Da Senzai's blog
03-11-2012 - 13:49

Hvad jeg spiller for tiden.


Armor King har for mig længe været en spændende figur, men jeg har altid fundet mig selv på den forkerte side af hans knyttede næver.

Hver gang jeg forsøgt selv at hive ham en tur i practice har jeg hurtigt givet op på ham, da jeg synes, at det virkede svært at få noget igang med ham, når han ikke har andet end 2-slags kombinationer og aller, aller højest 3, når det altså bliver vildt.





Efter en kort tur i træningsmode igen igår, så hiv jeg ham igennem nogle rankede kampe, og nøj, hvor er han sjov at spille med! Han TÆVER bare løs! Animationer er vold-brutale, og der er ekstra meget "OOMPH!" -factor hver gang han rammer med et angreb. Han slår så hårdt! Elsker hans up-forward + begge spark knapper, hvor han hopper op i luften og laver et double øksespark og lander på modstanderen i bedste Hulk Hogan stil.

Jeg har bare en ting for Wrestlere i Fighting Games. Clothes-lines og Dropkicks er det fedeste! For mig så virker Wrestling i Kampspil, så dumt, at det er fedt. Ikke dumt på et en "joke-Character" måde, men dumt på en: Fuck, hvor er fedt, at han lige tager tilløb til fra den anden enden af banen for at løbe ind og lave en dobbelt flyvende albue angreb, som alle kan se komme 3 sekunder, før den rammer noget. Wrestling-figurer har altid hjerte uanset, hvor platte deres angreb er.

Jeg taber selvfølgelig med ham, da jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal lave hvornår. Det er den klassiske (ihvertfald for mig) med, at når man rammer med en launcher eller et stun, så er man ikke selv klar, og jeg når ikke andet end at se min modstanders figur folde sammen på gulvet efter en god mavepuster.

Generelt så synes jeg, at jeg taber meget i Tekken Tag Tournament 2. Det er virkeligt et sjovt spil, når man lige kommer under overfladen og lidt dybere end, at det "bare er en updatering" til Tekken 6. Selvom det måske er det. TTT2 er den ultimative Tekken oplevelse. Det er Tekken, når det er bedst og det er meget af det.

Jeg synes, at det er lidt svært at vinde denne her gang. Normalt, når jeg spiller slåskampspil, så plejer min Win-Rate at ligge på ca. 70% procent +- . I TTT2, der kæmper jeg for at holde den på lige over de 50. Jeg synes ikke, at jeg er blevet en dårligere spiller, måske er niveauet bare steget, da det mest er Tekken-Fans, der er sprunget med på TTT2?

Det jeg har sværrest ved er, at forsvare mig. Især, når min modstander bliver ved at lave hurtige sikre angreb. Nogen gange ved jeg slet ikke, hvor jeg skal blokere. Det virker uoverskueligt nogle gange. Der er også næsten 60 figurer, med over 100 angreb hver (Jeg havde også lige den normale King i Practice-mode, og hans command-liste viser 192 kombinationer!). Det er altså godt nok mange figurer for en 3D Fighter, og så er det forståeligt nok, svært at lære at spille mod dem alle.

Mens jeg skriver det her, så slår det mig også lige. At grunden til at min Win-Rate kun viser 50% også kunne være, at det er fordi at Match-Making fungerer rigtigt godt denne her gang. At spillet er god til finde modstandere på ens eget niveau.

Tæv eller ej, så hygger jeg mig rigtigt godt med TTT2. 

Og vigtigst af alt. Så fungerer online-delen. Det er den bedste netkode, når jeg har prøvet. Nogensinde. Og når man trykker på Ranked Quick-match går det stærkt med at finde gode kampe - og mens spillet søger, så får man lov til at bankeløs på en træningsdukke, så man er varm når kampen starter.

TTT2 lever lige indtil Tekken 7. Jeg kæmper bare for at holde styr på dem jeg spiller, Kung-Fu-lærlingen Leo, og Mr- Dash-forward, himself, Lee. Det er blot 2 figurer i et spil, hvor der er næsten 60. Så meget Content.

Nå. Tekken Tag Tournament 2 er hvad jeg leger med i øjeblikket. Vi skal lige have en Combo-video til at slutte af på.


Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her