Meningsfulde indlæg..

Det er igen er tid til et recycle. Denne gang er det følelsesporno, jeg skrev i sin tid.


Det er ikke helt nemt at skrive blog. Det er svært at finde på indlæg, når den grå hverdag ikke byder på andet end kulde uden sne, trist vejr og død julestemning. Her i juletiden burde man ellers se røde lys, masser af kærlighed og tung, rar kildende julesteming. Men det er der ikke. Istedet går vi rundt som i slutningen af Februar, uden sne, men stadig forbandet koldt. Men hov, det passer jo ikke helt, for det er først i dag jeg virkelig vinterfrøs, og fik lyst til at sidde foran radiatoren derhjemme, med en kop varm te med smag af skovbær eller tropiske frugter. Det er meget svært at komme i julestemning. Især når der ikke er nogen "rigtig" julekalender. Selvom man ikke ser det gør det sit til at lægge den tykke julestemning.
Men hvor kom jeg fra, jo meningsfulde indlæg.
De fleste blog's(denne inklusive) handler om film, spil, bøger, julefrokoster, klager osv. Men ville det ikke være fedt med en blog hvor der var nogen der skrev om livets goder og krydderier?
Enkelte linjer der beskriver en enkelt gode. En par linjer med teksten om personen der hjalp den gamle dame over vejen. Om pigen der blev nyforelsket, om konen der fødte, om parret der blev forlovet, ja om faren der spillede fodbold med sin søn. De små ting der gør livet specielt.
Jeg vil gerne begynde, fortælle om igår, hvor jeg med tømmermænd skulle på tanken for at hente mælk. Der stod en lille dreng ved kassen, han havde nøje udvalgt hans slik.
Han havde lagt sammen, trukket fra, divideret, talt igen igen, blot for at få at vide at der manglede 1,5 krone. Med stor skuffelse skulle han lægge sine vingummier tilbage, men jeg velvidende hvor træls det er, betalte jeg de 1,5 kroner som manglede. Og det føltes skønt. Det var et kick jeg sjældent har oplevet. At se drengens ansigt lyse op, var lige så glædeligt som at vinde i Lotto. Det var en rigtig lækker følelse. Jeg blev næsten gladere end drengen.

Sådanne hverdags fortællinger er meget mere spændende end at Sony ikke kan levere varen eller ligende. Det er det en rigtig blog skal handle om"

Recycles: Det at smutte en nos

Det at smutte en nos

Det sker dagligt. Det kommer som en overraskelse hver gang. Det gør altid ondt.
Forestil dig senariet; Du sidder på sofaen og ser Tema-Lørdag. Du rykker med dit ben.
Udfaldet er, at en af dine elskede Cojones kommer i klemme i din buks. Det gør usædvanlig nas.
Dette kan ikke undgås. Det er en skam.
Har du ikke prøvet det, er du heldig.

Recycles - miljøvenligt blogkoncept(sådan næsten da)

Recycles kategorien er for gamle blogindlæg, og egentlig bare for gamle skriblerier. Så simpelt er det. Første recycle er en lille essay om tysk jeg skrev for et lille stykke tid siden.

Det herlige tyske sprog

Nogle mener at det tyske sprog, ikke skal snakkes mere end højst nødvendigt, det er jo Nazisprog, og de færreste synes, at nazisterne var nogle herlige gutter! Ikke desto mindre er det tyske sprog herligt, med sin nemme forståelse og halv-komiske ord. Eller rettere sagt, det har det ikke! Det har derimod den lettere for danskede version af tysk. Dette type tysk, også kaldet for "broktysk", en sammentrækning af gebrokkent tysk, benyttes oftest af os der ikke klarede os så godt i skolen, og i stedet valgte at blive dørmænd! Dette er dog en hel anden historie, og er vidst nok også stjålet andetsteds fra.

Broktysk kan bruges i alle slags samtaler, og kan forstås af alle undtagen amerikanere og folk fra Sjælland - de kan snakke Valby-engelsk i stedet, og dette kan til gengæld ikke forstås af nogen, heller ikke amerikanere!
En typisk samtale på broktysk snakkes med en hvis energi, som ikke er set lignende. En typisk samtale indledes oftest med et høfligt "Guten Tag meine Deutsche Freund!"
Herefter kan den strækkes over alverdens emner, lige fra politik til mælkeprodukter, Bratwürst til Läderhosen. Den typiske broktyske samtale snakkes smilende, på en pokkers flabet, men samtidig charmerende måde, som giver en lyst til at gennemtæve og samtidig kramme vedkommende.
Broktysk stammer fra de dybe miner i det kolde nord, men kan også komme fra de hashtunge sind på fra Fårvang Skole, i hjertet af Jylland, sådan ca. midt på hovedvejen mellem Århus og Viborg. Dette er umuligt at finde ud af på grund af manglende beviser.

Første registrede brug af broktysk var i 1963, overraskende nok var det en amerikaner, der første gang brugte dette sprog offentligt. Det var den 26 juni, i Berlin. Ved en talerstol foran Schöneberg Rathaus, stod en omtrentlig gennemsnitlig høj amerikaner foran 120 tusinde vilde preussere. Manden var Præsident John F. Kennedy, og han sagde de berømte ord; "Ich bin ein Berliner".
Herefter steg det tyske wienerbrødsalg 475%.

Derudover er det ikke meget at sige om dette fantastiske sprog end; "Danke Schön!"