Arbejd, arbejd... Del 3.

Godt eller skidt?
Ok, det var så idag jeg havde det der møde som jeg frygtet/glædet mig til i nogen tid. For nogle dage siden så syntes jeg det føltes som jeg havde alle kort på hånden, og det jeg ønskede mest var at komme ud af mødet og havde fortalt at jeg ville stoppe for at kunne starte min egen freelance-tilværelse - og hvor min nuværende arbejdsgivere ville være min første store kunde, da vores opgaver er så specilaiserede at der ikke er mange der kan udføre dem.

Igår ændrede det hele sig så da vi fik at vide at vi i det næste halve år ikke vil have så mange opgaver. Og det vil så fjerne hele grundlaget for mig som freelancer. Den information ændrede så det vi sku tale om til min Medarbejder Udvikkling Samtale. Jeg lagde strategien om, og det var ikke så svært da jeg jo i bund og grund er glad for mit job. Det jeg nu ville gå efter ville være kompencation i form af bonus eller højere løn, vel vidende at firmaet er i krise rent økonomiskt. Måske lidt egoistiskt tankegang, men jeg har mine argumenter i orden, og de er bland andet at jeg ligger 100.000 kr under gennemsnittet i årsløn for firmaet, jeg ved nogelunde godt hvem der tjener mere end mig, og i mine øjne laver de ikke dagens gerning, plus at jeg arbejder mere end de fleste andre i firmaet.

Jeg har en idé om min chefs psyke, og et af mine kritikpunkter har også været hans tilstedeværelse, eller rettere sagt mangel af samme. Jeg har haft en mistanke om at han selv, ligesom mange af os andre har været under kraftig pres her på det sidste, og har i nogle situationer handlet på en ikke konstruktiv måde, vilket ellers ikke er typiskt ham. Jeg vidste inden mødet at jeg var nød til at finde den "mensklige" side af min chef frem, hvis dette møde ikke sku ende på samme måde som sidst, vilket jo ikke var en rar oplevelse. Derfor startede jeg ud med at give ham en masse kredits for at være vildt fed på det afdelingsmøde vi havde igår, og fortalte at jeg havde savnet den side af ham, vilket ikke var en løgn.

Efter han var blevet blødgjort spurgte jeg så til ham og hvordan den seneste tid havde gået for ham i firmaet. Og han fortalte derefter nogle ting som forklarede hans problemstillinger og om hvordan han selv havde tvivlet på sin egen indsats. Jeg vidste godt at hvis jeg skulle komme til at respektere ham og hans svar på mine krav så ville det kræve at jeg følte at han var ærlig, og da han sidder og fortæller mig at han selv tvivler på at han gør sit job godt nok, og fortæller at han selv har været under vild pres så ved jeg da i det mindste at han er ærlig.

Derefter spurgte jeg så til hvor tydeligt han huskede vores forrige møde. Han huskede det ret godt, og jeg tillod mig at være lidt provokerende da jeg fortalte at jeg syntes at han var gået over stregen og behandlet mig dybt unfair, jeg fortalte ham også om min mistanke om at jeg skulle væk af økonomiske årsager og blev valgt da jeg var den der havde brokket mig mest. Han svarede ret godt at han på det tidspunkt havde fornemmelsen af at det ville være bedst for mig at "komme videre" og at det ikke er holbart for et firma at ha en frustrered medarbejdere. Men fortsatte også med at fortælle at den drejning som jeg tog derfra (altså efter vores forrige samtale), var meget imponerende, at jeg lagde det hele bag mig og kæmpede videre.

Derefter fortalte jeg ham om det ansvar jeg har lyftet det seneste stykke tid, hvor mange proffesioner jeg har været nød til at påtage mig for at kunne løse mine opgaver, hvordan jeg har offret privatliv og nærmest også helbred for at kunne nå mine deadlines. Ud af det kom der så en diskussion om min position i firmaet, og om jeg skulle bestride en højere stilling - han spurgte om jeg var klar til det, og jeg mente at jeg allerede udførte et job svarende til den titel som han henviste til. Det var da så lidt uenighed i men, jeg tror vi endte med at være enige. Og hvis det hele ender som jeg tror så vil mit job fremover kunne gå hen og blive ret meget mere interessant. Han spurgte også om jeg var interessered i at tage ansvar for firmaets "knowhow" om fremtidige medier, det er noget der i forvejen interesserer mig - og må jo betegnes som en tilidserklæring fra hans side.

Herefter fulgte en udspørgelse til den fremgangsmåde jeg havde brugt det seneste halve år, for på trods af vild stress og massere af overarbejde så betragtes min/vores indsats for at være en succes. Han noterede sig massere af de ting jeg fortalte, og han virkede meget interessered og sagde flere gange at dette her burde implementeres i de andre grupper i firmaet.

Til sidst kom hele diskussionen om løn. Jeg fortalte at jeg ikke syntes at de havde levet op til deres del af det som står i min kontrakt angående bonus ved overarbejde. Jeg pegede på kompensation i form af bonus eller højere løn. Og som jeg vidste så var dette en umulighed. Han spurgte så om det var muligt at give mig kompensation i form af ledighed. Det takkede jeg nej til da jeg i forvejen har 6 ugers ferie, og sagde istedet for at dette skulle blive husket til bedre tider. Det så jeg at han skrev ned. Og det håber jeg så også at han husker.

Nu må jeg så bare se hvad der sker - bliver mit job mere interessant (jeg synes at det er spænnende nok i forvejen), og vil der komme en kompensation? Og ikke mindst vil der blive mere ro på fremover så man ikke arbejder sig halvt ihjæl? Det må tiden vise... jeg må lige give det hele lidt mere tid.