Juxers yndlingsbeats (40-31)
Hiphop har altid været en genre jeg har værdsat på grund af dens, generelt set, lyriske overlegenhed i forhold til andre genrer. Jeg har altid været en rimnørd der har set sproget mere som et værktøj end en udtryksform, men når alt kommer til alt, så er beatet afgørende for om jeg overhovedet gider at grave mig ned i teksten i en sang og dissekere den for guldkorn. Det kan lige så vel være en futuristisk robot-lyd som et gulvrystende kick eller et støvet jazz-sample der gør at jeg begynder at bobbe hovedet. Sidstnævnte har også været med til at udvide min musikhorisont markant og lært mig at værdsætte inspirationskilderne der har været grobund for mange af de artister jeg lytter til i dag.
Listen har længe været undervejs, og selv efter timers bearbejding synes jeg ikke at den er fuldstændig. Enkelte beats vil rokere pladser afhængig af humør, men jeg har forsøgt at være så objektiv i min bedømmelse som muligt. Det overordnede kriterie har ganske enkelt været hvilke beats jeg helst ville høre i deres instrumentale versioner. Originalitet, diversitet og indflydelse har også haft en lille smule at sige, men i sidste ende skal denne liste gerne reflektere hvad det er jeg lytter til af hiphop. Jeg har forsøgt at holde mig til max 4 sange per kunstner.
40. A Tribe Called Quest - Left My Wallet In El Segundo
39. DOOM - Rap Ambush
38. Gang Starr - Full Clip
37. De La Soul - Ring Ring Ring
36. Eric B & Rakim - Microphone Fiend
35. Kanye West - POWER
34. Guilty Simpson - Get Riches
33. Madvillain - Strange Ways
32. CNN - Invincible
31. Gang Starr - Work