Dualshock 3
Jeg vil lige starte med at fortælle at den er skrevet for 1-2 måneder siden. Jeg har ikke først lige fået controlleren for nyligt.Da Sony udsendte deres Playstation 3, var der mange som var utilfredse med at der ikke var rumble i controlleren. Deres undskyldning var at det ville genere den nye tilt funktion. Men den sande undskyldning var at de var blevet sagsøgt af firmaet, som havde udviklet deres rumble, og dermed måtte de blive nød til at tage den del ud.
Under den store spillemesse i Tokyo annoncerede Sony så deres nye controller, Dualshock 3 skulle være navnet og den ville indeholde rumble, på samme tid som med tilt funktionen. Men hvad med deres undskyldning fra tidligere? Lige pludselig kunne controlleren godt indeholde begge dele. Grunden til det var at Sony havde sluttet fred med firmaet bag rumble funktionen, og dermed kunne de igen komme den i controlleren.
Klokken var 14, og det ringede på døren. Udenfor stod der et postbud med en pakke til mig. Da jeg åbnede pakken blev jeg positivt overrasket, for inden i lå den meget savnede Dualshock 3 controller, som udkom i Japan den 11. november. Den havde nu også fundet sin vej til Danmark hvor jeg nu er en af de få heldige som ejer en Dualshock 3 controller.

Første Øjekast:
Ved første øjekast ligner den fuldstændigt den gamle Sixaxis controller hvis man lige ser bort fra at der står Dualshock 3 på den, men de er slet ikke ens. Lige så snart man tager den ud af pakken og holder den i hånden kan man mærke forskel.
Vægt:
Jeg startede med at finde vægten frem, for har hørt at den skulle være tungere end den gamle. Det skulle da selvfølgelig undersøges. Vægten fortalte mig at Sixaxis controlleren vejer 135 g, mens den nye Dualshock 3 vejer 190 g. Det er altså sandt at den vejer mere, dog ikke mere end 55 g. Det lyder ikke som meget, men når man sidder med den i hånden er der kæmpe forskel. Det føles lige pludselig, som en controller, og ikke bare et eller andet stykke plastik, med lidt knapper på.

First Run:
Efter den konstatering var det tid til at sætte den til. Da der ikke var strøm på den skulle jeg lige sætte USB kablet i controlleren, og så virkede det upåklageligt. Den virker som ventet helt uden problemer med en dansk Playstation selvom den er importeret. Den skulle ikke installeres eller noget, det virkede bare med det samme.
Jeg var selvfølgelig nød til at tjekke rumble funktionen ud, da det er derfor at jeg har købt controlleren, men her kom der et lille problem. Der findes ikke ret mange PS3 spil, som understøtter rumble. Dermed måtte jeg kigge mine spil i gennem og der fandt jeg Tekken 5, som jeg downloadede for noget tid siden fra PS Store. Med det samme blev rumble funktionen sat i gang, og det føles som om at jeg lige har fået en anden konsol, da der er kæmpe forskel i oplevelsen.

Design:
Alle knapperne er lavet en smule om, på en meget positiv måde. De føles meget bedre at bruge. Alle knapper på nær L2 og R2 er lavet, så de er en smule hårdere at trykke på. L2 og R2 er lavet en del om, på den gamle Sixaxis føltes de, som om at det bare var 2 fjedre, som man trykkede på. På Dualshock 3 er det nærmere knapper. Plastikken som controlleren er lavet af er også anderledes end tidligere. På Sixaxis var det en helt glat overflade, mens det på Dualshock 3 er blevet noget mere ru at røre ved.
De 2 analoge knapper er også blevet ændret. De er blevet en smule mere flade og en smule mere ru. De er blevet lettere at flytte rundt med og det virker faktisk som om at man har mere styr på sin person/bil/hvad man nu spiller.

Konklusion:
Hvis jeg kort skulle lave en konklusion, så kan jeg sige at jer som endnu ikke har fået en Dualshock 3 controller, i går glip af meget. Jeg kunne ikke drømme om at bruge min Sixaxis controller igen. Dualshock 3 er så meget bedre, at det ikke er til at fatte. Hvis du lige skulle stå med 500 kroner i overskud og ikke ved hvad de skal bruges på, så importer selv en Dualshock 3 controller i stedet for at vente til foråret når den kommer til Danmark. I vil ikke fortryde det.
Eneste minus jeg kan finde ved den er at man ikke får noget oplader kabel med i pakken, dog ser jeg det som et meget lille problem da jeg alligevel aldrig får brug for at oplade 2 controllere på samme tid. Desuden fulgte der heller ikke noget kabel med til en ny Sixaxis controller.
Samlet Karakter:
* * * * * 5 ud af 6 stjerner.
Hvis der er nogen spørgsmål så spørg løs, og efterlad meget gerne en kommentar så jeg kan forbedre min blog. Derudover må du også meget gerne komme med idéer til fremtidige blogs.
13