Giluc's blog
08-07-2011 - 22:17

Nationalsocialistisk Super Brugsen?

Hej allesammen!

Her i dag var jeg i Super Brugsen. Jeg er tit i Super Brugsen, for de har de billigste grapefrugter, og jeg kan godt lide grapefrugter. Køber én om dagen, og spiser én om dagen, for så er de så friske som muligt. Men nu skal du bare høre. I dag da jeg var i Super Brugsen gik jeg selvfølgelig i frugt og grønt-afdelingen. Det er den allerførste afdeling der er, og man skal igennem den for at komme videre i butikken. Gæt engang hvad der hang over alle grøntsagerne!

Et mægtigt Dannebrog-flag. Og det hang på langs, umuligt at misse. Hvorfor? Jeg har ingen anelse.

Der er næppe tale om nationalsocialistiske tendenser, så jeg undskylder for overskriften. Men helt ærligt, hvad skal det til for? Skal det bevise at grøntsagerne og frugterne er danske? I så fald var det et rimelig dårligt bevismateriale, for adskillige af dem var både spanske og tyske. 

Hvorfor hænger Super Brugsen vores nationalflag op over deres frugter og grøntsager? Og har andre set det i deres Brugsen-butikker?
Følg Xboxlife her