Hvad jeg vil have i næste generation.

Jeg har læst lidt med i Xbox 720-tråden, og det er tydeligt at se de passionerede brugere. Både dem, der for alt i verden vil sable Xbox ned, tvivlerne, og dem der tror på, at den næste Xbox bliver konsollen.

Nå ja, og så dem, der har tid og penge nok, og køber alle maskiner.

Den nye Xbox bliver afsløret i aften, og jeg har tænkt mig at se med. Det slog mig, at jeg absolut ingen forventninger har til maskinen eller glæder mig til den. Det er ligesom, når jeg ser E3, og skal knibe mig selv i armen for at holde mig vågen. Hvad mere kan de finde på udover bedre GFX og noget nyt gimmick-fis?

Jeg vil bare spille nogle gode Video-Games, Mayn!

Hvis vi alligevel leger Magical-Christmas Land, og jeg med en pistol for panden blev bedt om at nævne 5 ting, jeg gerne ville se til næste xboks, så ville mine forslag være:

Større venneliste

Vores nuværende loft på 100 venner lyder måske af meget. Især, når det er kun er de samme 3-4 mennesker, jeg selv spiller med.

Jeg har dog forskellige online-venner i forskellige spil.

Dem jeg spiller ShadowRun med er ikke de samme, der spiller Tekken, der igen ikke er de samme, der spiller Pinball FX, som ikke er de samme, der spiller Magic 2013 eller Guardians of Middle-Earth.

Jeg vil hele tiden gerne have, at jeg har venner online, der er klar til at spille, hvad jeg nu har lyst til, og er man en aktiv online-gamer, så bliver vennelisten hurtigt fyldt op.

Det hænder også tit, at jeg får en ny random-venneanmodning af en spiller, der f. eks har set mit Gamertag herinde. Jeg er træt af, at være nødt til at afvise folk, fordi, at jeg ikke har plads til dem. Især, hvis jeg kan se på GamerScoren, at der er en tale om en ny spiller, der sikkert bare vil have nogle på vennelisten. Så har jeg ikke lyst til at afvise dem.

Eller bare, hvis jeg har haft et godt spil online, og en af dem, jeg spillede med/mod sender mig en venne-anmodning efter kampen.

Så, større vennelister tak! 

Random-Select i alle spil!

Random Select - bedre kendt i folkemunde som; INFINITE LEVETID - bør være et krav i alle spil. Når jeg finder et spil, jeg godt kan lide, spiller jeg dem ofte til ukendelighed. Har jeg først unlocket alt, og føler, at jeg kan spille med de fleste figurer, og har prøvet alle baner, kan jeg godt fumle rundt på select-skærmen uden vide, hvem, jeg nu skal spille.

Bare lad mig trykke Y, og stik mig en tilfældeig figur på en tilfældig bane, og jeg er klar!

Det behøver ikke være noget fis med en på-tvungen-random-game-mode (selvom den godt må være der).

Nej, bare lad MIG vælge random, når jeg har lyst, og så er jeg ligeglad, hvad jeg spiller imod. Når jeg kommer så langt ud, at jeg sidder og trykker Random-select, så er det for udfordringen, og for variation. Lad min modstander spille, hvad han synes er sjovt.

Sortere leaderboards efter land!

Jeg kan ikke tale engelsk og spille video-spil samtidigt. Sådan er det. Jeg vil derfor helst spille med danskere i mine spil. Desværre er det tit sådan at uanset, hvor mange tråde, jeg opretter herinde, så kan jeg ikke finde danskere at spille med i mange titler.

Jeg er godt klar over, at folk i US og A er pænt ligeglade, men for os mindre lande, kan det godt være svært at finde nogle af spille med, hvis spillet ikke hedder Call of Duty.

Det nemmeste løsning ville være, hvis man i spillets leaderboards kunne vælge at sortere efter land. Så kunne jeg med et tryk se alle de danskere, der har spillet spillet, og sende en besked til dem, jeg kan se er mest aktive. Ta-daa! 

Flere over the top "hjernedøde" Arcade-ræsere!

Man kan ikke se det på mit Gamerkort, men jeg ELSKER vilde Racing Games. Jeg har aldrig skreget så meget af grin online, som når jeg har spillet Full Auto eller FlatOut: UC.

Spil som Full Auto, Fatal Inertia og SkyDrift har jeg spillet fra deres release-dato til, at deres online-del døde.

Sonic-All-Stars Racing Transformed var også genialt, men netkoden var sløj og upræcis, hvilket ikke går i full-kontakt spil.

Der har ikke været så mange af den slags spil i denne generation, så jeg håber, at der kommer flere! Det skal være "real-men"´s arcade-ræsere på niveau med Full Auto og Fatal Inertia, og ikke tøsedrenge pop-spil i stil med Burnout og Need for Speed.

Mindre open-world, bedre gameplay!

Lige i dette forslag er jeg nok alene.

Ser jeg på mine spil, så har nogle af de bedste spil, jeg har spillet i denne generation været:

Guardians of Middle-Earth
Duels of the Planeswalkers 2013
Dead or Alive 4
Full Auto
Chromehounds
ShadowRun 
NBA Street Homecourt.

Her er tale om syv vidt forskellige spil, der alligevel har noget tilfælles.
 
Competitive spil, hvor fokus ligger på det solide gameplay.

Du vælger din Helt, Figur, Bil og så vi videre. Så bliver du sat ind på en lukket bane sammen med din modstander. Spillet har regler i form af godt spildesign (f. eks Guardians/Duels), og spillets Engine (ShadowRun, Full Auto), og så gælder det om at vinde.

Ikke noget med store åbne verdener, der skal udforskes eller bilspil, hvor der er 238572895 ruter, der skal overvejes eller spil, hvor man skal gemme sig bag et bord med en Sniper, og venter på, at der løber en modstander forbi.

Nej, i de her spil har vi no-bullshit spil, hvor det handler om at spille, og at der ikke er noget, der står i vejen for det. Ingen unødvendigheder. Så snart, folk har valgt deres figur, så handler det kun om godt, solidt, råt gameplay.

Jeg håber, at vi forstår, hvad jeg mener ^_^

 - Shin

Injustice er et nyt kampspil.

NetherRealm

 

Jeg havde svoret, at jeg ikke ville købe Injustice: Gods Among Us, før at spillet ville komme ned på de 100 kroner.

NetherRealm, der står bag Injustice og Mortal Kombat, laver underholdende fighting-spil. Spil, der er sjove, og som har en ret god Single-Player del, genren taget i betragtning. Især MK: Deadly Alliance og deres MK vs DC kunne jeg lide.

Dog har der altid været en ting, de ikke har kunnet finde ud af. Skrive en ordentlig net-kode! MKvDC, MK9 og MK:AK, synes jeg har været deciderede uspillelige online. Selv mod andre danskere.

Jeg spiller kun Fighters for at banke andre spillere, så Netkoden betyder alt for mig. Jeg turde næsten ikke tro, at de ville kunne gøre det bedre med Injustice, da deres tre seneste spil havde været .... knapt så heldige på det område. Der er ikke noget værre end at skulle bruge mere tid på at finde gode kampe end på at spille.

Nå, der skulle dog ikke meget mere til end en dags kedsomhed, samt beskeden om, at Terrificy havde fundet Injustice i sin postkasse, at så var jeg selvføgelig nødt til at eje spillet! Man kan vel ikke sukke over deres netkode, uden at have prøvet den?


Førstehåndsindtryk

Spillet røg i maskinen, og jeg fløj lynhurtigt ind i Practice-mode og fandt på verdens platteste korner kombo( f+M,M,H --> L,L,M --> L,L,M --> L,L,M), med, den eneste DC helt, der er noget værd, CAPTAIN MARVEL. Jeg fandt også en teleport, og verdens langsommeste projektil angreb. Bevæbnet med disse tre redskaber og 15+ års Fighting game erfaring og en sund portion arrogance begav jeg mig online. Jeg mener, what more do you need?

Det er unødvendigt at skrive, at jeg selvfølgelig blev destrueret. Det positive er faktisk, at selv om jeg ikke spillede mod så mange forskellige personer, så er mit førstehåndsindtrik er netkoden er okay. Det er ikke Tekken Tag-netkode, men den lader umiddelbart til at være spilbar. Den er ihvertfald bedre end deres tre seneste pil.

Det var så det eneste positive efter disken snurrede første gang. Jeg syntes, at figurernes movement var lidt kluntede, og det var som om, at mine kombinationer ikke kom ud, og jeg forstod heller ikke, hvorfor, at det var jeg tabte.

Jeg er ikke så begejtret for DC´s superhelte univers. Det virker så kedeligt og tørt. Det bedste, der er kommet ud af DC er i mine øjne deres Vertigo imprint, der blandt andet udgiver Fables og Y: Last Man.

Jeg kan godt lide Kaptain Marvel (hedder SHAZAM in-game), men resten af spillets kæmpere er ret kedelige. Det er selvfølgelig en personlig præference, da jeg ved, at der trodsalt er en del Batman-, Wonder Woman- og Supermanfans derude. Jeg bryder mig bare ikke om dem. Figurene. Ikke fansne :P

Jeg fnyste af de 449 kroner, jeg lige har brugt, mens jeg stillede mig foran spejlet og sagde hånligt : "Money well spent" og "TOLD YOU SO!" 10 minutter efter, sad jeg og spillede Defiance igen.

Dag 2

Igår besluttede jeg mig for at prøve spillet igen, og give det endnu en chance. Det var alligevel et eller andet, der gjorde at spillet var lidt fedt. Spillet er praktisk talt Mortal Kombat i superhelte-klæder. Og ved I hvad? Spillet var meget sjovere anden gang.

Det slog mig også, at de ting, jeg ikke kunne lide ved spillet er gældende for alle nye kampspil jeg prøver. Jeg kunne ikke lide at spillet var... ja.. nyt, og jeg ikke automatisk sparker røv.

Der er 24 spilbare figurer. Alle med nye moves, strings og set-ups, jeg ikke kender. Jeg forstod ikke, hvad jeg gjorde galt eller, hvorfor jeg tabte. Det jeg gjorde forkert var, at jeg stadigvæk ikke kender mine modstanders figur og, ved, hvordan jeg skal undgå deres angreb.

Det er noget helt andet, når man f. eks prøver et nyt Street Fightert. Street Fighter er en del nemmere for mig at samle op, og holde my own (til en vis grænse selvfølgelig). Ryu har haft de samme 3 special-moves i snart 30 år. Man ved, hvad man kan forvente, eller Zangief. Du ved, at han har en Grøn hånd, kan snurre rundt, og laver 360 graders kast.

Eller et nyt Tekken. Jeg har spillet Tekken siden Tekken 3, og ved, hvad jeg kan forvente af figurene og spillet der.

At mine moves ikke kom ud er ganske enkelt, at jeg skal vende mig til Mortal Kombat timingen igen. I Injustice kan du ikke mashe dine strings og naturel komboer ud, som du kan i f. eks Tekken og andre 3D fightere. Hvis der et sted i Tekken, man skal slå og så sparke, så kan man blive ved med at trykke på slåknappen indtil figuren slår, og bagefter kan du blive ved med at trykke spark indtil han sparker.

Det kan du ikke i Injustice. Der skal du være præcis for lave dine natural-comboer. Du skal kun trykke ligepræcis det der kræves. F. eks hvis jeg med Captain Marvel vil slå tre gange og kaste lyn, skal jeg trykke hurtigt L, L, M, down, back+L og ikke andet. Det kræver lidt tilvæning at komme af med mine dårlige vaner fra Tekken og andre 3D spil.

Og hvad så om jeg kun kan lide en figur? Sådan er det i alle fighters jeg spiller. I Soul Calibur er det Yoshimitsu i Virtua Fighter kan jeg ikke vælge andre end Goh og i Tekken Tag er det Lee og Leo. Sådan er det, Så må jeg bare banke alle de andre taber-figurer med min Favorit :D.

Injustice er fedt nok. Man skal lige give nye spil en chance ingen jeg afviser dem ^_^

Captain Marvel er så AweSome i det her :D

- Shin

Nørd på overfladen.

- Nørdet, men ikke nørd nok?

Det er lidt sjovt. Jeg har flere forskellige interesser. Jeg kan lide tegneserier, samlekortsspil, kampsport og videospil. Det er nok til, at der kan blive joket med, at jeg er en nørd.

Tager vi tegneserier eller videospil er det ikke interesser, der bliver delt af mange, hvis ikke, man taler Anders And eller spil som Candycrush og Wordfued. 

Møder jeg endeligt en andre, der kan lide video-spil, så er det altid enten FIFA, Call of Duty eller GTA. Det er spil, jeg synes er kedelige. Jeg kan bedre lide Fighting Games eller vilde overdrevne Arcade-Ræsere som Full Auto eller Fatal Inertia. 

Så selv inden for min "niche"-hobby er jeg niché. Hvor mange gange herinde på dette forum dedikeret til spil, har jeg ikke oprettet tråde i håb om at finde andre, der vil spille de samme spil som mig? Og altid er det kun mit eget ekko, der svarer.

Tidligere har jeg været meget aggrassiv i min søgning efter nye folk eller personer i det hele taget at spille med. Jeg har konstant oprettet tråde, og bump´et dem. Og har der endeligt være en person, der har skrevet i en spiltråd, har jeg været all-over den, og kommet med verdens længste svar til, hvad de nu har skrevet.

Den tid er ovre nu. Det er ikke energien værd. Jeg har accepteret, at udover, Terrificy, så er der ikke nogen herinde, vil spiller de samme spil som jeg eller vil spille dem med mig.

Min tidligere iver har fået mange herinde til at opfatte mig som "hardcore" eller "ekspert", når det kommer til den type spil, jeg kan lide. Virkeligheden er dog en helt anden. Jeg har en naturlig interesse for de ting, jeg godt lide - og da det er spil xboxlife.dk´s brugere´s viden generelt er meget begrænset på, så er det klart, at jeg fremstår som expert, da min naturlige interesse, gør, at jeg har den basale viden på plads, når det gælder mine interesseområder.

Jeg er ikke mere end gennemsnitlig, hvis jeg sammenligner mig, med de få andre, der spiller samme spil som jeg. Igennem tiden har der været diverse offline gaming arrangementer, og via dem, har jeg fået kontakt til "TekkenClub", der samler alle de aktive (og tidligere) Danske Tekken-spillere.

Jeg har spillet med dem, og de er virkeligt verdensklasse. Bogstaveligt talt. De tager ofte til Tekken-turneringer rundt omkring i Europa, og enkelte af gutterne har endda været i både Korea og Thailand at spille.

Det har været noget af en oplevelse at spille med dem. Og en øjenåbner, at se, hvilket niveau spillet kan spilles på. Det blev dog ikke til mere end et par spilsessions med dem.

Hvis jeg skulle spille med dem, og havde bare en lille chance for at følge med ville det kræve, at jeg spillede Tekken 24/7. Tekken er sjovt, men jeg føler, at skal jeg spille Tekken på det niveau, så begynder det at blive hårdt arbejde, og så går det sjove af.

De lever Tekken og de ånder Tekken. For dem er det en livsstil og godt for dem, men det er ikke et niveau, jeg kan lege med på.

Her for nyligt fandt jeg ny dansk Tekken-spiller på xbox (jeg har dog ikke spillet med ham, så jeg kender ham ikke), og jeg bed mærke i, at en anden xbox-spiller skrev til mig, at jeg ville "have godt af" at spille mod ham den nye.

Altså godt af det, som i, at det ville kunne forbedre mit spil. Samme person har tidligere (velment!) spurgt mig om, at jeg ikke ville have nogle mirror-matches mod mig, da det også ville kunne "hjælpe" mig med at blive en dygtigere Tekken-spiller. 

Jeg gider ikke spille mirror-matches, da jeg synes, at det er kedeligt bare at spille med og mod den samme figur hele tiden. Jeg går ikke højt nok op i spillet eller i at blive en bedre Tekken-spiller til, at jeg vil det. For ham lyder det mærkeligt, at jeg ikke gider spille Mirror-Matches, når det vil gøre mig til en bedre Tekken-spiller. For alle vil da være bedre til Tekken, ikke sandt?

Jeg spiller bare på hygge-niveau. Bliver det mere end det, så synes jeg ikke spillet er sjovt.

Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er et angreb på nogen fra TekkenClub eller den spiller der skrev til mig. Jeg kan godt lide ham, og synes, at han er en fin fyr.  Det er for at forklare, hvordan min egen tilgang til Tekken er.

Jeg ligger et mærkeligt sted. Et sted alene. Jeg er nørd nok til at kunne lide Tekken, men ikke nørd-nok til at kunne spille med de få andre, der også kan lide Tekken.

Og sådan er det generelt med mine interesser.

Jeg kan også lide Magic-kort, det er der er meget få mennesker i "the real world" der kan, og det gør, at straks, så tænker folk, at jeg er nørd. Jeg spiller måske Magic kort en eller to gange om måneden (helst to). Fordi, at jeg synes, at det er sjovt og hyggeligt.

Dem jeg spiller med inde i Faraos (og igen. Dette er ikke et angreb, da jeg har forståelse for, at folk kan gå mere op i ting, end jeg gør) spiller det flere gange om ugen.

Enkelte spillere inde i faraos kan have svært ved at forstå, hvordan man kan spille med andre kort end de bedste.

Engagerede spillere i faraos fortæller ofte historie om plays eller spil-sekvenser med ovenud begejstring, som om, at det var det fedeste i hele verden, og kigger spændt på en, som om, at de forventer en reaktion fra mig af. Alt i mens, at jeg er like "dude! Jeg kender ikke halvdelen af de kort du nævner", hvorefter jeg selvfølgelig bare smiler af høflighed. 

Jeg spiller ikke nok magic, og jeg læser ikke nok om magic. Jeg kan ikke tale med, når de går full-on Magic-mode, for jeg spiller ganske enkelt ikke nok Magic-Kort. Magic er en niche-hobby, som jeg synes er meget sjov at lege med, men når jeg finder andre, der også kan lide at lege med Magic-kort, så er det ofte på et niveau, hvor jeg godt kan føle mig udenfor.

Jeg har også venner, der læser Ultimate Marvel. Det er spændende at høre, når de taler om det, men jeg læser ikke selv Marvel, så der er jeg ikke up-to-date og kan tale vildt meget med om det. Jeg har valgt Marvel fra, da jeg bedre kan lide at læse Creator-ownede serier som Invincible, Fables og Powers, og jeg ikke har tid, plads og penge til at læse alt.

Jeg ser mig selv som en åben-minded "nørd", hvis vi skal bruge nørd-ordet. Jeg kan lide flere forskellige ting. Jeg kan lide Tegneserier, Magic-Kort og Videospil. Døgnet er kun på 24 timer, og jeg har ikke tiden og lysten til kun at vælge et enkelt spil, som f. eks Tekken eller Magic-kort og så KUN bruge min tid på det.

Jeg vil gerne lidt af det hele. Nogengange vil jeg læse en tegneserie andre gange vil jeg spille et video-spil. Jeg spiller på Hygge-niveau. Det kan jeg bedst lide. Jeg synes godt, at man kan spille lidt af det hele, og behøver ikke sværge die-hard til kun en enkelt interesse.

Det er bare sådan med niche-hobbier, at når man finder andre, der også har interesse for samme niche-hobby, så er min erfaring, at de ofte er die-hard-fans, der bruger rigtigt meget tid på ligepræcis den ene ting. Det er også godt for dem, når de har ligesindede de kan spille med. Men for os andre eller ihvertfald jeg, der kan lide flere forskellige ting på hygge-niveau, så er det svært at være med.

Det er sjovt, hvordan andre ser mig som "Nørd", mens jeg selv kan føle, at jeg ikke er nørd nok til at kunne være med.

Danmarks nok bedste Tekken-spiller Kneeninho sagde noget bemærkelsesværdigt. Han fortalte ærligt, at han bruger MEGET tid på at spille Tekken. Han forsøgte engang at lære at spille guitar, mens så syntes han, at han mistede noget i Tekken, og så stoppede han med det igen.

- Shin

Super Samurai!

Jeg sidder og skriver dette med tårer i øjnene. Jeg er lige blevet færdig med af snit 16, "Fight Fire with Fire" af Power Rangers Super Samurai, og sikke et afsnit.

Det er ikke andet end et par dage siden, jeg opdagede, at Netflix DK havde tilføjet den seneste Sæson af Power Rangers, nemlig Super Samurai, der er fortsættelsen på Sæson 18: Power Rangers Samurai.
Jeg var ikke synderligt imponeret af første Power Rangers Samurai. Hele første halvdel af serien føltes ærligt talt som filler afsnit på filler afsnit, og vi brugte lang tid på at blive indtroduceret for de forskellige rangers uden fremgang på historien. Det eneste der fik mig til at blive ved med at se serien var monstrene. De "frygtindgydende" Nighloks. De uhyrer er punchline maskiner, og på en eller anden syg måde var det værd at se serien bare for at høre på alt det bavl de lukker ud, nonstop.

Men! I 11. afsnit møder vi the Golden Ranger, der skulle vise sig at blive showet´s redningsmand. Han er så over the top, og som snyt ud af en Anime - og så er Steven Skyler (kendt fra Glee!), der spiller ham, fantastisk. I den sidste 3. del af PR Samurai begyndte, der at komme mere kød på historien, og vi finder ud af mere om Daiyu, der har en mere tragisk oprindelse end først antaget.



Med forventningerne moderat lave kunne jeg alligevel ikke lade være med at gå igang med sæson 19, Power Rangers Super Samurai. Niveauet er blevet oppet en god del, og der er slet ikke filler afsnit på samme måde. Selv Joke-figurerne Bulk og Spike er blevet sjovere, og jeg endte faktisk med at være interesseret i de forskellige Rangere.

De japanske islæt var tydligere i Super Samurai i forhold til Samurai. Eller også lagde jeg mere mærke til dem denne gang. Det er ingen hemmelighed, at målgruppen primært er børn, og netop derfor blev jeg også overrasket over nogle af elementerne i serien, da de er en amerikansk tv-serie. Japanerne er ikke så sarte som Amerikanerne, og det betyder at vi ser monstre, der tvangsfordrer mennesker indtil de skal til at eksplodere, eller en mere alternativt. Monstre, der fanger mennesker i fysiske objekter, som tomme dåser, hvorefter de bliver trampet på. Det der overraskede mig mest, var en scene, hvor Ronin´en Deker hugger et monstre over, så man ser blodet sprøjte. Faktisk blev netop dette afsnit forsinket da det første gang skulle sendes på Amerikansk tv. Det blev også debateret, om det netop skyldtes at afsnittet var for voldeligt.

Den Japanske koreografi i kampscenerne er også noget jeg kan lide. Den er både dum og awesome på samme tid - og det var kongen at se Megazord løbe med en gun i hver hånd og pløkke monstre. Nu vi taler Zords, så bliver de vildere og vildere. Det så overkill, at man ser Power Rangers bruge 5 minutter (altså i real-tid ikke in-universe tid) på at samle Gigazord, så de kan blæse det onde monster til atomer. Det er vitterligt ikke noget af monstret tilbage efter Giga-Samurai-Zord er færdig med det.

Alle sæsoner af Power Rangers er landet på det danske Netflix, og jeg glæder mig til at få set nogle af andre selvstændige sæsoner.

Jeg regner med at starte fra Lost Galaxy af, da det er den første Sæson efter Zordon Æra´en blev afsluttet, og er med et helt nyt hold Rangere.

De første 7 ( er det vidst) sæsoner fra Mighty Morphing Power Rangers til Power Rangers in Space er en lang sammenhængende historie, hvor nyere sæsoner af enkeltstående historier. Flere af dem, er sat i deres eget univers.

Jeg har set de ca 45 første afsnit af Mighty Morphin Power Rangers på dvd, og selvom jeg påskønner dem for, hvad de er, så er det en hård serie at se mange afsnit i træk af, da der rent historie-mæssigt ikke sker meget. Det bedste ved MMPR er i mine øjne Bulk og Skull, da de er priceless. De giver sig 100% hver gangi alt, hvad de gør, og holder sammen uanset hvad. Ret ofte synes jeg, at det er synd for dem, at deres planer aldrig lykkedes, da de prøver så hårdt som de gør.

Hvad de amerikanske skuespillere i MMPR mangler i skuespilsevner gør de op for ved at have rigtig god Martial Arts, og det er altid en førnøjelse at se. Jeg er nysgerrig for at se, hvad de andre nyere sæsoner af Power Rangers bringer, så MMPR på vente.

Der er sikkert nogen, der ikke kan forstå, hvordan jeg kan sidde og se Power Rangers. Jeg siger det som det er. Når jeg ser Power Rangers, så er jeg underholdt - og det er for mig det, der tæller, når jeg ser serier og film. Det betyder ikke noget, hvor god eller dårlig en film er. Sålænge jeg er underholdt. Det er jeg, når jeg ser Power Rangers.

Lige en stemningsvideo til at slutte af på.



- Shin

Jeg stopper her.

Edit: Who Cares.

Der skrives, når lysten er, og resten af tiden, lades der være.













----------------------
Jeg stopper med at bruge forummet her på Xboxlife.dk. 

Jeg går alt for højt op i forummet, og hvad folk skriver. Jeg kan ikke tåle det, og, hvor sørgeligt det end er, så fylder xboxlife.dk for meget i min hverdag, og jeg tror, at det vil være sundest for mig, helt at stoppe herinde.

Jeg er desværre nået til det punkt, hvor jeg er i dårligere humør, når jeg logger af xboxlife, end når jeg logger på - og så er det vist på tide at stoppe.

Se f. eks eksempelvis kommentarerne til nyheden Bliv klippet som Agent 47. At det kan ødelægge min aften, at Meistar sviner en anden bruger til er helt galt. Det kan ikke være rigtigt, at der skal så lidt til at få mig i dårligt humør, og værre er det, at det første jeg tænker på, når jeg vågner morgenen efter er, om Meister har skrevet en ny kommentar til Mig.

Eller forleden dag, hvor jeg var ved at hænge mig selv efter, at jeg tror, at jeg har fundet en ny dansk Tekken spiller på Xbox 360, og det så viser sig, at... Det havde jeg ikke alligevel. Alt ved det originale indlæg fra mig i tråden er sørgeligt.

Men Xboxlife.dk handler da om spil og xbox, og ikke alt muligt drama? 
Tjoeh, det skulle man da tro, men langt oftere end ikke, så hver gang jeg skriver noget spil-relateret eller bare lidt mere seriøst, så får jeg minus respons (se. f. eks Tekken-tråden), og så er der kun dramaet tilbage, og det kan jeg tydeligvis ikke tåle, da jeg sidder og bliver i dårligt humør over noget, der er fuldstændigt ligegyldigt.

Jeg spilder så mange timer herinde. I virkeligheden er det en vanesag. Det er ren og skær en vane, at jeg bliver ved med at opdatere forsiden selvom jeg udmærket godt ved, at der nok ikke er kommet et nyt indlæg alligevel. Da det er en vane, og jeg har tjekket xboxlife.dk dagligt i snart syv 7 år, så kræver det alligevel lidt at stoppe helt.

Der er et par mennesker jeg ser op til. Jeg har tit tænkt på, hvordan de får tid og energi til alle de ting de gør og kan - og hver gang jeg kommer jeg frem til det samme svar. De spilder ikke deres tid med at se fjernsyn, de spilder ikke deres tid med videospil, og de sidder helt sikkert ikke og bruger et par timer hver aften på ligegyldige forums, og på at diskutere med tilfældige tosser om ting, der egentligt er fucking ligemeget.

Hvad jeg skal med al min nyvundne tid ved jeg ikke, men jeg skal ihvertfald til at træne mere
karate.

 Det lyder kliché, men når jeg træner karate er der pludseligt mening med livet igen. I løbet ugen og dagene får jeg samlet en masse tanker i mit hoved. En del af dem mørke, negative og selvdestruktive.  De fylder en del og ligger og roder rundt. Når jeg træner kampsport, så bliver mit hoved tømt for alle de negative. Jeg bliver rebootet så og sige, og så ser det meste lyst ud igen for en stund. Jeg skal ind i en positiv spiral istedet for at være fanget i en negativ spiral.

Nogle vil nok se dette indlæg som Drama-queeneri, men prøv istedet at se det som en opfordring til at stille jer selv spørgsmålet; Får I det bedre af de ting I bruger tid på eller suger det energien og det gode humør ud af jer?

Xboxlife.dk er en fin side.
 Jeg kan personligt ikke administrere at være på forummet og derfor er jeg nødt til at stoppe med skrive herinde.

Jeg tror, at det var Jibla, der engang fortalte mig: "Der skal være balance i tingene.", og det har jeg ikke.

- Shin