Thomas.Madsen's blog
17-06-2009 - 21:05

Hr. Vilnius' gode gerning

                                                     Kapitel 1:
                                                 Taffelklaveret                                

Hr. Vilnius var ikke nogen udpræget pæn mand, dog heller ikke på nogen måde det modsatte. Han var stille og rolig, uden og være decideret rar, men heller ikke ubehagelig. Gammel var han dog, og det kneb med hukommelsen. Han kunne huske det meste, dog uden rigtigt at huske noget.
Han røg meget, rigtig meget, gerne cigarer. Og cigaretter uden filter. Altid uden filter, man skal kunne smage tobakken, sagde han altid.
Han boede for sig selv i en lille lejlighed. De blev kaldt "Dukkehusene". Næsten perfekt kvadratiske var de, og alle sammen ens. Der hørte en lille have til, men Hr. Vilnius passede den ikke, den passede sig selv. Den havde meget højt græs, men midt i græsplænen, i en næsten perfekt cirkel, var græsset helt kort, og det voksede ikke. Dette underlige fænomen kunne kun ses fra oven, da det øvrige græs var så højt at man ikke kunne se det. Ud over græsset var der lidt små blomster, der ikke var velholdte, og et falmet træ, der nok ikke så sine blomstrede dage mere. Det var et bøgetræ, som havde stået der i godt og vel 100 år, men siden Hr. Vilnius flyttede ind, var det ikke blevet passet, og nu var det på dødens rand.
En gang om ugen kom der en hjemmehjælper. Det var en ældre kvinde. Hun var meget grundig, og blev altid til en kop kaffe.

Der var meget lidt der interesserede Hr. Vilnius. Faktisk var der kun en ting, der interesserede ham.
I stuen stod et gammelt taffelklaver. Det havde aldrig stemt, men der var meget flot, med flotte udskæringer på benene, og flotte tangenter af ben. Det hele var håndlavet fra Tyskland i starten af 1800 tallet.
Det havde fulgt Hr. Vilnius i mange år. Han havde købt det på et loppemarked af en ung mand, der sagde, at blev det ikke solgt, ville han hugge det til brænde. Derfor Hr. Vilnius skyndt sig at købe det for kun 2000 kr. For sådan skal man passe på. Hr. Vilnius havde forsøgt at få det til at stemme lige siden. Det var aldrig lykkedes. Men det skulle det nu nok. Han havde været meget tæt på op til flere gange, men det var aldrig helt rigtigt. I hvert fald ikke sådan som han gerne ville have det.

Hr. Vilnius var igang med at stemme klaveret, da det bankede på døren.