Arguing on the Internet is like running in the Special Olympics...

Min første reele artikel her har jeg tænkt at ska handle om at det at diskutere! Især det at diskutere her internettet kan være ret relevant for mig da jeg ofte og gerne kaster mig ud i Konsol-sammenlignings diskussioner.

Jeg er ret sikker på at der er flere der foragter mine indlæg, og synes at jeg er den vildeste xbox fanboy. Hehe og der er måske noget om det. Men jeg har altid gjort det, altså diskuteret. Jeg er typen der diskuterer religion med taxa chaufføren. Jeg er ham som kan blande mig i en diskussion mellem en kunde og en butiksassistent hvis jeg synes at kunden ikke får de rigtige ting at vide. Jeg kan finde på at påtage mig en anden holdning end min egen hvis den jeg diskuterer med er for indsnævret. Jeg har sågar prøvet at næsten blive fyrret da ledelsen på min arbejdsplads ikke ku lige at jeg højlydt lod alle høre min utilfredshed.

Min diskussions-iver har haft et dyk i det at jeg er udlandsdansker, og aldrig har gået i skole i Danmark. Dermed er mine skrivefærdigheder på dansk selvlærde, og den dag jeg flyttede tilbage til Danmark så var mit dansk smurt ind i det det svenske som jeg havde talt i mange år. Det fik mig i mange år til at ikke ha lyst at stå frem og sige for meget da jeg var bange for at blive opfattet som sinke, da jeg brugte de mærkligeste måder at udtale en sættning på. Men jeg synes selv at jeg er kommet ret godt efter det.

Jeg har altid elsket en god diskussion. Der er mange diskussioner som ikke er gode, og dem har jeg så altid hadet. Det ska lige siges at min verden er delt ind i sort og hvidt, det vil sige at hade og elske. Det er nok også det som gør at jeg kan blive pænt provokerende. Men de dårlige diskussioner hvad er det så? Det er nok ikke dem som man er nød til at tage i et forum, men kan være skænderier med kæresten, eller et skænderi med en overordnet på sin arbejdsplads.

Vi havde i mange år, på det reklamebureau jeg arbejder, haft en produktionsmand (og delejere) som elskede at diskutere og manipulere. Alle de diskussioner man havde med ham var dårlige. De gik altid ud på at han skulle narre en til at arbejde over, eller påstå at man havde holdt en uges ferie mere end hvad der var sandt. Men ofte også om hvor lang tid ting bør tage at producere. Med ham fik man aldrig et ben til jorden. Men jeg fandt efter et stykke tid ud af en sættning som altid kunne få ham at ihvertfald at give lidt efter, og det var: "Det kan godt være at du får ret i denne diskussion, men det kommer det kommer bare til at gå ud over dig selv, da vi begge to ved at jeg har ret!".

Men er det så godt at diskutere, og hvad er godt at diskutere? Jeg synes det siger sig selv... hvis man ikke diskuterer så vælger man at affinde sig i at verden omkring en forandrer sig uden at man har nogen indflydelse. Det kan godt være at mange ting man vælger at diskutere ikke har den store betydning, men det synes jeg den har set i et større perspektiv. På denne måde er vi trænede at hele tiden sige vores mening, eller i hvertfald lære hvad det har af konsekvenser når man siger det man mener. 

Det kan være dødsens vigtigt at en dag kunne argumentere for det man tror på. Derfor synes jeg at man ska kaste sig ud i alle diskussioner, om de så handler om nazisme, religion, raschisme og alt muligt andet. Det vil også lære dig at se tingene på den anden side af dine holdninger. Og det kan da godt være at det ikke sker hver gang, men de gange at det sker at man lykkes at finde hinanden på hver sin side af en debat, så er begge to blevet så meget mere kloge!

Og for at lige runde det at diskutere på nettet! Man kan jo ikke have en sådan overskrift uden at også lige komme med nogle kommentarer omkring det. Der er så mange gange hvor jeg har haft lyst at poste dette billede i en tråd (billedet for oven med ham den lille løbere), men har ikke kunne finde det i rigtigt lang tid. Nu har jeg endelig fundet det igen, og jeg lover at jeg vil poste det massere af gange :D Her på nettet kommer fanboy kulturen til sin ret. Disse små nedrige kryb som lusker sig ind i dække af sin anonymitet og tør gå i mod strømmen med sine latterlige og ligegyldige, men dog så provokerende udtalelser. Hvad fanden ska vi med dem til, og hvorfor i alverden banner man dem ikke bare? Det ved jeg ikke, og jeg skal være den første til at inddrømme at det ville være den største fejl at gøre! Fordi de kan da om nogen sætte gang i et forum.

Forums handler jo i høj grad, som i alle andre dele af samfundet, om at socialisere - og så er der jo ikke noget bedre end at kunne stå sammen og ha en fælles og ond fjende som man i fællesskab kan hade! Nu er mine ord om dem jo totalt overdrevne, og jeg har faktiskt den aller største respekt for dem. De tør at stå ved sine holdninger selv om alt omkring dem siger de tager fejl. Og uanset du vil det eller ej så tvinger de dig at sætte dig ind i tingene... og hvis man ska være ærlig over for sig selv så ender man jo med at indse at tingene ikke er så sort og hvide som man gerne vil ha dem til. De tvinger dig også til at ha en holdning til tingene, hvilket jeg mener er sundt! Så jeg siger: Længe leve fanboys! Uden jer ville det her være et røvsygt sted!

Jeg tillader mig forøvrigt at citere Kiwi's defination af en Fanboy - den er helt suveræn:

Lige til sidst vil jeg fortælle at jeg den anden dag fik at vide at min 4 årige søn gør det samme over i børnehaven. Han er en af de børn der har næsten mere kontakt med voksne end med børn, på grund af at han bor med kun den ene forælder og ikke har nogle syskende. Det har haft den effekt at han mest taler og leger med voksne vilket har givet ham et sprog der er højere end gennemsnittet for hans alder.

Jeg siger det ikke for at prale af at ha en søn der verbalt er godt med, for jeg ved at der er en bagside af medaljen, at der er andre områder hvor han halter efter. Men jeg er sikker på at hvis der er noget han blir, så er det en heftig debatør. Fordi han lader til at ha arvet min udholdenhed i diskussionerne, men endnu være for hans mod-debatører, så har han arvet sin mors dødligt precise timing og sindsygt gode hukommelse i diskussioner. Så vær glad alle PS fanboys at det er mig i diskuterer med og ikke min søn om 15 år ;)

PS. Jeg poster dette efter kun en hurtig gennemlæsning. Ikke før den her sidste sættning er væk er jeg tilfreds med indholdet som det er!