Vestergaard's blog
26-04-2009 - 21:30

SFs landsmøde

Formand Villy

Så er jeg kommet hjem. Ahh!

Lørdag morgen til søndag eftermiddag afholdte SF sit landsmøde, som i år foregik i Århus. Da jeg bor i Esbjerg, blev jeg allerede samlet op kl. 7.50, og turen startede.Det er mit første landsmøde, og det har været utroligt spændende. Men visse dele har godt nok også været enormt kedelige. Jeg vil utroligt gerne høre folk argumentere for deres forslag og sympatisørerne ligeså, men når 50 mennesker siger præcis det samme, så bliver det lidt småkedeligt i længden. 

Jeg så at et af pressens hovedpunkter i går var, hvor vi SF'ere skulle overnatte. Det synes jeg er helt vanvittigt. Om de sover i fællessal (hvilket også var muligt) eller på det hotel, som landsmødet afholdes på, kan da være fuldstændig lige meget. 

Så ville jeg da mene, at det var meget mere relevant at fokusere på idéen om en statsbank, der kan finansiere små virksomheder og selvstændige, nu hvor de privatejede banker ikke vil.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.