BBC2 var faktisk ikke et af de spil jeg havde store forventninger til. Efter at have spillet hele singleplayer delen igennem og er godt i gang med multiplayer, må jeg sige at det er en kæmpe overraskelse.

Jeg kan godt lide taktiske first person shootere hvor der skal kæmpes om objectives. Derfor spiller jeg ofte Modern Warfare 2 Search & Destroy for det giver mig den oplevelse. Jeg har bare haft det svært ved at blive lige så begejstret for MW2 som med den forrige. Der er stadig for meget noobtube på tværs af et map og stadig alt for mange som ikke forstår at spille samme. Hvor tit har jeg ikke set en eller anden tåbelig sniper sidde og vente på en gren mens bomben tikker lystigt af sted. Sikken en nar, så løb dog hen og defuse den bombe!! Nej nej jeg kunne jo dø og ødelægge mit kill streak. Selvom resten af holdet er døde??

Når MW2 folkene har fået nok af at få tæsk i BBC2 så tror jeg det bliver et af de helt store multilplayer opleverlser på FPS siden på Xbox 360 i år. Jeg glæder mig over at der er fire meget forskellige klasser (Assult, Medic, Recon og Engineer) men vidt forskellige muligheder. Det bedste du kan er spille sammen i en Squad på 4 mand. Så kæmper du side og side med 2 eller 3 andre Squads for at indtage områder (Conquest) eller ødelægge mål (Rush). Specielt synes jeg at den gamemode som hedder Rush fungerer virkeligt godt. Her skal du angribe i alt 6 forskellige mål 2 af gangen for at vinde eller forsvarer de samme mål. Hver gang to mål er nede flytter angriberne frem og forsvarene tilbage. I stedet for at kører på tid har angriberne kun 75 deaths at gøre godt med. Når forsvarene at dræbe angribende styrke i alt 75 gange har de vundet. Dette gælder pr. 2 mål!!

For mig er Rush lidt som MW2 S&D Hardcore Ricochet på parabolske asteroider (eller hvad sådan noget hedder).

Jeg foretrækker at spille hardcore, så der ikke er alt for meget hjælp at hente og det virker fantastisk hvis du sidder med 3 andre venner i din squad, så er det faktisk lige meget at de andre 2-3 squads ikke er så gode. Det gælder i hvert fald lige nu, men spillerne bliver hurtigt bedre.

Læs den fine anmeldelse af spillet her på Xboxlife og så håber jeg at vi kan blive en fast gruppe her som synes det er sjovt at spille BBC2 i squads. Helst hardcore.

Bevægelsessensoren fej over skærmen akkompagneret med en let skrabende lyd og et lille pling har en beroligende effekt mens jeg langsomt bevæger mig gennem de øde gange i kolonisternes base. Pludseligt ændrer lyden fra bevægelsessensoren karakter. Hvad? Et højt pling. Pis det kan kun betyde én ting. Aliens! Enten de store lynhurtige sataner med syre som blod, flere tænder end Jaws og en endnu skarpere hale. Det kan også være de små og endnu hurtigere klamme tingester som suger sig fast til dit ansigt. Uanset hvad er jeg på spanden. Kontrollerer riflen – fuldt magasin check, granater nul. Hmm heldigvis har jeg også min pålidelige 9mm. Der kommer flere plings. De kommer nærmere. 25 meter. Jeg kigger op. De elsker at overraske mig via ventilationskanalerne. 15 meter. Min puls begynder at stige, jeg trækker vejret hurtigere. 10 meter. Flere pling. Hvor helvede er de forbandede svin henne?  5 meter flere plings. Enhver fiber i min krop er spændt til bristepunktet. 2 meter foran mig ser jeg i lyskegler fra min riffel den første komme op gennem gulvet. Jeg åbner ild – den fortsætter ufortrødent – små byger – spar på ammunitionen – endelig bliver den liggende, blot for at afslører en hel flok. Semper fi Marines!

Mine forventninger til Alien vs. Predator var ikke enorme. Det er jo reelt en genudgivelse af et spil fra 1999 bygget over en række film som startede med Ridley Scotts første i 1979 og min personlige favorits James Cameron’s efterfølger i 1986.  Der er sikkert læsere som her som ikke engang var født på dette tidspunkt. Der er lavet mange monstre i film og spil, men selvom jeg fjernede alle tænder på H. R. Giger Alien, malende dem i kække farver og gav dem en lille hat på ville det stadig være noget af det mest skræmmende jeg kunne forestille mig.

Nå men tilbage til spillet. Det er en helt klassisk FPS. Ikke så meget sigte, kravle, hoppe eller mange mærkelige styrrings muligheder og massevis af våben og udstyr. Nix, et par våben og en række forholdsvis lineære baner med en enkel styring. Meget old school – og det fungerer. Bevægelsessensoren giver også spillet en helt fantastisk stemning og det er utroligt som denne simple ting kan få min puls til at stige og får mig til at sidde yderst på stolen. Det er simpel psykologi – du har set filmene og ved hvad der skal ske – og du kender lyder og ved at nu bliver du skræmt fra vid og sans. Lyd og billedside fungerer perfekt sammen selvom man kan se at spillets miljø ikke er så detaljeret som MW2 og at frame raten ikke er helt så høj. Det går dog på ingen måde ud over oplevelse eller gameplay. Det er helt klart marines delen som har den bedste historie, men nu skal jeg ikke glemme at det faktisk ikke bare er en kampagne men hele tre. Du skal nemlig spille både Predator og Alien selvom ingen af disse har samme dybe historie som marines delen. Det gør dem dog ikke mindre underholdende.

Som Alien har du fuld bevægelighed i alle baner og kan smutte uset mellem forskellige områder ved at bruge ventilationskanaler og lignende. Du kan let kravle fra gulv til væg til loft, eller hoppe direkte fra gulv til loft. Det fungerer perfekt. Meget bedre end når du spiller zombie i Left 4 Dead. Som Alien har du alene nærkamp som muligheden og det er en stor tilfredsstillelse at hænge fra loftet, savle ned på det intetanende offer for blot split sekunder efter at flå deres hoved af. Den store tilfredsstillede du som spiller får ved at snige dig langs vægge over lofter og hænge ventende på dit offer var noget Ubisoft kunne lære noget af til AC3.

Sidste kampagne er selvfølgelig Predator. Som Predator har du virkelige den store fordel når du kæmper mod mennesker og Aliens. Dine våben er bedre, du kan med dit exoskellet hoppe et betragteligt stykke, du kan være næsten usynlig, har glimrende nærkamps våben og en række langrækkende våben som f.eks. din skulder monterede plasmaskyder. Her er du som i filmene den ensomme jæger som er på trofæjagt. Igen virker det glimrende selvom det er den del af historien som appellerer mindst til mig.

Der er selvfølgelig også en multiplayer del hvor min favoritbane er den store pyramide som ændrer udseende. Den kender vi fra den første Alien vs. Predator film. Noget som virkeligt er godt er den inkluderede Survivor Mode, hvor du som marine – enten alene eller med 3 venner – kan modstå horder af Aliens. Det er simpelt men genialt. Noget du simpelthen ikke må snyde sig selv for.

Nå hvad er så den endelige vurdering? Min samlede vurdering er at dette er et spil  til et meget solidt 8 tal på 10 skalaen. Gameplay er i top, lyd og billede fungerer godt sammen selvom det er på den grafiske side jeg oplever spillets alder. Der er velfungerende multiplayer modes. AvP er også hurtigt. Dette gælder også når du skal loade nye baner eller når du dør og skal starte fra seneste checkpoint. Achievement siden er helt traditionel. Ikke det bedste jeg har set og desværre igen multiplayer achievements som jeg virkeligt ikke bryder mig om.

Alien vs. Predator er en meget positiv overraskelse som der kan bruges mange timer på.