Willum89's blog
20-12-2007 - 09:10

Året der gik 2007

Dagens blog vil handle om året der gik og jeg vil til sidst i denne blog kåre årets spil, årets skuffelse og årets overraskelse.

Året 2007 vil nok blive husket for at Sony sendte deres Playstation 3 i kamp i Danmark for at tage kampen op med sine 2 konkurrenter. Men spiludviklerne har dog haft problemer med at få lavet spillene lige så flotte på PS3 som på 360. Men det ser ud til at blive bedre, for de spil som er på vej har jo næsten perfekt grafik.

På spilsiden har der været utallige af gode spil i årets løb og jeg vil forsøge at fremhæve nogen af de større titler.

Assassins Creed
Et spil som der var store forventninger til. Grafikken var helt i top, men PS3 versionen havde store problemer med det hele, selv efter der er udkommet en patch er der fortsat problemer.

Call of Duty 4
Et fantastisk spil som er det 4. spil i en genial serie, og det ligner ikke at de dropper serien de næste par år. For det 5. spil i rækken er allerede annonceret.

Fifa 08
EAs store satsning, konkurrenten til PES. Helt klart en af de bedste sportspil i årets løb.

Guitar Hero 3

GH3 har fået en stor konkurrent i Rock Band, og med en ny udvikler af spillet så var der mange som var ikke var helt sikre på hvordan denne udgave ville være. Men til min egen og mange andres overraskelse så er der lavet et rigtigt godt spil.

Half Life 2: The Orange Box
Valuta for pengene. Så nemt kan det siges, for her får man ikke bare 1 spil men hele 5 spil for 1 spils pris. Og det er 5 virkeligt gode spil. Man får virkeligt noget for pengene i dette spil.

Halo 3
Microsofts store satsning, som nok har været årets mest ventede spil blandt Xbox 360 ejere. Det viste sig at blive et af de flotteste spil der nogensinde er lavet. Godt arbejde af Bungie som har udviklet spillet.

Kane & Lynch
Danske IO Interactive som står bag spillet Hitman er nu kommet med deres nye satsning Kane & Lynch. Et spil som der var store forventninger til efter det meget imponerende Hitman. Men det viste sig at skuffe og kunne ikke leve op til Hitmans storhed.

Uncharted: Drakes Fortune

Nok et af de største spil der er udkommet eksklusivt til PS3. Det er helt sikkert det flotteste spil, som der endnu udkommet til PS3. Et sandt storspil.

Kåringer:

Årets overraskelse:
Nintendo Wii - Fordi den var dømt til at blive den store taber på forhånd men allerede efter blot 1 år på banen, er der solgt flere Wii end 360 selvom den har været i landet i 2 år.

Årets skuffelse:
Lair - En kæmpe satsning af Sony. Forventningerne var helt i top da det udkom, men det har skuffet fælt. Elendigt gameplay har ødelagt hele spiloplevelsen, og gør at spillet langt fra kan leve op til de høje forventninger som der var inden det udkom.

Årets spil:
Call of Duty 4 - Næsten det perfekte spil. Fantastisk grafik og lyd, samt en genial onlinedel har gjort at jeg synes at dette spil skal have prisen som årets spil 2007.

Til sidst vil jeg lige ønske alle herinde en glædelig jul. Dette er min sidste blog inden julen.

Hvis der er nogen spørgsmål så spørg løs, og efterlad meget gerne en kommentar så jeg kan forbedre min blog. Derudover må du også meget gerne komme med idéer til fremtidige blogs.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her