Vild overraskelse!

Lego begyndte for nogle år siden at udgive en ny produktlinie der hedder ExoForce, som er pænt meget inspireret af japansk manga kæmperobotter! Jeg syntes det var vildt sejt, men min søn var ikke gammel nok til at ha det - på det tidspunkt var han i Duplo alderen.

Da jeg ved at Lego's produktlinier kommer og går så ville jeg ikke at han sku' gå glip af det og begyndte at købe pakkerne når jeg så dem på tilbud eller bare lige faldt over dem forskellige steder. Så da jeg har købt æskerne én og én over længere tid så føler jeg ikke at jeg på nogen måde at jeg har brugt mange penge på det, selvom der sku alligevel er for et par tusind kroner (hvis det kan gøre det).



Lego-æskerne har så ligget gemt væk i et skab indtil idag hvor jeg syntes at han skulle ha dem! Jeg vil love for at der var en glad unge der hoppede rundt!



Et maniskt grin der
varede i flere minuter!

Billeder der brænder sig fast i hukommelsen...

Da jeg var lille så kom jeg tit i en Hobby-butik der solgte alt fra plastic byggemodeller til rollespilsfigurer og alt det der følger med. De havde en rodekasse hvor man kunne finde alt muligt gammelt lort. Bland alt det gamle ragelse så var der et blad der stak op som altid fangede mit øje. Det var nogle tabletop regler hvor forsiden var prydet af tre soldater med dødninghoveder malet på deres hjelme. Da jeg kunne se at det var tyske hjelme så regnede jeg med at det var tyske soldater fra anden verdenskrig.

I min unge livlige fantasi og fascination af krig så var dette et ret vildt billede af fjenden som truede verdensfreden for så mange årtier siden. Man kan roligt sige at billedet har brændt sig fast på nethinden.

Da jeg så mange år senere, i voksen alder, fandt ud af at soldaterne er finner og billedet er taget under den finske vinterkrig gør så faktiskt ikke billedet mindre "vildt". De fleste ved måske hvor ekstremt hårdføre finnerne var under denne korte krig som låg forud for den anden verdenskrig, og hvordan de ligefrem "slagtede" de numerært overlegne russerne og jog dem ud af landet. De hindrede Finland fra at blive indlemmet i det der senere skulle blive Sovietunionen, men dårlige fredsforhandlinger gav dem alligevel ret usle forhold mange årtier fremover.

Mest ventede spil til X360

Ud over at vente på at Ubisoft laver en nyudgivelse af de første Ghost Recon-spil updateret med dagens teknologi og grafik, vilket jo desværre aldrig vil ske, så er her mine 3 bud på spil som har store chancer for at blive de næste store hits der kører i vores Xbox'e!





Star Wars: Force Unleashed (release: 26 september 2008)
Jeg har ellers indset at Star Wars er noget som hører hjemme i min barndom, noget som jeg kan huske som værende fantastiskt og magiskt på den der helt specielle måde. De spil og film som er kommet i nyere tid har overhovedet ikke på nogen måde kunne lokke mig, eller få den der fantastiske følelse frem i mig igen.

Eller sådan var det ihvertfald indtil jeg så trailere fra LucasArt's kommende "Force Unleashed". I virkeligheden så kan det ikke gå galt hvis man bare er parat til at bruge de penge og den tid der skal til for at få et sådant spil op at køre: Hele det fantastiske univers findes der, og skal bare udnyttes på den rigtige måde. Dagens spiludviklere har de værktøj der skal til for at få levere varen - så mangler der bare et plot og en historie som er troværdig og interessant inden for de rammer som det univers tillader.

I Force Unleashed vil du spille Darth Vaders "hemlige" lærling. Der vil undervejs upstå situationer hvorpå din måde at løse missionerne på vil føre dig enten til den gode eller den onde side af kraften. Spillet skal efter sigende også have forskellige slutninger baseret på dine valg igennem spillet. Og du kommer desuden i en prolog-lignende mission få lov at spille som Darth Vader - for første gang nogensinde!



Efter at ha set denne tech-trailer var det at jeg for alvor begyndte at tro på at spillet har potentiale. Måden hvorpå de sammensmelter de tre fysik-engines på er ret imponerende (Havok, Euphoria og Digital Molecular Matter - DMM). Havok sørger for at de mange ting som du med kraftens hjælp kan kaste rundt med agerer som de vil gøre i et normalt univers med tyngdekraft. Euphoria er den engine som gør at non-characters i spillet agerer udifra deres omgivelser, feks kaster sig ned for at undgå at blive ramt eller griber ud efter ting hvis de falder. DMM simulerer objekter og materialers måde at reagere på, feks at glas splintres eller metal reagerer som det gør under forskellige typer af påvirkning. Alt dette skal gerne skabe et troværdigt univers og ikke mindst gøre at du aldrig oplever de samme ting to gange.

Det er jo et kæmpespil LucasArt regner med at levere og derfor er også den riscisi tilstede at det blir et kæmpeflop. Lad os håbe at de leverer varen (for en gangs skyld) og får vækket den indre dreng i os, (og at vi for guds skyld kan holde "truttelut hey hvad det går"-musiken ud).

Tjek trailers og interviews her!

———————————————————————————————————————————





Resident Evil 5 (release: ukendt)
Jeg kan tydligt huske den følelse jeg havde da jeg spillede Resident Evil, og især Resident Evil 2. Det med at noget i dig skriger om at få lov til at slippe for at spille videre fordi det bare er alt for uhyggeligt, samtidigt med at man bare er nød til at fortsætte ind igennem næste dør af ren nysgerrighed.

Egenlig så er jeg ikke så god til at spille denne type spil, min fantasi er for kraftig og jeg synes simpelthen det er for klamt. Derfor spillede jeg aldrig Condemned færdigt. Men hvor Condemned i mine øjne kun gik efter at skræmme livet af dig på de bedst tænklige måder så har Resident Evil altid prøvet at kombinere dette med en fed historie og puzzles som bringer helheden op på et højere niveau end bare ren uhygge.

At Resident Evil så også altid har stået for noget af det bedre grafik har jo bare gjort oplevelsen endnu bedre, og det blir spændende at se hvad Capcom får ud af Nextgen konsollerne. Ifølge Jun Takeuchi så har de arbejdet meget med lys og skygger, vilket jo de fleste andre moderne spil også prøver at gøre noget ud af. Men her så går Capcom lidt videre og vil gøre det til en del af spiloplevelsen, feks hvis man kommer udefra et oplyst miljø og træder ind i et mørkt lokale så vil du praktiskt taget være blind de næste mange sekunder før at dine øjne har vænnet sig til mørket. Det vil uden tvivel naturligt skabe nogle ekstremt klamme øjeblikke a'la dem som virkede så kunstigt i Doom hvor du er nød til at offre din lommelygte for at kunne holde et våben i hånden.

Få mere at vide i interviewet med Jun Takeuchi fra Capcom her!

———————————————————————————————————————————





Bourne Conspiracy (release: 27 juni 2008)
Jeg har både læst bøgerne og set filmene - og er dermed også et fan af franchisen, og formenlig også en af de mange mennesker som kommer til at købe dette spil. Jeg ved ikke helt hvad det er, men der er noget ved den historie, især i filmene, som tænder mig helt vildt meget.

Hvad de tre film gør som jeg ihvertfald kan sætte fingeren på er at de blander det europæiske med vilde spektakulære scener som på trods af at de er amerikanske film ikke er smurt ind i enorme explosioner og maskinegeværer med uudtømmelige magasiner. Dette gir et mere realistiskt look som nok et eller andet sted har været tiltrængt i filmens verden. Der er også noget utrloligt fængende ved at se en person som ligner alle os andre, men når han blir skubbet ud en ekstrem situation så handler han koldt og kyniskt på den mest brutale og effektive måde - sådan som vi nok alle et eller andet sted håber på vi selv ville kunne gøre det hvis det var nødvændigt. Tilsat i mine øjne (ører) et af de bedste soundtrack så er mesterværket en realitet.



Hvad skal der så til for at gøre en vellykket film og spændende bøger til et ligeså godt computerspil? Ihvertfald mere end bare en ordenlig røvfuld af held da jo gode film historiskt set aldrig blir gode spil. Det hænger nok sammen med at spiludviklerne har meget mere penge at tjene på ved at skabe deres egen IP fremfor at skulle dele pengene med et filmselskab - og derfor kun for alvor har lagt sin energi i deres egne projekter. Ingen kan garantere at det ikke også blir sådan med dette spil - men hvis udviklerne bare vil det så har de her konceptet som i mine øjne kan bli det store hit.

Det virker dog også som de har fat i noget af det rigtige: Tag den fenomenale styring af din karakatær fra Rainbow Six, bland det med den akrobatik som du har i Assasins Creed og tilføj lidt dejlige kryderier så som likvideringer med sniper-riffel, slåskampe og biljagter - der er opskriften på det ultimative spil. Lad os håbe at det blir sådan med Bourne Conspiracy.



Af de tre spil så er dette det spil som ser ud til at få den dårligste grafik - i mine øjne er dette et enormt vigtigt element, og for at et spil i min verdens skal blive et hit på trods af mindre god grafik så skal alt andet være helt i top. Og det er også derfor at jeg tror mindst på at dette spil af de tre. Men lad os nu ikke være negative på forhånd fordi hvad jeg indtil videre har set fra trailere og interviews så tegner det jo alligevel ret godt.

Så vidt jeg har kunnet se så vil man komme til at spille flere missioner som er taget mere eller mindre fra filmene - er det kedeligt eller sjovt? Jeg tror for det meste at det vil være ret cool, da man automatiskt vil føle sig "hjemme" og stemningen vil være der af sig selv. Men det vil jo nok også betyde at dem af os som har set filmene får mere ud af spillet end dem der ikke har set dem.

Jeg tvinger mig selv til at være optimist hvad filmlicensers fremtid overført til spil angår og håber på at dette blir et monster hit.

Se mere her!

Rainbow Six: Vegas 2 - Én skuffelse?

Som overskriften siger så spørger jeg til hvorvidt Rainbow Six: Vegas 2 er en skuffelse. Det ved jeg at ret mange mennesker har en holdning til, og mange, især folk der er trætte af Call of Duty 4 havde klart regnet med eller håbet på noget stort. Jeg vil enlig ikke komme så meget ind på hvad andre mennesker mener om spillet men mere mine egne holdninger omkring det.

De få der har læst mine andre blog-indlæg eller kender mig fra diverse fps-tråde i forumet ved måske at jeg altid har elsket franchisen, især de gamle udgaver inden det udkom til konsollerne - men har alligevel blevet med at være fan selv om gameplayet har ændret sig en hel del. Så derfor skal i vide at dette spil er noget jeg har glædet mig meget til.

Single Player - Story mode
Alt det gode jeg kan sige om dette spil vil være under denne overskrift, altså single player delen. Man kan sige hvad man vil om historien - Ubisoft havde lovet at nu så vil det hele der starede i Vegas 1 endelig blive forklaret, og man ville få at vide hvorfor en fra Rainbow Six blev til forrædere. Fint nok... men dem der har spillet mange computerspil har lært at have sine betænkligheder omkring de historier udviklerne påstår deres spil indeholder. Jeg blir derfor ikke heller skuffet da missionerne er de samme som hidtil, nogle hvor du skal befri nogle mennesker der er taget som gidsel af terrorsisterne, nogle hvor du skal finde en bombe og på tid få dens nedtælling stoppet, nogle missioner hvor du skal jagte en eller anden person der sidst i missionen alligevel når at slippe væk. Og så til allersidst kommer der et klip hvor den skyldige fortæller hvorfor han har ageret som han har gjort - meget banalt og hvis man havde håbet på det helt store så må det her være enormt skuffende. Især hvis man som mig lige har spillet Call of Duty 4 hvor missionerne var ligeså simple og lige til, men hvor de lod plotet få flere uventede drejninger eller havde lavet "in-between movies" som var totalt seje, feks når du pludselig midt i det hele spiller en slags Prolog mission som udspiller sig mange år tidligere, eller din karaktær igennem flere missioner pludselig blir dræbt af en atombombe for at ikke tale om starten hvor du igennem en arabisk presidents øjne blir ført gennem en by under et kup og ender med at blive skudt. Den slags ting ville helt klart gøre oplevelsen af Vegas 2 meget mere interessant.

Men når det så er sagt så må jeg sige at den form for gameplay som spillet lægger op til tiltaler mig vildt meget. Man skal ikke ligesom i Call of Duty 4 skynde sig igennem missionerne i et højt tempo - hvis man gør det så får man ikke meget ud af spillet. I stedet for så kan det være enormt belønnende at tage sig tid at gennemføre missionerne perfekt. Dette vil sefølgelig til dels være en udfordring da man har sine AI team mates med. Fordi hvis man ikke spiller dem på den rigtige måde er de er enten snot dumme eller sindsygt dygtige (det vil sige at de skyder alle fjender inden du selv når at deltage i skud-duellerne). Det gør at man efter et stykke tid finder ud af hvordan man smartest bruger sine AI's. Jeg placerer dem oftest så at de er lidt bagved mig ude til en af siderne så at de kan passe på at jeg ikke blir overrasket bagfra eller fra denne ene side. Det gir mig så nogelunde tryghed til at snige mig frem og lave de fleste "spænnende" kills selv. Der er også nogle situationer hvor du er nød til at ha deres hjælp da der ellers er 5-10 terrorister der alle skyder på dig på samme gang.

Disse AI's synes jeg godt at man kan sige lidt mere om (selvom de fungerer fuldstændigt ligeså godt/dårligt som i Vegas 1), jeg har svært ved at se hvad der er for taktiskt godt ved at ha to ekstra mand med når de hele tiden går sammen og ikke kan deles op i forskellige hold. Den eneste fordel jeg kan se ved det, er at den ene kan redde den anden når en af dem blir skadet. Sefølgelig så har de også ekstra firepower når du sætter dem til at rense et rum for terrorister, men det synes jeg ikke er en fordel da det tit gør dig overflødig i disse situationer. Det ville være så langt meget federe som i gamle dage (hvor du desuden havde mange flere AI team mates) hvis du kunne dele jer op i tre hold, hvor du bestemte vilke våben de bar, og hvor du undervejs kunne tage styring af de forskellige karaktærer. Så ville man kunne ha et assault-hold, et sniper-hold og et back-up hold med - og dermed spille ret meget mere taktiskt.

Noget af det bedste med Rainbow Six er at styringen af din figur er sublim - klart den bedste af de first person shootere der findes. Den feature hvor du ved at holde venstre trigger knap inde kan få din karaktær til at klistre sig op af den væg, eller hvad der ellers er at gemme sig bag ved, fungererer simpelthen så suverænt - Gears of War der benytter nogelunde den samme feature kan slet ikke måle sig med Rainbow Six hvad dette angår. Alle våben har også en ekstremt dejligt følelse når man affyrer dem, sammen med en god lyd. Og lige precis lyden er også noget som jeg blir nød til at kritisere, for når nu lyden i dine våben er så god, så er det ærgeligt at al anden lyd er så irreterende. Og ud over at baggrundslyden bare er kedelig og at fjendernes evige snak hele tiden gentager sig så skal man også leve med irreterende fejl, man kan stå i et rum og høre hvordan der i rummet ved siden af blir skudt, hvis du så tager et skridt frem eller drejer din figur så ophør denne lyd for at så komme tilbage når din figur igen står placeret anderledes. Det er med til at forringe følelsen af realisme.

Som noget nyt så har udviklerne åbnet op for at man i Co-op sammen kan spille story mode. Det har jeg svært at give kudos for da det efter min mening burde være implementeret i alle spil, og ikke noget vi som forbrugere kan håbe på at opleve ved hver 20'e spil. Hvad udviklerne skal ha gjort for at gøre denne spilletype mere interessant er at have flere indgange ind til de store lokaler hvor du møder fjenderne og dermed åbner op for en mere taktisk indgang til at løse missionerne. Det er jo også fint nok, men så har de altså ikke heller gjort mere. Ham der joiner dig i din storymode vil bare være en ekstra spillere som hjælper dig, han vil ikke overtage styringen over en af de to AI's. Det vil så sige at der kommer ubalance de to spillere imellem, da den ene hele tiden skal ha de to på slæb medens den anden spillere kun skal tænke på sig selv - dette er efter min mening utroligt dårligt, så hellere helt slippe for de to AI's når man spiller Co-op.

Når jeg spillede Vegas 1 så syntes jeg at grafiken holdt 100% - og det selvom jeg lige havde spillet Gears of War. Det kan man desværre ikke sige om Vegas 2. Grafiken er både blevet en smule bedre end hvad den var i Vegas 1, men også på andre punkter dårligere. Men da mange af dem der spiller Rainbow Six: Vegas 2 lige har spillet Call of Duty 4, så er det en enorm negativ oplevelse at skal vænne sig til denne langt dårligere grafik. På dette punkt kan man slet ikke sammenligne disse to spil - De er slet ikke i samme liga. Call of Duty 4 er et helt nyt moderne spil hvor Vegas 2 bare er en opdateret version af et halvandet år gammelt spil. Animationerne er blevet en smule bedre, men tilgengæld så er alle textures blevet mere rene at se på, vilket bestemt ikke får det at virke mere realistiskt. Førhen når Rainbow Six franchisen udgav en sådan her opfølgere så gjorde de meget ud af at fortælle at det her kun drejede sig om en opdatering med nye missioner og diverse forbedringer i grafik. Og dermed så betalte man ikke heller fuld pris for spillet. Denne politik har Ubisoft så desværre gået væk i fra. Og det kan jo ikke betegnes som andet end enormt skuffende.

Der er også noget som skal nævnes omkring de sværighedsgrader man kan vælge at spille missionerne i. Der er så vidt jeg husker Casual, Normal og Realistic. Jeg fandt hurtigt ud af at det var Normal det skulle spilles i selvom om spillet så var relativt nemt de fleste steder. Hvis man vælger Realistic så har Ubisoft valgt at gøre spillet sværere på den måde at dine modstandere er sindsygt dygtige, de er dødligt nøjagtige når de skyder - langt meget bedre end de toptrænede Rainbow Six mænd, inklusive dig selv. Men hvad der er endnu værre er at de skyder hurtigere en sin egen skygge. Du kan ha sneget dig ind på en fjende og i samme sekund han ser bare 4 pixler af din krop så skyder han hurtigere end at 3D animationen kan nå at følge med. Det betyder at du ofte blir skudt af en terrorist der står i vile-stilling med geværet pegende nedad. Det er i mine øjne utilgivligt - det kan man ikke byde dagens forbrugere. Og det er desuden en latterlig måde at gøre et spil mere svært. Hvorfor så ikke bare bruge flere modstandere eller fjerne nogle af de ting som man kan gemme sig bag. Svaret er jo selvfølgelig at dette er den billigeste måde at gøre spillet sværere på.

Og når jeg alligevel nævner sværighedsgrad så fatter jeg ikke hvordan det kan være at der ligger små våbenlagre over det hele i missionerne. Du finder hele tiden de her store Outfit-depoter som gør at du enten kan skifte våben undervejs i missionerne eller at du kan sørge for at hele tiden ha frag-grenades. Det er bestemt ikke noget der hjælper på realismen som Ubisoft ellers gør meget ud af.

Ok, det meste lyder nok ret negativt, men missionerne er trods alt sjove at spille! Dette må man altså ikke misforstå.


Multi Player
Jeg ved at Ubisoft Montreal har gjort meget ud af Multi player - ihværtfald i deres markedsføring. Og derfor plager det mig at det er så sindsygt ringe... Det første man lægger mærke til er selvfølgelig grafiken!!! Shit man - det føles som at spille Duke Nukem 3D. Efter at ha spillet Call of Duty 4 som bare kører så smooth selvom grafiken er sindsygt detaljeret, så er det for mig umuligt at nedlade mig til at spille noget der er så grimt. Udover at miljøerne ligner lort, rent ud sagt, så er animationerne ekstremt enkle, og oftest også grimme. Man må da kunne forvente at dagens udvikklere kan finde ud af at lave en træ-tekstur der ser nogelunde realistisk ud!? Igen hvis man sammenligner med Call of Duty 4, der på dette punkt er flere år foran, så bruger de virkelig mange forskellige animationer til at udføre samme handling vilket gør at det ser utroligt realistiskt ud. Og overgangene imellem forskellige animationer (feks overgangen fra at løbe til at pludseligt at skifte våben) er i Call of Duty 4 også ekstremt dejligt blød, hvor i Vegas 2 til tider helt mangler, og derfor så ser det ud som glitches når en fjende pludselig vælger at udføre en anden handling der er langt anderledes end den han var i gang med.

Hver gang man møder en fjende så skal man forvente et par splitsekunders lag, noget som de rutinerede spillere selvfølgelig forlængst har vænnet sig til. I dette spil så er det også langt meget vigtigere end noget andet at kende banerne, da der skal så få skud til for at dræbe. Så den taktik som mange spillere siger man kan bruge i Vegas 2 den står og falder med om man kender map'et. Selv en gruppe på 4 mand der vælger at bruge realistiske taktiker vil ikke ha en chance mod en enkelt spillere hvis han kender banen og de ikke gør det. Så kan man sige hvad man vil om at Call of Duty 4 ikke belønner de dygtige rutinerede spillere - Rainbow Six gør ikke en skid for at gameplayet i MP skal være sjovt - i mine øjne.

Det er ellers ærgeligt fordi når man har siddet og designet sin egen "Killer soldat", vilket er ret fedt, så glæder man sig utroligt meget til at spille med ham - men at så skal udsætte ham for den pinlige affære det er at spille MP, det kan man næsten ikke. Og at se en masse spillere rende rundt i vildt forskellige slags farver og uniformer får bare det hele til at se komiskt ud - langt fra særligt realistiskt. Heldigvis så benytter single player delen sig også af den måde du vælger at designe din figur på og her er det tilgengæld fedt da dine AI's, samt de andre bi-figurerer fra samme hold, har den samme uniform som du har valgt.

Opsumeringen
Jeg har sammenlignet dette spil meget med Call of Duty 4, og det har været naturligt da Vegas 2 er udkommet på et tidspunkt hvor mange stadigvæk spiller Call of Duty, og fordi at de deler samme publikum. Jeg vil lige tilsidst sige at jeg synes at det er bemærkelseværdigt at et spil som gør så meget mere ud af at være realistiskt end hvad Call of Duty gør - at det så på rigtigt mange punkter føles meget mindre realistiskt. Jeg forstår ikke hvordan det er lykkets Ubisoft med denne bedrift... Men det må da alt andet lige være ret pinligt når de selv sammenligner sig med det meget yngre firma som Infinity Ward er.

Jeg kan ikke andet end at sidde tilbage med en følelse at dette er en franchise der langsomt er ved at dø. De har for hver ny version bevæget sig længere væk fra de taktiske fede detaljer der fandtes oprindligt, samtidigt med at deres konkurrenter i højere grad tager dem til sig. Det har endt med at Rainbow Six der førhen klart skillede sig ud, idag ikke er andet end en jævn oplevelse på lige fod med andre First Person Shooterer - ærgeligt fordi det kunne være så fedt!

Dermed vil jeg opsumere dette spil på den måden at Single player får 4 ud af 5 stjerner, for at selv om alt negativt jeg har sagt om spillet så er missionerne sjove at spille.
Multiplayer delen fortjener i mine øjne bestemt ikke mere end 1 stjerne ud af fem.

Så derfor så gir jeg hele spillet:



Køb det hvis du elsker single player men hold dig langt væk hvis du mest er til multi player. Og så vil jeg ellers bruge det næste stykke tid til at glæde mig til de nye CoD4 maps.

Fremtidens Game-konsoller

Jeg er så småt allerede gået igang med at glæde mig til Xbox version 3. Jeg funderer bland andet over vilket medie spillene vil være? Vil det stadig være DVD (ret usandsynligt) eller bliver de nød til at bruge Blu-ray, eller kan det tænkes at de helt forlader det fysiske medie og kun bruger download - Det vil jeg ønske, så man slipper for et larmende disk drev.

Der har førhen blevet nævnt at fremtidens Xbox ikke kræver "særlige" Xbox-spil men afvikler almindelige PC-spil - Det vil også være noget som man som Xbox ejere kan håbe på, især da spillene til PC er cirka halvanden hundrede kroner billigere.

Vil Wii's impact på markedet betyde at Xboxen vil ha en lignende funktion med en bevægelig controller? Det ser jeg ikke nogen grund til, jeg tror personligen at det er en dille som langsomt vil forsvinde. Jeg er desuden ganske tilfreds med Xbox position som konsollen til det ældre publikum - det betyder så tilgengæld at Xboxen ikke vil være den foretrukne konsol når familien skal vælge. Men selvom jeg er tilfreds med at de fleste spil som udkommer til Xbox er spil som henvender sig til lidt ældre børn og voksne, så ville jeg alligevel ønske mig nogle flere deciderede børnespil som min søn kunne spille - uanset hvor meget han vil det så kommer han altså ikke til at få spille Call of Duty før om nogle år.

Konkurrencen set i retro
Den første konsol jeg havde var en PS1, og jeg var sådan set ret glad for den. Det der irreterede mig var ikke konsollen og dens prestanda, men Sony's griske forretningsmetoder. Inden man overhovedet kunne spille så var man nød til at købe et sølle 1mb memory card, som jeg så vidt jeg husker kostede 400 kr. Kablet der medfulgte var naturligtvis virkelig dårligt, så derfor var det en god idé at købe et nyt. Hvis man ville spille split screen med flere end 2 personer var man også nød til at købe udstyr. Det samme med system link - det krævede også special udstyr fra Sony. Jeg følte mig efterhånden så godt og grundigt røvrendt, især også da mange af spillene var nogle man gennemførte på 2-3 timer. En dag besluttede jeg at det var slut med at hælde penge direkte ned i Sony's lomme og fik chippet min maskine. Derefter så gik jeg ellers igang med at kopiere spil. Jeg gætter på at jeg havde et sted mellem 50-70 kopierede spil. Det skal siges at det er ikke noget jeg har gjort hverken før eller efter.

Sjovt nok så var den nylancerede Xbox ikke noget jeg købte uden betænkligheder. PS2 var udkommet, men den kom i en periode hvor jeg flyttede rundt mellem bofællesskaber og havde ikke mulighed eller penge til at købe den. Når der var begyndt at komme styr på mit liv så var jeg også begyndt at spille igen. Min gamle PC'er kunne stadig være med, men ikke ret meget længere.

Jeg havde på PC prøvet en demo af Splinter Cell - der var ikke noget tvivl om at jeg skulle ha det spil. Når det cirka et halvt år senere udkom "kun" til den nye Xbox så var det at jeg begyndte at overveje om jeg skulle købe et Microsoft produkt - det var jeg ellers kraftigt imod. Det var Splinter Cell der en januar-formiddag fik lokket mig ned i den lokale Fona. Ti minuter med min nye konsol og jeg vidste at valget var det rette. Godt nok var den grim, men hold da op hvor var det tjekket i forhold til PS2. En controller som var designet til at en voksen person ikke fik voldsomme kramper i hænderne efter 20 minuter. Indbygget harddisk, 4 indgange til hånd-kontroller, online funktioner med downloads og alt muligt andet - alt dette uden at man skulle ud og investere i dyre domme som hvis det var et Sony produkt. Sjovt nok så var vi ikke særligt mange som så denne fordel ved Xboxen fremfor PS2.

Først nu mange år senere har Sony begyndt at please kunderne med indbyggede harddiske og lækkre ting der følger med når man køber konsollen - men hvorfor er det lige de gør det? Selvfølgelig kun fordi at deres konkurrenter gør det og at de ikke længere har monopol. Sony fanboys aner ikke hvor meget de har Xboxen at takke for ;-)

Fremtidens konsol nr. 1
Hvilken konsol som blir den foretrukne i næste generation er svært at sige. Bland de nuværende konsoler så er det jo tydeligt at Wii, med sin pris og geniale nytænkning blir den største. PS3 skal nok overgå Xbox360 - fordi folk ikke er klogere. Men jeg tror ikke at det er noget de græder over hos Microsoft, hos dem går sikkert alt som planlagt, de har taget en ordenlig del af kagen og har bidt sig fast. De har desuden fået udviklingen vendt så at det er Sony som jagter dem og ikke omvendt. Det er der Xboxen skal konkurrere - de bør ha mulighed for at tekniskt set levere en bedre konsol, deres online funktioner bør kunne være overlegne - og hvis de også gør så at spillene fremover er nøjagtige de samme som til PC så vil brugeren have uendeligt mange spil at vælge imellem og udviklerne vil elske det. Så har Sony for alvor noget at være bange over.

Spørgsmålet er så bare om Microsoft også kan blive større end Nintendo? Spørgsmålet er om de føler at de behøver at blive større end dem? De kan, tror jeg, sagtens leve side om side uden at kannibalisere alt for meget på hinanden da deres målgrupper er anderledes.

Hvad ingen bør ønske sig er at Sony igen får monopol, det er de alt for griske til at kunne håndtere.