Juxer's blog
07-11-2008 - 16:17

Dårlig oplevelse part 3

Nu har jeg efter over en halv time på supporten, hvor jeg i øvrigt kom i kontakt med ham der efter sigende skulle være den øverste i Danmark, fået konstateret at jeg "bare" skal vente ugen ud, acceptere jeg ikke kan bruge en service jeg har betalt for og så se hvad der sker derefter. Det vil altså sige at jeg ikke engang kan få svar på HVAD det er der har fået mig bannet trods at jeg gentagne gange insisterede på at få svar på det på den ene eller den anden måde. Jeg har jo trods alt betalt for en service hvor jeg oven i købet har overholdt regelsættet, men at få at vide hvorfor man er suspenderet fra at bruge denne service er altså for meget at spørge om. Nu har jeg blot fået et referencenummer jeg skal referere til hvis det skulle ske at jeg blev bannet efter denne uge. Men for at være helt ærlig har jeg mere lyst til at lægge sag an mod dem hvis jeg bliver bannet endnu en gang, for det er da så grotesk som noget kan blive.

I øvrigt er kvaliteten af supporten også for ringe. Den første jeg var i kontakt med skulle lige til at hænge på inden jeg brokkede mig endnu mere og fik min pointe igennem hvorefter jeg bliver dirigeret videre til den højeste i Danmark som ikke engang talte mere end flydende dansk.

God weekend.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.