Det store spørgsmål er om en titel fra en stor sponsor og udgiver som Rockstar, EA eller UbiSoft overhovedet vil give anmelderkopier til nogen medmindre det resulterer i en anmeldelse som mindst giver 8 uf af 10 i samlet vurdering? Jeg stiller mig tvivlende.
Hvis jeg kigger på anmeldelser som er lavet af spil fra de store udgivere er det sjældent at de kommer under 8 i vurdering uanset den reelle kvalitet. Senest læste jeg med stor fornøjelse anmeldelse af Red Dead Redemtion, som blev rost til skyerne. Jeg har nu kæmpet mig op gennem on-line delen og helt ærligt er det en gang makværk. Spawn system er decideret defekt, hvor du spawner næste ved siden af den spiller som lige har skudt dig. Du kan ikke bruge dine penge til noget som helt da nye heste og andet blot bliver unlocket når du stiger i rang. De missioner der findes er 100% mangen til single player delen. Så hele on-line som i dag mindst er 50 % af værdien i et spil mangler kvalitet og dybe. Ja det er så min vurdering.
Tilsvarende er multi player i Spilter Cell Conviction også meget rost. Helt ærligt hvis du kun kan spille to spillerede kaldes det co-op. Du skal være mindst være tre for at kalde det multiplayer. Så der er det med ”gratis” DLC hver torsdag. Det er jo løgn. Det som sker er, at hver torsdag fra første gang du har started spillet (og et par uger frem) låses op for et nyt våben. Det er ikke DLC men et primitivt forsøg på at holde sig på top 10 over de mest spillede spil.
Nå ja nok fra mig. Hvad mener du?
Styrer udgiverne spilanmeldernes vurderinger?
Får du en uafhængig vurdering fra et anmelder eksemplar?
Så fik jeg endelig maxet Splinter Cell Conviction. Det har taget sin tid. Der er der flere grunde til. Den mest væsentlige er at jeg har kørt alle Deniable ops igennem alene. Achievementen”Perfect Hunter” brugte jeg rigtigt mange aftener på, men det lykkedes til sidst. Det sidste jeg manglede var at komme igennem alle ”Last Stand” banerne på Realistic. Jeg har kun taget en enkelt på normal sværhedsgrad for at få ”Last Man Standing”. Der er ingen årsag til at spille på andet end Realistic især hvis du spiller Last Stand.
Last Stand er suverænt den mest kedelige game mode jeg nogensinde er stødt på i et spil. Du sidder på en kasse i 20 runder. I runde 1 til 9 skal du dræbe 10 fjender i hver runde, i runde 10 til 19 skal du dræbe 20 fjender i hver runde og i sidste runde skal du dræbe 25. AI’en er håbløst uintelligent så bliver du i mørket med din lyddæmpede pistol fatter de ikke en meter og du kan skyde fjender i fred. Heldigvis er det kun nødvendigt at kører fra bane 15 og frem for at få de to achievements. Du behøver ikke engang at overleve hver runde. Næ nej. Overlever du runde 15 så start med at slå dig selv ihjel så du i runde 16 starter med fuld ammo og en EMP på 100%. Så er det en smal sag at kommen igennem de 6 runder. Det er desværre bare herrer kedeligt.
Så jeg har selvfølgelig spillet alt muligt andet ind imellem de sidste Last Stand baner. Jeg er da kommet igennem Alan Wake på Hard. Det er et meget velfungerende spil så det er lidt synd at grafikken ikke er bedre. Det er ikke sikkert jeg gider at maxe dette for det at samle thermokander og manuskript sider igennem historien én gang til synes jeg ikke er så sjovt. Måske en tur igennem på Nightmare bare for at prøve.
Red Dead Redemption er jeg også startet på. Det minder for mig utroligt om Gun, som jeg spillede på Nintendo Gamecube for 5 år siden. Ja grafikken i RDR er meget bedre, men det er også en nyere konsol, men ellers er det ca, samme format. Ja det er en wild west udgave af GTA dog uden at være helt så kedelig. Grafikken er flot, lyd siden det samme og der er altid et eller andet at skyde på. Tvivlsomt om jeg kommer til at spille det meget online, men single player er som et forbedret udgave af Gun. Og det er god underholdning.
Der var også lige Lost Planet 2. Traditionel Japans tredje persons action shooter. Fed grafik højt tempo god underholdning. Samtidig er jeg stadig ikke blevet færdig med Forza 3, Final Fantasy 13 eller Mass Effect 2, så jeg har rimeligt mange fede spil der skal bruges tid på. Og så prøver vi gamle XDS’ere at få gang i Rush klankampe på Battlefield.
Nå men efter en uges hård arbejde med at klarer alle udfordringer i Splinter Cell kan jeg begynde at se en ende på det. Jeg er kommet igennem CO-OP historien. Godt nok ikke online fordi match making systemet ikke er det bedste så det blev split screen med en ekstra controller som gæstespiller. Så slap jeg også for at gøre mig uvenner med en eller anden for at få den eklatante tåbelige achievement ”Survivor” som desuden er hemmelig og kun giver 10G. Ikke mere bitchen over denne. Her gælder det lige at finde et sted at få alle de andre challenges.
Heldigvis er verden fyld med mennesker som mig som ikke har noget liv, så det bedste sted at achievement grinde (altså alene spille for at opnå achievements) er dette Challenge Chamber. Du finder det i hoved historien ved at starte med banen ”White Box Laboratories”. Dræb den første vagt og brug de forskellige rør til at klatre ind i komplekset. Så når du til en rum med 3 vagter. Her er en video jeg har fundet:
Dette rum er perfekt til at grinde alle de forskellige challenges. Du kan smide en frag ned og slå 3 ihjel med det sammen, du kan lave ”death from above” ved at kravle op ad røret og så videre og så videre. Når de tre er aflivet reloader du seneste checkpoint, og på sekunder er du klar igen. Jeg mangler et par challenges og så lige at komme igenem ”Hunter” og ”Last Stand”. Lidt kedeligt men sådan er det at være achievement ludder. Der er ikke meget værdi i on-line delen af Splinter Cell Convictions.
Eneste achievement du ikke selv kan klare er “Quality Time”. Der skal du være on-line så tak til “CHK Denmark” da vi lige byttede den.
Jeg er også i denne uge faldet over et lille særdeles lækkert program til iPod Touch, iPhone eller hvis du er den heldige ejer af en iPad. Det kaldes ”360 Magazine”. Det er en elektronisk udgave af papir bladet af samme navn. Ja faktisk har jeg fundet to forskellige blade. Det andet hedder ”X360 Magazine”. Ja lidt svært at kende forskel på dem. Her er link til begge programmer i AppStore.
Det program som læser og viser magasiner er lavet af samme firma som hedder Pixel Mags. Du skal også registrere dig første gang du starter programmet. Meget let og enkelt. Begge koster 12 kr i AppStore og det er inklusive seneste udgave af bladet. Programmet fungerer overraskende godt. Det er enkelt at bladre rund, du får mulighed for at lave bogmærker og selv på en iPod Touch er det til både at se billederne og at læse teksten. Jeg er overbevist om at på iPad virker det som et rigtigt blad.
Jeg synes at ”360 Magazine” er det bedste selvom det faktisk er det billigste af de to. Her koster hvert nyt blad 18 kr. mens ”X360 Magazine” vil have 24 kr. Det er selvfølgelig ikke det samme som et rigtigt blad, men hos blad pusheren koster det tæt ved 90 kr. så der kan spares noget med denne elektroniske udgave. Og til at læse om de seneste spil, anmeldelser, tips og tricks er det rigtigt glimrende. Vær tålmodig når du skal zoome, det tager lige et sekund for iPod Touch at beregne nyt skærmbillede. Det eneste som er lidt irriterende er at du ikke kan bladre eller vælge bogmærker når du er zoom’et ind. Du kan så let søge i et flere hundrede sider blad og få en fin oversigt hvor dit søge ord findes. Alt i alt meget velfungerende og et hetl sikkert hit på en iPad.
Så er jeg kommet igennem Splinter Cell – Convictions på sværdhedsgraden ”Realistic”. Selv på denne sværhedsgrad, som er den mest vanskelige, er det lige knapt at singlerplayer delen varer lige så lang tid som rulleteksterne der vises når du har gennemført. Ja ja på Realistic er der masser af frustrationer. Specielt på de sidste baner hvor du pludselig bliver angrebet til trods for at du er fuldstændig skjult i skyggerne. Det betyder også at Splinter Cell er blevet mere Chuck Norris agtig og at det er muligt at klare sige igennem ved krampagtigt at holde aftræksfingeren i bund. Jeg vil også sige at det ikke giver den bedste oplevelse. Til mit temperament er blandingen mellem snige spil (steath) og tredie persons skydespil velfungerende.
Jeg så også nyheden om at UbiSoft er i gang med GreenWashe deres firmaprofil. Altså at bruge miljø som en undskyldning for at øge deres profit uden at leverer et bedre produkt. Det går på at UbiSoft i fremtiden ikke vil leverer en vejledning med spillet. Godt så - jeg kiggede i den vejledning som er med og helt ærligt er den værdiløs. Dette ”start kit” (http://www.xboxlife.dk/news/7106/Gratis-Splinter-Cell-Conviction-Starter-Kit.html) indeholder faktisk den information om de enkelte personer og overblik over Sam Fishers færden indtil dette spil. Spillet i sig selv er selvforklarende hvilket jeg også forventer af spil i dag.
Nå lad nu det ligge. Den tekniske del af spillet er rigtigt glimrende. Grafikken og animationer af de enkelte figurer lever op til forventninger til et spil udgivet i 2010. Styring af Fisher, skift af våben og gadgets er også velfungerende. Der er lavet et coversystem som minder om Rainbow Six hvor du kan bevæge dig fra cover til cover. Kigge ud - sigte og skyde fjender. Selve banerne giver også en glimrende bevægelighed. Du kan klatre op af ting, over ting, hænge fra nedløbsrør og så videre. En af mine personlige favoritter er når Fisher, som den ensomme ulv han er, skal afhører forskellige suspekte karakterer gennem spillet.
Jeg har løftet sløret for at single player delen er forholdsvis hurtigt overstået, så hvad er der så ellers for 399,- spillet koster i Elgiganten? Ja der er selvfølgelig noget co-op af forskellig art. Den bedste del er en helt speciel co-op historie som forgår som en parallel historie til single player delen. Den er også underholdende bortset fra afslutningen som ender i den multiplayer game mode som kaldes face off. Det mest tåbelige er at UbiSoft i deres uendelige visdom har valgt at binde en achievement op på at vinde denne face-off. Jeg synes ikke jUBelIdioterne så skulle kalde det for co-op. Nu er spillet udviklet i Montreal, Canada hvor de hverken kan tale ordentligt engelsk eller ordentligt fransk, så kooperation skulle de slå op i en ordbog.
Face off som game mode er to spillere på samme map hvor det gælder om at dræbe som mange som muligt. Det giver ekstra point at dræbe din modspiller og dør du koster det points. Der er også en achievement for vinde denne game mode (bedst ud af 3). Den vil anbefale at du tager denne achievement i split screen fordi jeg prøvede denne game mode mange gang i går aftes uden at komme helt igennem. Mest fordi når jeg var foran 25-8 så forlod min modstander spillet.
Der er et par andre game modes: Hunter som minder om terrorist hunt i Rainbow Six og Last Stand som minder utroligt om Horde i Gears of War 2. De kan både spilles alene, co-op (uden I skal slå hinanden ihjel) og som split screen. Så alt i alt på den tekniske side er Splinter Cell helt i tråd med det som forventes af et spil anno 2010. Der er så en hemmelig mode som du skal ”købe” igennem UbiSofts hastigt sammenflikkede butik de kalder UPlay. (iPlay var nok taget nåå nej U for UbiSoft). Den kaldes Infiltration og er en version af Hunter hvor du ikke må blive opdaget (duuuuh).
Og hvad der dett UPlay så? Ja det er jo UbiSofts ”loyalitets” forsøg. Nå du spiller og klarer forskellige udfordringer får du U point. Disse U point kan så bruges på ekstra game modes, våben og andet forskelligt. Kan du så bruge det på din Xbox? Nej, selvom spillets udgivelses dato er skubbet længere og længere ud i fremtiden er det eneste du kan fra UPlay på din Xbox at se din account information. Alt andet er beskrevet som ”Coming soon”. Selv når du går på Internetter står det som et beta program. Ja undskyld det er tydeligt at jeg ikke er imponeret. Næste udgave skal man nok bruge rigtige penge for at få hele spillet med og alle achievements. Lidt som i Assassins Creed 2 hvor der også manglede to baner som skulle tilkøbes seperat. UbiSoft har spændt buen for hvad jeg mener er god etik.
Hvad er så den endelige dom over denne titel som mange har ventet alt for længe på. Ja det er en 7,5 på 10 skalaen. Det har intet med single player delen at gøre eller den tekniske kvalitet af spillet. Det er fordi levetiden er begrænset og kun hvis du ønsker at få alle achievements kommer du til at bruge lang tid på at gå igennem den samme lille bid af en bane igen og igen og igen og .. ja ja du forstår. Systemet er Persistent Elite Creation kendt fra Rainbow Six med point for forskellige take downs og andet. Tag det på Rookie som er det letteste niveau så er det bare et spøgsmål om tid.
Det burde egentlig have fået et 7 tal, men der bliver mulighed for på et tidspunkt at downloade det nye GRAW gennem Splinter Cell Convictions og det mener jeg er et ekstra halvt point værd. Derfor ender det på 7.5.
Billederne må du tænke dig til jeg var for doven til at finde nogen.
I Battlefield Bad Company 2 kan man blive vetaran hvis man har 2 andre spil i serien. Det har jeg faktisk for jeg har hentet Heroes som er et gratis PC spil og købt Battlefield 1943 på Xbox Marketpalce.
Desværre kunne jeg på Battlefield hjemmesiden ikke se BF1943. Jeg prøvede mange ting. Downloadede igen. Spillede det et par timer, men intet hjalp. Jeg søgte også på nettet men kunne ikke finde nogen hjælp.
Så jeg besluttede at prøve EA Support. De har en on-line chat funktion. Jeg loggede på med mit EA id, og ventede 5 minutter indtil en person blev ledig. Jeg forklarede på to linier (på engelsk) mit problem. Blev bedt om at give mit Xbox gamertag og et par andre informationer. Personen (Kieth) bad mig hænge på mens han undersøgte sagen. Kort tid efter vente han tilbage med info om at det har han fixet. Ganske rigtigt nu var jeg veteran i BFBC2 med adgang til den gamle Garant riffel (M1).
Der er jo masser af gange hvor forskellige virksomheder får en opsang her på min blog, så det er kun rimeligt også at fortælle når der faktisk er nogen som gør det godt. Så godt gået EA for at tilbyde et enkelt system som virker.
Det var den sidste achievement jeg manglede for at opnå 1000G i Battlefield Bad Company 2. Jeg bliver aldrig begejstret for on-line multiplayer achievements men alt i alt er BFBC2 on-line achievements ikke så dårlige som mange andre spil jeg kunne nævne.
Lige et par ord om denne. Et demo kill er et kill hvor en bygning falder ned på modstanderen så der er dømt pandekage. Det er ikke helt så let. Jeg fik primært mine demo kill ved at spille Squad DM (det kan du gøre alene) på White Pass banen. Jeg brugte et kit som infanterist (assult) med en M14, C4, spec1 som Explosion Upgrade og spec2 som Explosion Damage. Så kan du nemlig bruge re-supply til at få mere C4 og det tager kun 5 C4 pakker for at få en bygning ned. Tricket er så at finde en to etagers bygning - placerer 5 pakker C4 i stueetagen - og på sikker afstand vente til en eller anden sniper noob synes detter er et perfekt sted at campe. Vent til offeret er kommet på plads i bygningen og spræng så hele lortet i luften. 1 stk. (eller flere hvis du er heldig) demo kill! Hvis du er uheldig dræber C4 noob'en før bygingen styrter sammen. Forbered dig på at det tager lidt tid.
God fornøjelse alle I andre achivement luddere der ude.
