Palle Havshøi-Jensen's blog
19-07-2014 - 08:08

Hvor er glæden og begejstringen?

Hvor er glæden? Hvor er begejstringen? Hvorfor lader vi os ikke rive med mere? Der er utallige eksempler på, at gamere brokker sig og tror at de store multinationale selskaber, kun er til for at please netop dem. Hvorfor er det sådan? Hvorfor brokker vi os sådan? Er det fordi, at internettet giver os frit lejde til at sige næsten hvad der passer os? Eller er det fordi vi er blevet forkælet og forvendt? Eller har vi bare fået har vi fået storhedsvanvid?

Jeg er i hvert fald ved at blive en smule træt af, at høre på hvordan vi gamere brokker os hver gang der bliver annonceret noget nyt. Hvor er glæden ved, at der nu er noget nyt på vej? Hvor er glæden og den umiddelbare begejstring, der burde drive os alle i vores hobby?

Lad os tage et godt eksempel:

Spiltrailere. Mange brokker sig over, at Watch Dogs ikke ligner den fantastiske trailer som Ubisoft viste frem på E3 for nogle år siden - og har direkte kaldt Ubisoft for snydere. Seriøst, hvad havde du regnet med? Folk er sure over den flotte Rainbox Six: Siege trailer fra E3-messen, fordi "sådan kommer spillet jo ikke til at se ud alligevel". Sony og Guerilla Games fik samme tur for nogle år siden med en Killzone trailer, hvor spillet heller ikke kunne leve op til traileren.

Et spil skal da heller ikke leve op til en trailer. Hvorfor kan vi ikke bare blive begejstret over en fed trailer og lad os rive med? Så længe udviklerne ikke påstår, at det er gameplay vi ser på, så er en trailers opgave at underholde og skabe begejstring for et produkt. Hvorfor kan vi ikke bare være begejstret over en flot redigeret trailer, med en fed lydside og frække klip, uden at skulle sidde og bitche over, at "sådan kommer spillet jo ikke til at se ud alligevel".

Det samme gælder med filmtrailere - de er klippet sammen på sådan en måde, at den giver seeren en oplevelse, men filmen bliver jo ikke ligesom traileren. Der er endda eksempler på, at der er klip med i filmtrailere, som ikke er med i den færdige film. Hører vi film-fans brokke sig på samme måde over den slags? Nej, det mener jeg ikke vi gør. Jeg er med på, at der kan være større forskel på springet fra en spiltrailer til det færdige spil, end der er på filmtrailer og til den færdige film, men det er princippet jeg her snakker om.

Hvorfor er spilfans sådan nogle brokkehoveder? Det virker nogle gange som om, at spilfans tror at store multinationale virksomheder som Electronic Arts, Ubisoft og Activision er sat her i verden for at please os. Det er de ikke. De er sat i verden for at tjene penge - præcis ligesom alle andre virksomheder. De bliver målt på hvordan de driver forretning og ikke på ret meget andet. Det er lige præcis her, at vores styrke overfor disse virksomheder ligger. Ikke ved at skabe os og svine dem til på Facebook og andre steder på nettet; nej, synes man ikke om det de laver eller kan man ikke lide deres forretningsmetoder, produkter eller andet, kan man lade være med at støtte dem ved ikke at købe deres produkter. Hvis alle gjorde det, ville det være en helt anden situation vi stod i.

Helt overordnet savner jeg den dejlig barnlige glæde ved spil, som i bund og grund bringer os alle hertil. Vi elsker at spille fede spil og få en på opleveren. Men spilfans skal lade være med at opføre sig som forkælede curling-børn, som skaber sig højlydt hver gang en trailer ikke ligner et færdigt spil, hver gang en udvikler tager nogle dollars for nyt indhold til et spil, hver gang et spils slutning ikke er til ens tilfredshed og hver gang der bliver annonceret et spil, der minder bare en smule om noget vi har set før.

Spil er vores hobby og vi bør omfavne og glæde os over, at der er nogen som laver disse fede produkter, som vi bruger timer og atter timer på - og hvis vi ser noget vi ikke bryder os om, så drej hovedet i en anden retninger, for derover er med stor sikkerhed et spil, et firma eller noget andet, som burde få begejstringen til at bruse inden i dig. Ellers burde man se sig om efter en anden hobby.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her