Multiplayer mig her, og multiplayer mig der

Hvad er det med folk for tiden? Alle er så sygeligt fokuserede på multiplayer i alle spil. Alle vil have multiplayer i alt, og det er ligegyldigt hvad genre eller hvad slags spil det er. Hvis det ikke har multiplayer, så har det ikke interesse, og så stinker det.

Hvad er der blevet af kærligheden til den gode historie? Det de fleste var mest interesserede i, i GTA4 var multiplayer, tanken om en engagerende historie var overhovedet ikke interessant for de fleste, og det synes jeg egentlig er synd.

Måske er jeg den sidste mand på singleplayer fortet, men jeg vil til hver en tid prioriterer en sublim og velfortalt singleplayeroplevelse frem for endnu en omgang teamdeatch i endnu et trivielt spil. Men sådan ser det ikke ud til at det skal være. Flere og flere spil fokuserer ikke længere på singleplayer, men derimod på multiplayer. Og i værste tilfælde, så bliver multiplayer proppet ind i det sidste sekund, så de kan have multiplayer stående bag på æsken, så de er sikret et par salg.

Påtvunget multiplayer er nok desværre noget vi kan begynde at vænne os til. Prey blev udsat for det, Condemned 2 led også under det. Og jeg frygter at store titler som Bioshock 2, Mirrors Edge og Halo Chronicles alle bliver påvirket af den mentalitet at ingen multiplayer, betyder intet salg eller omtale i gamer land. Jeg synes virkelig det er ærgerligt, og mens jeg sidder og skriver det her, så prøver jeg at vride min hjerne for spil som udelukkende er singleplayerfokuserede, og kun en lille håndfuld titler popper frem i mit hoved: Fallout 3, Heavy Rain og så kan jeg faktisk ikke komme på flere lige nu.

Der er sikkert et par stykker jeg har glemt, men jeg synes generelt at fokussen på online, multiplayer og alt det kommer til at tage overhånd, og lysten til at fortælle en sublim historie bliver skubbet til side, fordi det at have ni varianter af Capture the Flag er så meget vigtigere for salgstallene.

Jeg frygter at tiden med Bioshocks, Twilight Princess’s og Mass Effects er ved at være slut. Det er ved at være slut med spil som udelukkende er singleplayer orienteret.

Og nu sidder der sikkert en god klump og siger ”jamen de kan jo bare gøre begge ting godt”, og der må jeg sige nej. Der vil altid være en præference hos udviklerne, enten er der fokus på det ene eller det andet. Og tit og ofte så ligger fokussen på multiplayer, for det er det der kan sælges rigtig godt på, og desværre ikke på den sublime singleplayeroplevelse.

For mig, så er glæden ved spil stdig at man kan blive suget ind i et andet univers, og her kan man opleve den ene mere fantastiske ting end den anden, og jeg frygter virkelig at de oplevelser, og de øjeblikke ikke vil blive en del af den yngre generations bagkatalog, men derimod vil deres oplevelser i Battlefield 3 præge dem, og blive de historier de kommer til at fortælle til deres vener.