Vinterbird's blog
04-12-2007 - 12:25

DLC - Er der overhovedet brug for det?

Rigtig mange af vores Xbox 360 maskiner er i dag online, og vi har hele tiden adgang til det nyeste indhold på vores maskiner ved hjælp af Xbox Live Marketplace.



Men tjener Marketplace og DLC i det hele taget noget formål? Har vi indtil nu været udsat for DLC som er mere end blot et par nye multiplayer maps til Halo 3 eller et nyt ubrugeligt våben til Oblivion?

Da de første ideer omkring DLC blev slynget omkring udviklere for flere år siden, boblede vores hoveder med ideer. Muligheden for at kunne bringe små underholdende spiloplevelser til slutbrugeren direkte via hans konsol, var et unikt og meget interessant koncept.

Tænk sig, at kunne gå udenom en hver form for udgiver, og bare smide tingene op digitalt ville jo åbne dørerne for at enhver kunne i teorien få lagt hans spil ud. Indie gaming var på vej tilbage, nu ville det endnu engang blive muligt at udvikle og udgive spil, som ikke var blevet lavet af flere end to-tre mennesker som sidder i en kælder og koder.

Men nej... I stedet for kreativitet, så skal Xbox ejere støves af med den ene “map pack” efter den anden, og Horse Armor til latterlige priser. Men hvad så med episodisk indhold? Muligheden for at man kan opleve et spil som en tv-serie, et nyt afsnit en gang om ugen eller måneden, så man som spiller hele tiden får leveret en ny og spændende oplevelse, uden at man skal sætte sig ned og bide tænderne sammen i 60 timer, så kan mani stedet for leveret den komplette spiloplevelse en gang om måneden.

Ideen er sådan set genial. Hvis et spil bliver bygget op fra grunden som episodisk, kunne det jo ligefrem være sjovt at sidde med brugerne her på siden og gætte på hvad der sker i næste uges afsnit af Forerunner Chronicles eller lignende. Det kunne være interessant og ikke mindst et helt ny måde at interakterer med publikum på, ved at lytte til deres feedback og gradvist forbedre og ændre spillet løbende under hver episode, for at gøre til sidst have et optimalt spil.

Men har vi set det? Egentlig ikke. Valve prøvede med Half Life, og det gik fuldkommen galt. Det samme skete med S.I.N. Episodes. Sam & Max har dog formået at få det til at fungere nogenlunde, dog uden en alt for sammenhængende historie, som bliver ført videre fra afsnit til afsnit og til næste sæson.

Er det virkelig så svært at lave et ordentligt, historie drevet episodisk spil som kunne blive udgivet i det rigtige tempo og med den samme spænding som når jeg sidder limet fast til skærmen når der er Heroes, Dexter eller Prison Break? Hvis Lost kan holde min interesse i så lang tid, hvorfor kan vi så ikke gøre det samme med et spil?

Min teori er at udviklerne egentlig godt kunne lave Too Human eller God of War 3 til en episodisk oplevelse, men at udviklerne kan er ikke ens betydende med at vi som forbrugere er klar til det. Jeg tror ikke vi endnu har den mentalitet omkring spil, at vi er klar til at modtage en ny, 2 timers spiloplevelse hver uge.



Jeg tror ikke vi har den opfattelse af vores konsoller, som noget der kan leverer en oplevelse som vi konstant kan vende tilbage til, og holde kørende i en sæson på et års tid. Jeg tror vi stadigvæk er fanget i den mentalitet at vi vil have hele spillet, her og nu, på vores fine lille DVD skive, og så ellers tæske igennem det, og rykke videre til næste oplevelse.

Hvad synes du? Er vi klar til episodisk gaming, og vil det overhovedet fungere ordentligt?
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her