Thomas---89's blog
29-12-2011 - 09:27

Verden væreste besked, part 7

Hej og glædelig jul :-).


Jeg havde en så god jul jeg nu kunne få i min nuværende situation. Jeg kom hjem omkring kl. 16 og var tilbage på sygehuset igen ca. kl. 23, det var nogen gode timer jeg tilbragte sammen med min familie, og jeg vil sige at det her i sandhed har været den bedste juleaften nogensinde for mig, da jeg virkelig har sat stor pris på det – specielt i år.


Da jeg kom hjem blev jeg overrasket af fire af mine bedste venner, de havde en lille julegave til mig som de gerne ville give mig, selvom vi aldrig giver gaver til hinanden (hvert fald ikke til jul). Gaven jeg fik af dem, var noget jeg aldrig havde troet på. Jeg fik et gavekort af dem, til at komme til England og se en Premier League kamp mellem Manchester United og Chelsea i næste sæson, da vi endnu ikke ved om jeg er frisk nok til at se dem i foråret. Men de var gået sammen og alle sammen givet nogen penge og så vil de betale for mig, og så tager de selvfølelig også selv med, en kanon gave som jeg blev meget glad for.


Af mine familie fik jeg en Xbox, da jeg ikke selv havde taget mig sammen til at købe en endnu, og lige så snart jeg får tid, skal der spilles på den :-). Jeg fik også en fodbold af min lillebror, da han savner at spille fodbold med, og vi skal spille med bolden lige så snart jeg er frisk nok til det. Ellers fik jeg noget deodorant, film og strømper, og den bedste gave af dem alle – lov til at fejre jul med familien der hjemme.


Jeg har valgt ikke at ligge noget billede op af mig og familien, tildeles fordi jeg ikke ved om de ønsker billeder af dem på nettet, men også fordi jeg ikke ønsker billeder af mig på internettet som jeg ser ud nu.


Jeg skriver fordi, jeg lige ville skrive at jeg skal opereres i morgen formiddag – så forhåbentligt kan alt det onde blive fjernet. Jeg ved derfor heller ikke lige hvornår jeg kommer til at opdatere bloggen igen, udover det hvert fald først bliver i 2012, men så bliver det også med gode nyheder det kan jeg mærker. Så nytårsaften skal jeg holde på sygehuset, jeg kommer nok ikke engang til at opdage det er nytårsaften fordi jeg kunne forestille mig, at jeg er så udmattet efter operationen, at jeg nok kommer til at sove en del de kommende dage.


Hvert fald tak for støtten i år, det har betydet meget. Vi ses i det nye år, både her inde men også på Xboxen, hvor jeg nok primært kommer til at spille FIFA.


Må i alle sammen få et godt nytår, og pas på fingrene :-)   

14-12-2011 - 23:22

Verden væreste besked, part 6

Hej, jeg er klar over at det er ved at være et stykke tid siden jeg har opdateret min blog, men jeg har ikke haft overskuddet eller tiden på det sidste.


Siden min sidste blog er der sket væsentlige forbedringer i mit sygdomsforløb. Jeg er kommet ud af min isolation, og behandlingen har været yderst god. Behandlingen har virket godt overfor for kræften, faktisk så godt, at jeg sidenhen er blevet opereret over to gange, således at alt det onde nu er fjernet i leveren.
Jeg har også fået mere energi igen, og jeg kan selv begynde at gå, men er det længere ture skal jeg stadigvæk have hjælp, men de små positive skridt er STORE skridt for mig i øjeblikket.
Jeg har også fået lov at komme hjem et par gange af et par timers varighed, hvilket har været dejligt at komme væk fra sygehuset og hjem til familien.


Behandlingen har samtidig gjort, at kræften i tarmen er blevet mindre, således at jeg snart kan få det fjernet, hvis da alt går som det skal. Jeg skal dog først under kniven efter jul. Grunden til det først er efter jul, er bl.a. at jeg pga. behandlingen stadig er en smule afkræftet, og har været igennem to operationer i den seneste tid og at det derfor vil være hårdt for min krop. En anden grund er, at hvis jeg blev opereret inden jul, ville jeg højst sandsynligt ikke kunne komme hjem og holde jul der hjemme, derfor er vi blevet enige med lægerne om, at jeg skal opereres engang mellem jul og nytår i stedet. Dette betyder så også, at som det ser ud nu, så kommer jeg til at tilbringe hvertfald nogen timer sammen med min familie juleaften hvilket faktisk er mit andet størst ønske i år, det største er at operationen går godt, og jeg snart bliver helbredt.


Min familie blev desuden meget overrasket over at jeg havde skrevet omkring forløbet her inde, og de blev rigtig glade for alle de fine kommentar som i skriver, og de bad mig derfor om at sige tak.
Jeg vil også gerne sig tak for alle de fine hilsner, selvom jeg ikke kender Jer, så varmer de ufattelig meget alle sammen.


Det var ikke det længste blogindlæg den her gang, der kommer mere enten før operationen, ellers umiddelbart efter, så I kan få en opdatering om hvordan operation er gået.


God jul :-)  

Følg Xboxlife her