Udlæg til historie

The Dead Man

Grundlæggende idé:

Detektiven Crawen vågner under mystiske omstændigheder op et halvt år ude i fremtiden. Ifølge medierne er han blevet myrdet, og folk tror skam også at han er død. Crawen sætter sig for at opklare mordsagen, en sag som optager offentligheden meget (Jeg forestiller mig at Crawen har været en stor kanon). Mordet er som sagt omsløret af stor mystik.

Crawen er midt i 40’erne, måske lidt yngre eller lidt ældre. Han er erfaren og kløgtig, og kan løse selv de sværeste mysterier.  Dog er han også skruppelløs, og gør tingene på sin måde. Han tager aldrig side og arbejder (næsten) altid alene. Han har kun to ”allierede”; John, en gammel kaptajn inden for politikorpset. John og Crawen startede er gamle partnere fra dengang de startede i korpset. Crawen forlod det dog hurtigt, da han opdagede korruption blandt korpsets øverst befalende. Dette troede John dog ikke på, så han blev i korpset og der var en kold periode mellem de to. John ender med at blive kaptajn og er rangmæssigt kun under Overkaptajn Magnusson og en bestyrelse, hvilke Crawen ikke stoler på.  Dette ender da også med at John bliver gjort opmærksom på korruptionen i korpset, og han forlader det omgående og opsøger sin gamle partner.

Den anden ”allierede” er den smukke unge kvinde Grace, som arbejder som barpige. Grace ser Crawen som en slags faderfigur. Dette har oprindelse i en tidligere hændelse eller et tidligere forløb. Grace har kontakter inden for politikredsen, hvilket Crawen gør brug af.

Begge af baggrundshistorierne skal der arbejdes lidt med.

Jeg forestiller mig at historien er nogenlunde tidløs, men samtidig er inspireret af tredivernes noir-setting. Dvs. ”Trench-coats”, hatte osv. Tænk ”Sin City” blandet med ”The Black Dahlia”

ENKELTE TÆNKER SCENER:

En scene kort tid efter at Crawen vågner op. Scenen foregår på den bar Grace arbejder. Hun tror stadig at Crawen er død. Det har været svært for hende at acceptere.

Crawen kommer ind af døren iført trenchcoat og hat. Frakken er trukket helt op omkring halsen og ansigtet, og han kigger lidt ned mod jorden, så ansigtet er i skygge. Man kan ikke umiddelbart kende ham. De andre i baren vender sig rundt og ser på ham. De kigger med undrende, de er ikke sikre: ”Er det mon ham eller ikke?”. I baren står Grace med ryggen til. Hun står og fifler med et eller andet. Det f.eks. være at hun tørrer glas eller lign. Crawen sætter sig på en tom barstol. De øvrige bargæster har givet op og kigger ikke længere så undrende.

”One brew please..”

Grace genkender ikke stemmen

”Just one moment sir”.

Grace bukker sig ned efter en øl, stadig uden at have set, hvem der sidder i baren. Hun fisker en øl op. Da hun får øje på hvem gæsten er, bliver hun forskrækket. Det er muligt at hun taber flasken.

”Crawen?! But you were killed?! You are supposed to be dead!”

”So I’ve been told and I’m going to find out who did it. Got any leads?”

“No. No one knows anything, they just found you floating in the East River. Crawen… I…. I thought you were dead.”

“Don’t believe everything you read in the newspapers”

“But it’s been six months. I hadn’t heard from you. How should I know?”

Crawen tager en stor slurk af sin øl. Han ved godt at han er en ”død” mand.

”Know where I can find John?”

“No. I haven’t seen him for some time. He disappeared shortly after you died.”

“Hmm. Doesn’t sound like him. I better go ask around. Good to see you Grace, you look nice, as always.”

“I don’t know what to say Crawen”.

“Don’t say anything, in fact, keep your mouth shut, I would like to stay dead, just a little while longer”.