Niki Lauda DK's blog
26-01-2008 - 17:39

Fladskærm til gaming


Jeg er på lur efter en fladskærm fra 37" og op til 42". Den skal kun bruges til gaming og måske en film en gang i mellem - men ikke til at se tv kanaler med. Skærmen skal ikke være i stuen men i et gamerrum/kontor. Jeg havde forestillet mig en maxpris på 15.000 kr. da jeg kan smide ca. 5000 kr. og afdrage resten på et års tid.

Der skal være min. 2 X HDMI indgange, da jeg har planer om at udskifte min Xbox 360 til en Elite og købe en PS3 på et senere tidspunkt. Det skal være sort og have en drejefod. Lyden betyder ikke noget, men billedet betyder alt !!! - Der skal være kort responstid. Det skal kunne vise helt sorte farver. Det skal have fuld HD, selvom nogle siger at man skal op i 50".

Jeg køber stort set altid elektronik i Hifi Klubben og har lige fundet det her på deres hjemmeside:

Pris, specs osv: http://www.hifiklubben.dk/produkter/billede/lcd_tv/toshiba_40xf355d_lcd_tv_sort.htm

Jeg tager ned i butikken og ser det i aktion inden jeg beslutter mig.



-----

Jeg er ikke ekspert på området og søger derfor råd og erfaringer fra jer andre. Forslag til andre fladskærme og begrundelser ville være helt fint.

 
12-01-2008 - 16:18

Tysk dreng går FULDSTÆNDIG amok i CS



Han må da være mere end damp LOL
09-01-2008 - 13:37

CERES Bryggeriet lukker


*Snøft*

En af Århus' stolteste vartegn bliver desværre lukket inden udgangen af 2008
Jeg var der i en overgang - ca. 4 år i alt. Flere i min familie, venner og bekendte har også arbejdet der. Førhen var det et af byens højest betalte steder for ufaglærte, som fik forskellige funktioner i processen. Samtidig var det også en af de bedste arbejdspladser hvis man tager alle faktorer med, såsom sammenhold, udflugter, firmafodbold, personalegoder og selve miljøet på bryggeriet. Det gjorde det ikke mindre sjovt, at det hele handlede om øl :) -

Jeg var en overgang ansvarlig for dåsetapperen, som er en kæmpe maskine med en karrusel hvor dåserne kommer ind fra et højhastighedssamlebånd og øllet kom fra "ølkammen" via nogle underjordiske rør. Mit job var så sørge for at passe og rengøre maskinen og tage den endelige test efter at laboratoriets prøver var gennemført - Jeg skulle drikke af øllet hver morgen inden produktionsstarten !GENIALT :D - En blå Royal som er 100 % frisk, smager bare så pissegodt. Jeg savner faktisk det job. Der var heller ikke rigtig noget fysisk hårdt arbejde udover når, vi havde hovedrep. som betød at alt i tapperiet skulle renoveres af mekanikerne, eller håndværkerne som de blev kaldt. Nogle skulle så hjælpe dem med at skille bånd og maskiner ad, andre skulle skrubbe med børster og klude. Surt var det, men hva' faen, vi snuppede sgu bare et par bajere indimellem :)

Men faktum er desværre at bryggeriet lukker og jeg er ked af det på de nuværende bryggeriarbejderes vegne og håber at de fleste kan finde noget andet som bare minder lidt om hvad de er vant til. For det bliver sgu svært at finde noget så godt igen. Men økonomien har talt og sådan må det jo så bare være.

R.I.P. 

*snøft*   
08-01-2008 - 13:55

Endelig - Så er der pics af bilen.


Efter en hel eftermiddag med bøvl og riv-i-hår oplevelser, har jeg fået sat min nyindkøbte Sony Ericsson K850i op, så jeg kan smide billeder ind på xboxlife.

Ford F150 Monstertruck 1:6 og en 1,5 l. colaflaske




Uden skjold




Det er sgu lidt irriterende at en spritny telefon med alle mulige funktioner, ikke er plug'n'play. Men sådan er det åbenbart stadigvæk....

06-01-2008 - 17:49

Tv serier - ( Blogfyld )


Min kæreste ser en masse forskellige tv serier på alle de forskellige kanaler.
Jeg har kun 3 jeg kan holde ud at se på - resten rager mig en papand.

#1: Simpsons - Hvem kan ikke lide dem ? 

#2: Vore værste år - Det er genialt uanset hvor gamle afsnittene er !

#3: American Idol - Men kun indledende runder med alle tosserne !

(#4): The Man Show - Nogle gange er det ok, men for det meste tager de sig selv 
lidt for højtideligt ( Skide amerikanere ). De skal fandme ikke bestemme hvad der
er mandligt eller ej - dog kan jeg gå med til deres øldrikkeri og trampolinen ;)


Nogle som er i samme båd som mig ???


02-01-2008 - 18:33

Gamle gamere....

Jeg har nu været gamer i sådan cirkus 21 år. Det betyder at jeg er en dinosaur, som ikke rigtigt kan følge med længere. Jeg synes at 97,3% af alle spil der udkommer er en evig strøm af gentagelser, dog med bedre grafik og flere muligheder i spillene. Men er spillene bedre nu end i de gode gamle dage ?

NEJ - ikke en skid !!!

Gameplay, som jo er sagens kerne kan man simpelthen ikke rokke ved i den her branche. Se nu f.eks. Sensible Soccer VS PES 2008. Hvad er forskellen i bund og grund ? Forbedret grafik og noget online-halløjsa, som vi dengang kompenserede for ved at spille 1 vs 1 på skift i juniorklubben - hvilket faktisk var en del sjovere end at sidde hjemme og være "venner" med en masse mennesker man aldrig har mødt face-to-face.

Selve glæden ved at spille har siden dengang været rimelig stabil, dog med nogle woohoo-udsving, som f.eks. da PS1 udkom. Det var jo en milepæl som står højere end Xbox 360 i mine øjne. Men glæden har alle dage gået stødt og roligt nedad efter hvert højdepunkt, for igen at fise op igen hver gang noget nyt og stort skete. Er det meningen at det skal fortsætte sådan ? Jeg føler faktisk at jeg spilder min tid hvis det er tilfældet. Men okay, jeg er jo også 28 år og nærmer mig graven med hastige skridt. Eller er det bare pga. at vintermørket piner min tyndslidte sjæl, så jeg ser tingene fra den mørke side ?

Nu tror jeg vist at jeg trænger til en lille lur på sofaen efter alt det skriveri......


NB. Kom gerne med noget dinosaur-feedback !!!