Duoen's blog
20-02-2007 - 22:41

Fedeste spilkarakter



Jeg står på en klippe afsats. Flere hundrede meter under mig slår det iskolde vand hidsigt ind mod de skarpe forrevne klipper. Pludselig uden videre lader jeg mig dumpe mod det frådende afgrundsdyb. Den isnende vind slår mod mit ansigt, og det blæksorte vand kommer tættere og tættere på.... Ja det er introen til spillet God of War der referes til her og det er netop sådan nogle scener i et spil, som gør at man begynder at føle et særligt bånd med den figur man styrer gennem hele spillet. Det er netop dette bånd, der gør at man måske synes særlig godt om en spilkarakter, og det er derfor vi gerne vil vide, hvilken spilkarakter der er jeres favorit, og hvorfor.  

 

Sebastian:

Jeg har efterhånden mødt mange fede spilkaraktere igennem alle de spil jeg har spillet. Haft sjove oplevelser med Jak and Daxter og Crash Bandicoot, opsøgt hemmeligheder i skjulte grotter sammen med Lara Groft, dræbt aliens som Master Chief og Gordon Freeman. Og spist slanger, samt gemt mig i papkasser som Snake. Ja og der er da snart ikke den ting jeg ikke har lavet sammen med Mario, spist diverse skumle svampe, kørt bil, spillet fodbold, tennis, ja han må siges at være et multitalent!


Men én spilkaraktere har bare så meget mere at byde på efter min mening, så meget dybde at man bare ikke kan lade være med at føle med ham i alle hans fantastiske eventyr. Han starter som regel som en ganske almindelig dreng, men efterhånden som spillet udvikler sig, følger man samtidig en fantastisk udvikling, fra en lille dreng til helten som hele verden må lægge deres skæbne hos. Jeg elsker den måde man langsomt får nye items på og ligeså snart man mestrer det, får man et nyt til sit inventory. Samtidig er spillene bygget omkring en meget stram og sublim historie, hvor der altid skal udvises heltemod. Sidste spil i serien jeg har spillet (hvis du ikke har gættet det, snakker jeg om Zelda!) er "Wind Waker" hvor man i spillet samtidig nåede at blive gode venner med en underlig flok pirater og en drage. Det er svært helt at pege på hvad der gør serien så fed, men historien kan bare føre dig gennem hele følses registret. Fra glæden ved at klare en dungeon, til chok og fortvivelse over sin kidnappede søster. Eller den stærke følelse man får af venskab og mod fra alle de skøre væsner man møder i spillet som hjælper én på vej mod at rede verden.



Udover Link, elsker jeg også Kratos, Snake og Gordon Freeman og tilstedeværelsen af disse personligheder er for mig nok til at investere i et spil. Desværre er Sonic et bevis på at ens ynglingspersonligheder ikke altid er nok til at oprette kvalitet i spil, for det er da godt nok gået meget ned af bakke for ham (bare et lille surt opstød).



Tommy:

Med hensyn til dette spørgsmål, er jeg ikke et sekund i tvivl. Der er mange spilkaraktere som jeg synes er rigtig seje, men kun en som i særdeleshed skiller sig ud. Denne karakter er Solid Snake, som er helten Metal Gear spillene.

Man er som Snake ene mand oppe imod umulige odds, og man kan ikke stole på nogen, end ikke ens egne overordnede. Det eneste man kan sætte sin lid til er sig selv, dvs. Snake. Men i dette tilfælde er det ret heldigt, for Snake er intet mindre end en enmands hær. Han slås bedre end Jet Li, bruger federe gadgets end James Bond, og er mere cool end Bruce Willis. Der er ikke de ting man som Snake ikke kan klare: Jagerfly, kamphelikoptere, snigskytter, vampyrer, gale bombemænd, tanks, alverdens elitesoldater og ikke mindst kæmperobotter.

I MGS spillene bliver Snake bragt til live af skuespilleren David Hayter, som lægger stemme til ham, og han gør et intet mindre end fremragende stykke arbejde. 

Det der i særdeleshed gør at jeg har valgt Snake som favorit er at han i mine øjne er den cooleste, stærkeste og mest troværdige karakter jeg nogensinde har spillet som. 


Den tætteste runner up til Snake, må helt sikkert være Kratos, den seje anti-helt fra God of War

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her