DonWernerDK's blog
10-01-2007 - 11:35

Nyt job?


Jeg har siden oktober måned været ledig, efter jeg stoppede med at arbejde som system administrator hos Arbejdstilsynet. Det var egentligt et godt job, men jeg fik til sidst nok af at arbejde med computere hver eneste dag, plus at det for mig var ret stressende. Derfor besluttede jeg mig for at ta' nogle måneder fri og bare koble helt af.

Midt i december måned skrev jeg så en ansøgning (egentlig lidt for sjov) til Postdanmark og lur mig om de nu ikke har indkaldt mig til en samtale på mandag i næste uge. Det er en stilling som landpostbud jeg har søgt, hvilket må siges at være noget helt andet end det kontorjob jeg havde tidligere.

Lønnen som postbud er væsentligt lavere, men jeg har en forestilling om at det er sådan et hyggeligt arbejde, hvor man ikke stresser og kan gøre tingene i sit eget tempo. Måske er jeg naiv, det vil tiden vise, hvis jeg da ellers får jobbet. :-)


                           Postmand Per
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her