Yeah... nu laver Hollywood engelske film!

Efter min mening så må denne film være stærkt inspirered af 28 days later og Children of Men, og måske til dels også 12 Monkeys - alle 3 film som jo er mere eller mindre ret engelske film (12 Monkeys instruktør er engelsk).

Typiskt Hollywood frestes man at sige... Ligeså snart et mindre land har succes med en film så efter-aber Hollywood eller laver en amerikanisered geninsspillning som sjældent blir andet end en ok b-film. Men med det her koncept så kan jeg godt forstå at de vil være med... Der hvor vi idag er med computer animerede effekter i film, så kan der inden for denne genre laves nogle ret flotte og fede film.

Det er ikke meget traileren afslører, men det man indtil videre kan sige om filmen og dets plot så minder det ret meget om 28 days later. En virus dræber alle mennesker bortset fra få overlevende - i denne film, dog kun én! Men der er selvfølgelig også nogle andre der har overlevet... hvor det i 28 days later er zombier så vides det ikke helt hvad det blir i I am Legend... måske bare misfostre. Men med tanke på at der kun står 5 personer på rollelisten, så vil mit gæt være at Will Smith, der spiller den eneste overlevende, så måske alligevel ikke er det eneste menneske tilbage, og at "zombierne" nok blir i form af computer-animerede monstre.

Nå men kopi eller ej så har jeg altid faschinerets af tanken om at være bland de eneste overlevende på jorden, og ligesom i mine fantasier så ser man også i traileren Will Smith rende rundt i et helt forladt New York og lave den slags man nu pludselig kan tillade sig at gøre når der ikke er andre at tage hensyn til.

Det blir ret spænnende at se vilken drejning denne film tager i et ellers etableret koncept. Jeg håber at det man indtil videre har set er det eneste som kan sammenlignes med 28 days later, Children of Men og 12 Monkeys - og at I am Legend gir os noget helt nyt.

Saints and Soldiers

Historien kort fortalt: Et par dage efter slaget ved Ardennerne er det lykkets 4 amerikanske soldater at flygte fra tysk fangenskab i forvirringen der opstår da de tyske SS soldater går igang med at dræbe fangerne. De 4 er nød til at holde sig skjult i den snedækkede skov, hvor de kort tid efter finder en engelsk nedskudt pilot som har nogle vigtige informationer han er nød til at give videre til de allieredes hovedkvarter. De nu 5 mand, begiver sig ud på denne tur tilbage til de allieredes linier.

Det går naturligtvis ikke som planlagt og de støder flere gange ind i tyske soldater. Filmen er også fortællingen om menneskets psyke under hård pres og mangel på søvn, hvordan soldater knyttes til hinaden under kritiske situationer og de bånd der binder dem sammen.

Der er ikke de vilde effekter, og nogle af skuespillerne er ikke helt i top, men jeg synes sku alligevel det fungerer fint. På trods af manglende effekter så virker det som om alle andre detaljer så som våben og uniformer er i orden, vilde effekter ville helt sikkert alligevel ikke ha gavnet denne film. Tyskerne taler tysk, Belgierne taler fransk, og den engelske soldat lyder langt meget mere britisk end amerikansk.



Med skuespillere der nærmest underspiller sin rolle, og en historie basered på virkelige hændelser uden at man får indtrycket af at de har lavet om på den så at den passer ind i en amerikansk morale, så synes jeg alligevel at dette er en helt ok film. Den får 3 stærke stjerner ud af fem mulige.

(meget tættere på 4 stjerner end 2 stjerner)

Apocalypto

Apocalypto - og hvor meget man kan nå på en dag hvis man skynder sig!

Overskriften leder hen til mit eneste kritikpunkt af filmen. Hvorfor alt det som sker, skal ske på en dag er helt sikkert for at holde tempot oppe, vilket jo alle amerikanske action film prøver på. Men her stopper så også min kritik af denne film. Fordi det er jo helt vildt fedt at se en amerikansk film hvor ikke alle taler engelsk, der er faktiskt ikke en eneste som taler engelsk... og det er jo helt uhørt! Men det gør tilgengæld at filmen føles så meget mere ægte!

Apocalypto låner fra en af mine absolut favoritfilm: Den sidste Mohikaner! Jeg ved ikke om det er bevist, men det er ihvertfald de samme elementer som også gør Apocalypto til en voldsomt spænnende og gribende film. Den eminente action minder meget om den i Den sidste Mohikaner, som også kører på mystikenen om de stamme-mennesker som vi ved så lidt om. Da man ikke forstår deres værdier og handlingsmønstre så virker det hele skræmmende, vilket gir en meget fed stemning. Det er desuden også et utroligt detaljeret og meget virkelighedstro billede man får af disse mennesker.

Filmen er helt klart en Must-see! Skynd jer ind og se den! :-)

(4 stjerner hvis du er til blodige eventyrsfilm)

Lækre lækre Charlize Theron!

Øj hvor er hun dejlig!

Jeg købte Aeon Flux for 50 kr i Fona for et par dage siden. Havde ikke set den i biografen selv om jeg gerne ville. Men så fik den efterfølgende ret lunkne anmeldelser, så derfor har jeg ikke haft vildt travlt med at få set den.

Jeg vidste dog at der ville være ret fede effekter, og det blev da også sagt at filmen var "flot". Jeg inspireres af flotte effektfilm, og kan bruge det i mit arbejde så derfor gav jeg den en chance!

Jo jo - fede effekter og alt det der... Men Charlize Theron!!! Hold da kæft hvor er hun lækker i den her film! Glem alt andet, når man har set filmen så er det eneste der har sat sig på hjernen hendes dejlige krop i sort slimsuit!

Om ikke andet, så se den for at nyde hende... Men jeg synes ikke filmen var SÅ dårlig. Kan finde flere negative ting om den, og det kan da også godt være at mine lave forventninger fik den til at virke bedre - men i det store hele så kedede jeg mig ikke.

Klovn: Sæson 3

Jeg er en af de heldige der fik Klovn: Sæson 3 i julegave. Jeg havde kun set et afsnit af alle 10 på DVD'en - så der har været mange timers fornøjelse for mig!

Der er især 2 afsnit som fik mig til at næsten omkomme af grineflip. Det afsnit hvor Frank passer Mie's tebutik og skider i kattebakken. Og især det sidste afsnit hvor Frank får en pisk i julegave af Pivert og ender med at gennempiske hans hjerndøde kæreste i ansigtet - hold kæft hvor er det sjovt.

Glæder mig vildt meget til Sæson 4 kommer på DVD, der har jeg heller ikke set så mange afsnit.

En hyldest til franske film!

Jeg er meget interessered i film. Det jeg elsker mest er effekt-stærke film. Men har også en anden type af film som jeg meget gerne ser - og det er franske film, især de franske film som bruger mange effekter, faktiskt har franskmændene været ret langt fremme med CGI i længere tid end hvad man umiddelbart tror.

Typiskt for de franske film som jeg gerne ser er at de har enten en stærk eller fængende historie, og ofte er de ikke særligt hollywood'ske, vilket jo er naturligt da det nu er franskmænd som laver dem - franskmænd er jo ikke helt som os andre som de fleste nok ved.

Jeg har skrevet en omtalelse af 5 af de franske film som jeg er mest vild med: Delicatessen, City of Lost Children, Amélie, De Blodrøde floder og Irreversible. Hvis nogen får lyst at finde ud af hvad jeg taler om, og ser disse film og bagefter har lyst til mere så kan jeg hurtigt nævne nogle film som, måske ikke er ligeså fede, men helt klart er værd at se:

Hadet (La Haine), er blevet vist på dansk fjernsyn et par gange. En socialrealistisk film som viser 3 anden-generations indvandreres hverdag i gettot. Deres bedste ven ligger for døden, skudt af en politimand i forbindelse med optøjer aften før. Filmen som er helt i sort-hvid er enormt fængende, og selv om den er mere end 10 år så er den ufattelig aktuell i øjeblikket.

En lang forlovelse, kan fås billigt i Fona. Man kan ikke lade vær med at elske Audrey Tatous dejlige ansigt og Jean-Pierre Jeunet's film, så derfor er den her film også et must selv om den klart er den svageste af de film jeg nævner af ham.

Pagten, en lidt langt ude film som udspilles i 1700-tallets Frankrig, den skal være basered på en fransk myte om en pagt der prøvede at svække det franske kongehus. Man møder de sygeste zigøjnere, en indianer der kan moves der nærmest minder om kung-fu, virkeligt seje slåskampe og en efterhånden ret dårlig CGI (som heldigvis ikke vises mere end et par gange). Men det er en film med fantastiskt fed stemning.

 

Franskmænd (og én italiener) som man ska holde øje med (især også i amerikanske film)

Jean-Pierre Jeunet. Manden bag Delicatessen, City of Lost Children, Amélie, En lang forlovesle og Alien4. At han har lavet Alien4 er klart det som taler mest imod ham, men jeg vil vende det om og sige at alt der er fedt ved 4'rn, fordi den er trods alt ikke SÅ håbløs, er hans fortjeneste. Hvis Storm P var franskmand så ville man sige om hans film at "Storm P ikke har levet forgæves", for det er et af hans varemærker, at der er en eller flere lidt specielle typer der kan finde på at bygge de sjoveste maskiner.

 

Vincent Cassel. En skuespiller med en voldsom lang afstand imellem sine øjne. En suveræn fransk skuespillere. Jeg prøver altid at få set de film han er med i, og nogle af de bedste eller mest kendte er: Hadet, De Blodrøde floder, Irreversible, Oceans 12, Dobermann og Pagten.

Mathieu Kassovitz. Både skuespiller, filmforfattere og instruktør. Han har instrueret film som De Blodrøde Floder, Hadet, Gothica (film med Halle Berry i hovedrollen. Den fik ikke så gode anmeldelser, men tro mig - den er FED). Han har haft en lille hovedrolle i Amélie, og haft små roller i Munich, Fifth Element og i sin egen "Hadet".

 

Audrey Tautou. Smukkere væsen end Audrey Tautou i Amélie må man lede efter. Jeg tror ikke at der er nogen fyr der efter at ha set den film er parat på at gøre hvad som helt for at få hende som kæreste. Udover Amélie har hun også været med i En lang forlovelse og i Da Vinci Code (hvad i alverden hun laver i en sådan film aner jeg ikke).

 

Monica Bellucci. Første gang jeg såg hende i en film troede jeg ikke mine øjne, så smuk en kvinde kan bare ikke eksistere... Italiensk skuespillerinde der har været med i et hav af film, bare for at nævne nogle: Matrix 2 og 3, Passion of the Christ, Tears of the Sun, Irreversible, The Brothers Grimm, Dracula.

De Blodrøde floder

 

Noget så sjældent som en fransk thriller! Det er ikke noget man ser hver dag. Filmen er basered på en bog af Jean-Christophe Grangé som hurtigt blev et hit i Frankrige. Selv læste jeg først bogen efter at ha set filmen, og må erkænde at jeg synes filmen gør det bedre end bogen, jeg er dog ret sikker på at dem der har læst bogen først nok er uenig.

Bogen er filmatisered af Matthieu Kassovitz, ham der spiller den mandlige hovedrolle i Amélie, og er også ham som har instrueret Hadet. I hovedrollerne spiller Jean Reno den gamle garvede politimand som blir sendt op i en afsides liggende bjergby for at undersøge et bestialskt mord begået med tydlige symbolske metoder. Den myrdede er blevet fundet dybt inde i en glatziersplalte, og øjne på offeret er blevet fjernet ligesom resten af kroppen også er blevet skændet. Betjenten finder ud af offeret er en lærere fra byens universitet, som viser sig være et meget stræbende sted hvor man har som mål at skabe en elite, noget som efter nærmere undersøgelse kan sammenlignes med Nazisternes forsøg under anden verdenskrig på at skabe et rent arisk overmenneske.

Det ene leder til det andet og pludselig står han mit i en sag som viser sig at være meget kompleks, og kort tid efter finder man yderligere et lig.

Samtidigt er den vilde og provokerende betjent, som er blevet fjernet fra tjeneste i en af Frankrigs større byer på grund af ulydighed, ved at undersøge et gravskænderi i en anden by tæt på. Den unge betjent spillet af Vincent Cassel opdager at der er mere i sagen end bare unges fjolleri som de først mistænker det at være. Hans efterforskning for ham til at krydse den ældre betjents spor, og de finder ud at at de to sager har noget med hinanden at gøre.

I en sag med gustne mord, og en by hvor indbyggernes børn pludselig uden grund fødes med sygdomme der tyder på indavel så tvinges to meget forskellige betjente, der helst arbjejder alene, at samarbejde i jagten på en mordere der nøje vælger sine offre for at pege dem hen i en bestemt retning.

Selvom jeg kender plottet i denne film så ser jeg den gerne om og om igen. Den er simpelthen så fed. Suveræn stemning og en musiken er virkelig god. Det er sjældent synes jeg, at man ser film som griber en i den grad som denne film gjorde ved mig første gang jeg så den.

Delicatessen

Velkommen til en fantastisk fantasi-verden siger jeg bare! Denne pærle af en lille fransk humoristisk film må ingen gå glip af! I et post-storkrigs agtigt univers, som kan minde om Frankrige i midt 50'erne, er der er mangel på de mest basale varer. Beboerne i et lille lejligheds kompleks tager de mærkligste metoder i brug for at få fyldt sine behov.

Det hele starter da en arbejdsløs klovn flytter ind i opgangen. Hans karriære stoppede åbenbart da hans abe døde. Han får job som vicevært og lærer snart beboerne i ejendommen at kende. Den ene er mere apart end den anden.

Feks er der den evigt deprimerede frue som bliver ved med at prøve på at tage livet af sig selv da hun ikke kan holde de "stemmer" ud som bliver ved med at genere hende, men en bizar skæbne gør at hun bliver ved med at overleve selv de bedst planlagde selvmord. Der er den mærklige gamle mand nede i den vandfyldte kældere der lever af de snegle der kravler rundt der nede, og som har en forkærlighed til de flere 1000 frøer som også lever der. Der er den meget forførende og storbarmede kvinde som gerne dyrker en masse sex på trods at hendes fjedre i sengen larmer så højt så at alle i opgangen hører det. Og så er der Slagteren, suverænt spillet af Jean-Claude Dreyfus, det ska hurtigt vise sig at ham her er en mand ska holde sig langt væk fra.

Men det blir ikke nemt når klovnen der spilles af Dominique Pinon (som er med i stort set alle Jeunet film, selv Alien4), blir forelsked i Slagterens nærmest blinde datter. Og han ender med at snart kæmpe for sit liv.

Det ska nævnes filmens detajle rigedom er helt suveræn. Hvis jeg brugte fra nu af og de næste fem år, så ville jeg ikke være i nærheden af at komme på så mange små sjove detaljer at putte ind i en film.

Filmen har også et sjovt gulligt/grønligt skær, som er gået hen og blevet Jeunets varemærke. Årsagen til at dette er i sig selv ret morsom. I processen for at lave film så skal råmaterialet åbenbart igennem nogle forskellige steps. I den sidste og afgørende process er det åbenbart vigtigt at vide vilken type af film man har brugt, og da filmen skulle gennemses første gang så var dette gået galt - men man blev i løbet af filmen forelsked i denne sjove misfarvning så man valgte at bevidst lave samme fejl da de endelige filmruller blev fremstillet. En anden sjov ting er så at når amerikanerne fik råmaterialet over så lavede de naturligtvis ikke denne "fejl" og derfor har de amerikanere som har set filmen i biografen ikke fået den fulde oplevelse.

Skynd jer ned og køb denne film som kan fås billigt - det er en fantastiskt film!

City of Lost Children

 

I et ligeså syrret univers (faktiskt lidt værre) end Delicatessen, er her endnu en fantastisk film af Jean-Pierre Jeunet. I en by hvor børn er forsvinder på mystiskt vis, bliver den lidt dumme men meget loyale muskelmand, spillet af Ron Perlman, ven med en lille forældreløs pige. Pigen er på trods af sit meget yndige udseende en hård negl der under mere eller mindre tvang arbejder som tyv i en bande af unger styret af de to gamle og onde siamesiske tvillingsøstre.

 

 

 

 

 

 

 

De to får selskab af en lille dreng på omkring 3 år der slet ikke forstår vilken farlig verden han lever i, det eneste han tænker på er at spise. Handlingen tager fart da denne lille dreng, kun kaldet "lillebror" bliver kidnappet af en frygtet bande af "frivilligt" blinde, kaldet Cykloperne. Cykloperne ser med hjælp af et avanceret radar-agtigt øje koblet til deres hjerne. Cykloperne sælger børn i bytte mod det udstyr som de er så afhængige af.

I bestræbelserne på at finde og befrie lillebror er Muskelmanden, som kalder sig selv One, nød til at hjælpe børnebanden på en række finurlige røverier for at til sidst ende på en gammel olieplatform i havet udenfor byen, skjult i et minefelt. Olieplatformen er beboet af en mærkelig familie bestående af en ekstremt lille kvinde, 4 kloner der skændes om at være "originalen" og lider alle af sovesyge. Og så er der hjernen Irvin der lever i et akvarie og har en evig migræne. De styres af den ubehagelige og gale forskere Krank som har den lidelse at han ikke kan drømme og derfor ældes hurtig. Han er parat på at gøre hvad som helst for at kunne drømme. Og det inkluderer at stjæle børns drømme.

Filmen er ligesom Delicatessen en vild tur igennem et hav af sjove og finurlige detaljer. Man møder feks en lejemorder der bruger lopper udstyret med giftampuller.

Et andet eksempel er da børnebanden ska lave et indbrud i et hus. De prikker nøglen, der sidder i nøglehullet på indersiden af dørren, ud så at den falder ned på gulvet, for at få fat i nøglen så har de en lille mus med en magnet bundet til sin hale, musen blir lokket ind under døren med hjælp af revet tør ost som de puster ind under dørsprækken. Når musen er kravlet ind for at spise af osten og nøglen har sat sig fast til magneten så lader børne en kat hoppe ind af et lille vindue som står åbent. Katten jagter hurtigt musen ud under dørsprækken hvor børne kan fange den og snuppe nøglen.

Hele filmen er meget smuk på sin helt egen måde, og er spænnende fordi plottet er så mærkligt. Specielt karaktererne er de mest usandsynlige man kan forestille sig - det gør filmen til noget helt særligt.

Amélie

 

Dette er så den tredie film af Jeunet som jeg vælger at anmelde. Amélie er nok den mest kendte af hans film, ihvertfald i Danmark. Og det kan man nemt forstå da dette er den film som appelerer til det bredeste publikum - men dette skal ikke misforstås med at det er en helt almindelig film, for det er det bestemt ikke.

Temaet er, ligesom de andre af Jeunets film, kærlighed. Men hvor man i Delicatessen og City of Lost Children ikke nødvændigtvis lige opdager at historien faktiskt handler om kærlighed på grund af syrede og sjove scener, så er hele omdrejningspunktet i Amélie, en piges søgen efter den kærlighed hun aldrig har fået.

Hun mister ved tidlig alder sin mor - og hendes far, der ellers er en flink og rar person formår slet ikke at give hende den kærlighed som alle børn har brug for i sin opvækst. Dette gør at hun lever i sin egen fantasi verden. En verden hun ikke helt er ude af som voksen.

Efter at ha indset at hun aldrig vil møde kærligheden så prøver den unge Amélie (spillet af Audrey Tautou) at sprede glæde i sin omgivelse. Med hjælp af finurligheder og de bedste intentioner så hjælper hun ensomme og sørglige mennesker til lykke, og på en drilsk måde straffer hun dem som er onde eller bare ikke tør leve livet. Dette leder til mange fantastiskt sjove scener.

Dette bliver hun ved med indtil hun en dag finder hun en højst besynderlig slags photoalbum. Hun kan forstå at ham der har lavet bogen er mindst ligeså mærkelig som hun selv er. Og det fanger hendes interesse.

Ham den unge mand (spillet af Mathieu Kassovitz) der ejer bogen er lidt af en éner, og forsøger desperat at finde sin bog igen, efter han har fundet ud af at den er væk. Amélie prøver på samme gang at finde ham, da hun er sikker på at han må være manden hun elsker.

Dette lyder måske meget som en eller anden kærlighedsfilm, og jeg kan jo ikke benægte at det ikke handler om kærlighed. Men tro mig, jeg gider normalt ikke se kærlighedsfilm, men den her film er noget for sig selv og indeholder desuden så meget andet fedt. Om ikke andet så er det en hit at se den med en pige, om man altså kan finde en der ikke allerede har set den.

Irreversible

 

 

En efter hånden gammel film som kan fås næsten gratis i Fona! Jeg fik lige lyst at skrive om og anbefale den til alle jer der læser dette.

Jeg tror det er meget svært at ikke skrive om denne film og samtidigt ikke afsløre noget som nogen sikkert vil mene er essentielt for filmen. Så dem der er sikker på at ska se filmen ska måske ikke læse videre, jeg vil prøve at kun inspirere til lysten at se filmen uden at ødelægge det for nogen.

Lad det siges med det samme, det er en uffatteligt barsk historie, som nok mest er kendt for sin meget lange voldtægts scene. Og selv om den ikke er helt ligeså klam som voldtægts scenen i Udflugt med døden (Deliverance), så er det vildt ulækkert. Nu ska det ikke forstås som film med voldtægter er noget som jeg går op i men de scener fylder utroligt meget i begge disse film.

En anden årsag til hvorfor denne film også er svær at skrive om er at den i bund og grund er meget simpel. Men som navnet også hentyder til så kører det hele baglænges. Det virker på samme måde som den anden også fremragende film Memento. Det vil sige at man ser filmens sidste scene først og derefter den næstsidste scene, og så videre.

Filmen starter meget voldsomt og hektiskt. Håndholdt kamera som kører frem og tilbage. Man følger to mænd som stormer ned på en bøssenatklub, mændene løber igennem de forskellige barer og små rum og afbryder forskellige uhumskheder i jagten på en bestemt mand. Der er meget mørkt og skummelt, det hele er kun svagt oplyst af rødt lys. Mændene finder ham de søger og en voldsom slåskamp starter!

Man forstår ret hurtigt at den mand som de to søger er den voldsmand som har overfaldet kæresten til en af de to mænd. Hun ligger for døden på et hospital men mere får man enlig ikke at vide for som sagt så kører filmen baglænges. Og det billede man får af to vilde mænd, især kæresten til pigen som er blevet mishandlet, er langt fra særligt godt og man aner ikke hvem man ska ha sympati for.

Her efter følger man så scene for scene, sefølgelig baglænges den dag der ender i et voldsomt slagsmål på en klam bøssebar. Og når man er helt tilbage til morgenen og filmens sidste scene så har filmens karaktær ændret sig fuldstændigt. Kameraføringen er meget mere rolig, lyset og farverne er mere rolige og dejlige, et par er dybt forelskede i hinanden og en bizar og gribende film stopper enlig med at være meget positiv på sin egen mærlige måde.

Filmen som er fransk, har to af mine favoritskuespillere i hovedrollen: Vincent Cassel og den evigt smukke Monica Bellucci. Jeg håber der er andre der får øjne op for denne film. Og jeg glæder mig til at høre hvad dem af jer der har set den synes.

Længe leve franske film. Se også Delicatessen, City of lost Children, Amelie, De blodrøde floder, Hadet med mange flere...