Giluc's blog
12-07-2010 - 23:23

Mænd der hader kvinder

Hvad er det for noget pis. Mænd der hader kvinder, er nogle idioter. En af de største idioter på min Messenger-kontaktliste, skrev til mig at jeg burde skrive om had til kvinder. Hold kæft et lorteemne, hva? Nej, det gider jeg ikke skrive om, for jeg hader ikke kvinder. Jeg er ærlig, bro!

Nu skal jeg fortælle dig, hvad du kan hade, og hvad du måske burde hade. Der er fandme ingen der elsker at støde ind i ting med deres tæer. Du kommer gående ned ad gangen, og der er måske en dørkarm på din højre eller venstre side. Den vil du selvfølgelig gerne undgå at støde ind i, men i den modsatte retning bevæger der sig en anden person - altså er du nødsaget til at gå lidt til siden (medmindre det er en bred gang).

Det gør du selvfølgelig, du er en flink mand, ikke ude på skrammer, ingen grund til unødvendige konfliktoptrapninger. Du tror at alting er fryd og gammen, indtil du opdager det. Dét, der ikke måtte ske, og som du overhovedet ikke havde lyst til, skulle ske. En forfærdelig smerte jager sig hele vejen fra din lilletå, op gennem benet, rygsøjlen, og dybt ind i din hjerne. Du kaster dig ned på gulvet, skriger af smerte som havde du fået piskesmæld under midnatsmånen, og tager dig forkrøblet til foden.

Okay, det gør du måske ikke. Men det gør jeg. At slå sin fucking tå mod en dørkarm af noget af det allerværste - så skrøbelig en legemsdel, og alligevel så stor en smerte. Fucking utroligt.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.