdekraften er meget aktiv i spillet. Lidt for meget nogen gange efter min smag.
Desuden har jeg svært ved at forstå, at man kun mister et liv hvis man styrter ned i jorden eller flyver ind i stjernen, men man er game over hvis man løber tør for brændstof. Er det så slemt at løbe tør for brændstof, frem for den visse død når du flyver ind i en stjerne? Jeg synes det i hvert fald ikke.
Jeg bliver ikke spillets største fan, men man kan da godt bruge lidt tid på det, en gang imellem, hvis man ikke har andet at lave. Skulle du have lyst til at spille spillet, kan du jo prøve at slå verdensrekorden på 8.029.450 point. Det højeste antal point du kan score på en gang, er hvis du smadre en planet. Hvis du smadre en af de svære planeter (virkelig svære) så får du 9000 point, så er der et stykke op til rekorden som tog 23 timer og 15 minutter at sætte. Så der er tydeligvis nogen der godt kan lide spillet :)

Game Room - Adventure

Jeg vil starte med at undskylde, hvis denne anmeldelse virker kort eller mangelfuldt. Jeg havde lige brugt en halv time på at skrive anmeldelsen, da computeren umotiveret lukkede ned og jeg mistede alt arbejdet :(

Titel: Adventure
Udgiver: Atari, Inc
Årstal: 1979
Platform: Atari 2600

Om spillet:
Som jeg skrev i min første andmeldelse af spillet, så fattede jeg ingenting, da jeg spillede dette spil første gang. Ok, jeg kunne regne ud at det var et eller andet adventure-spil, men hvad mit mål egentlig var havde jeg ingen idé om. Så jeg gik ud af spillet igen og gik igang med at læse instruktionerne der fulgte med Game Room. Efterfølgende søgte jeg på nettet omkring spillet, og efter lidt research var spillet pludselig mere åbenlyst.

Du spiller en ukendt helt der skal finde og bringe det magisk bæger til det gyldne slot. På din vej, skal du besøge andre slotte, finde vej gennem labyrinter og kæmpe imod de tre glubske drager (som ligner ænder). For at hjælpe dig er der forskellige items du kan samle op. Udover nøgler til slottet, er der bl.a. også et sværd til at bekæmpe dragerne med og en bro du kan placere sådan at du kan gå hen over en mur.

Spillet er faktisk meget omfangsrigt og imponerende, når man ser på hvornår spillet er fra. Adventure betegenes som det første grafiske adventure spil, og det blev også solgt i mere end en million kopier. Man kan vælge imellem tre spil modes når man starter (tryk Start for at bringe frem Atari interfacet - tryk på Game Select)
Mode 1 er en simplificeret udgave af spillet, hvor der er færre rum, drager og slotte. Man slipper også for den berygtede sorte flagermus.
Mode 2 kan betegnes som det fulde spil. Her skal man igennem alle rum, bekæmpe tre drager og besøge tre slotte. Du risikerer også at møde den berygtede flagermus i denne mode. Flagermusen kommer pludselig flyvende tager den item du holder, og skifter den ud med noget andet. F.eks. kan den tage dit sværd og komme med en drage i stedet for. Lyder fedt ik?
Mode 3 er basal set den samme som mode 2. Den eneste forskel er, at de diverse items er placeret tilfældigt i spilverden. På den måde kan man få en ny oplevelse, hver gang man spiller. Det negative er dog, at spillet risikerer at blive for nemt eller for svært alt efter hvor de forskellige items bliver placeret. Faktisk er der en bug i spillet som gør, at man måske ikke kan gennemføre spillet, hvis nøglen til det gyldne slot bliver placeret et forkert sted (inde i det gyldne slot).


Helten er med sit sværd klar til at bekæmpe dragen Rhindle som vogter over det magiske bæger.

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg helten. Rimelig simpelt.
A: Drop en ting. Helten kan kun holde en ting, som samles op ved at gå ind i tingen. Smid tingen igen ved at trykke A.
Start: Bring frem Atari interfacet, hvor du kan vælge game mode og sværhedsgrad. Hvis du dør kan du også trykke Game Reset, som bringer dig tilbage til det gyldne slot. Eventuelle dræbte drager bliver også genoplivet, men ellers er spillet i samme tilstand som inden du blev dræbt.

Grafik:
Man skal selvfølgelig tage Atariens begrænsninger med i beregningerne, men Adventure har ikke den mest imponerende grafik. Helten er en firkant. Sværdet ligner en pil. Dragerne, som virker til at være de mest detaljerede, er berygtet for at blive forvekslet med ænder. Grafikken er selvfælgelig ikke det vigtigste i sådan et spil, men jeg opdagede altså ikke, at pilen var et sværd før jeg læste om det på nettet.
Det skal også siges, at stort set allel rum er symmetriske, grundet Atariens begrænsninger.

Lyd:
Der er ingen baggrundsmusik, så den må I undvære. Ellers er der nogle simple lydeffkter nor man samler ting op, dræber drager og lignende handlinger. Der er også en meget mærkelig sejrshymne når man har gennemført spillet.

Karakter: 3/5
Det var svært at komme med en karakter til dette spil. I starten var jeg ikke imponeret, men efter at have sat mig mere ind i spillet og spillet det noget mere, er jeg begyndt at kunne lide det. Spillet er egentlig meget imponerende, men der er alligevel nogle ting der trækker ned. Ser vi bort fra grafik og lyd, så er der ikke ligefrem et spil man vil spille igen og igen. Har man klaret det en gang er det det. Der findes rigtig nok mode 3, men jeg vil ikke risikerer at spilde min tid, når jeg opdager, at spillet ikke kan gennemføres. Det andet store kritikpunkt er, at man ikke fatter meget af spillet, hvis man ikke først sætter sig ind i det. Man går ikke bare i gang med at spille det. Men hvis man er villig til at sætte sig ind i spillet, så er det faktisk meget sjovt. I hvert fald en enkel gang.

Game Room - Shao-Lin's Road

Lidt sent men som lovet kommer her min første anmeldelse af et spil fra Game Room. Jeg lægger hårdt ud med en supertitel i form af Shao-Lin's Road. Jeg ville gerne optage lidt game footage, men da jeg ikke har et capture card, blev jeg nød til at bruge min gamle stationære, som jeg før har brugt til at optage spil med. Desværre er det sådan med gamle computere, at hvis man ikke bruger dem i lang tid, så du'r de ofte ikke, når man senere finder dem frem. Det samme var tilfældet her, så I må nøjes med et YouTube link af en anden (langt bedre) spiller. Men tilbage til anmeldelsen.

Titel: Shao-Lin's Road
Alternativ Titel: Kicker
Udgiver: Konami
Årstal: 1985
Platform: Arkade



Om spillet:
Shao-Lin's Road er e simpelt figther/beat'm'up spil. Du styrer hovedpersonen i et 2D side view. Der bliver konstant spawnet fjender, som du i bedste kung-fu-stil skal bekæmpe. Disse kampe udspiller sig i flotte kinesisk inspirerede scenarier.
Hver bane, kaldet step, har 3 platformsniveauer, som man kan hoppe op og ned fra ligeså tosset man vil. Man skal dog passe på ikke at stå for tæt ved kanten, da man så vil falde ned og miste noget liv. Man starter med tre fulde liv. Bliver man ramt fire gange af modstanderen (eller falder ned) i en bane, mister man et fuldt liv.
Det er meget simpelt at bekæmpe sine modstandere. Du kan sparke, eller hoppe, eller kombinere de to ting, og lave et flyvende spark. Rammer du modstanderen en gang dær han. Nogle gange, når du rammer en modstander, kommer der en powerup, som giver dig nogle skud.
Hver to baner kan samlet kaldes for et level. De deler den samme baggrund, og den eneste forskel er, at der i hveranden bane er en boss man skal bekæmpe (sammen med alle de andre normale modstandere). Bosserne er frholdsvis simple at bekæmpe, men kræver altså nogle ekstra slag før de vil krepere.
Der er i alt fire forskellige baggrunde, før spillet begynder med de samme baggrunde igen. Angiveligt kan man bare fortsætte med at spille indtil man dør. Jeg lod mig i hvert fald dø til sidst, efter at have gennemført alle levels to gange (med en stor potion time warp snyderi)

Kontrol:
Venstre analog/D-pad: Bevæg hovedpersonen. Op og ned bruges til at hoppe op og ned fra en platform.
B: Spark/Skyd. Spark modstanderne og de bonuskager der kommer flyvende ind en gang imellem.
A: Hop. Du kan ikke bruge denne knap til at hoppe imellem de forskellig platformsniveauer.
A+B: Flyvende karaterspark. Det giver ekstra point at ramme modstanderen med denne supersvære mesterkombo.

Grafik:
Personerne har nærmest en tegneserie-agtig stil kørende. De er flotte og godt animerede. Der er kun to typer fjender borset fra bosserne, men det er fint nok, taget tiden i betragtning.
Baggrundene er fantastiske. Det første level er måske lidt kedeligt, men de efterfølgene er flotte og farvestrålende. Der kunne måske godt være lidt mere variation i, men igen, imponerende for tiden.

Lyd:
Endnu engang er spillet i top. Lydeffekterne er gode og baggrundsmusikken passer perfekt til spillet.

Karakter: 5/5
Karakteren er selvfølgelig i forhold til, at det er et gammelt spil.
Jeg har valgt at lægge ud med en sikker vinder, og Shao-Lin's Road er virkelig et fantastisk spil. Det er simpelt at spille, men stadigvæk sjovt og udfordrende. Det bliver måske lidt ensformigt i længden, men det kan ikke rigtig trække ned i karakteren. Når grafikken og lyden også er i top kan spillet kun få top-karaktarer. Er man til gamle arkadespil, må man ikke snyde sig selv for at prøve Shao-Lin's Road.

Til sidst et YouTube-klip. Hvis et billede siger mere end 1000 ord, så må et filmklip sige mere end 1000000 ord.

http://www.youtube.com/watch?v=Q7HVEUW-Yg4

Game Room - Det Knæhøj Karse

Ahr, jeg er godt nok ikke så gammel, at jeg er fra den tid hvor "knæhøj karse" og "bred ymer" regerede. Faktisk er jeg "kun" fra 86, men jeg elsker spil fra den tid, hvor man kunne tælle de antal farver der blev vist på skærmen på ens egne fingre.

Det virker jo til, at det nyligt lancerede Game Room har fået en blandet modtagelse. Nogle, inklusiv mig selv, elsker det. Andre er ignoranter :P
Hvorvidt man elsker det eller ej skyldes jo nok, hvilke slags spil man startede med at spille. De første spil jeg spillede på en (for den tid) gammel computer, havde som regel valget imellem monokrom, 4 eller 16 farver.
Hvad betyder det så for spillet? Det betyder at spiloplevelsen ikke afhænger af hvor flot spillet er grafisk, men hvor sjovt gameplayet er. Jovist kan et blodbad af 8 røde pixels virke imponerende, men det solgte ikke spil i sin tid, hvor det i dag virke til, at nogle spil kun handler om grafik.

Well anyway, dette indlæg skal ikke handle om gamle spil versus nye. Nogle kan lide dem. Andre kan ikke. Men da jeg er en af dem som kan lide disse gamle spil, er det jo ikke noget chock, at jeg har set frem til Game Room siden Microsoft annoncerede det. Jeg downloadede det så snart jeg fik mulighed, og begyndte min vandring ad den gamle 8bits landevej. Resultatet? Jeg brugte en masse penge på at købe alle de tilgængelige spil. Det har vel kostet mig lidt mere end 400 kr. Mange siger sikkert: "spild af penge", men der er forhåbentlig nogle få derude der forstår mig.

Jeg har altså købt følgende spil:

Adventure- Intellivision 
Armor Battle- Intellivision 
Asteroids Deluxe- Arcade 
Astrosmash- Intellivision 
Batlantis- Arcade 
Centipede- Arcade 
Combat- Atari 2600 
Crystal Castles- Arcade 
Finalizer- Arcade 
Football- Intellivision 
Gravitar- Arcade 
Jungler- Arcade 
Lunar Lander- Arcade 
Millipede- Arcade 
Outlaw- Arcade 
Pitfall- Atari 2600 
RealSports Tennis- Atari 2600 
Red Baron- Arcade 
River Raid- Atari 2600 
Road Fighter- Arcade 
Scramble- Arcade 
Sea Battle- Intellivision 
Skiing- Intellivision 
Space Armada- Intellivision 
Space Hawk- Intellivision 
Spider Fighter- Atari 2600 
Star Raiders- Atari 2600 
Sub Hunt- Intellivision 
Tempest- Arcade 
Tutankham- Arcade 
Yars' Revenge- Atari 2600

Mens jeg genspiller (og for nogle spiller første gang) alle spillene, har jeg tænkt at dele min oplevelse med Jer. Hver dag vil jeg spille et af spillene og så skrive en lille anmeldelse af det. Formatet for anmeldelsen har jeg ikke bestemt endnu, men jeg håber da, at der er nogle der vil værdsætte dem.

Så indtil næste gang; fortsat god retro gaming.

PS. Du er velkommen til at adde mig på din friend-list og så besøge den ultimative arkadehal, selvom jeg ikke selv kan se den store pointe i det.
PPS. Hvor mange tokens får man, hvis en ven spiller hos en? Får man alle dem han bruger? Det virker selvfølgelig usandsynligt, da man så bare kan fordele arkademaskinerne mellem sig, og så besøge hinanden når man har lyst til at spille et bestemt spil.