Verden væreste besked, part 5

Hej, jeg er Thomas’ lillebror, og han har bedt mig om at skrive dette blogindlæg for ham, da han selv er rigtig afkræftet og ikke mener at han selv kan overskue at skrive det lige pt. Jeg var slet ikke klar over, at han havde skrevet en blog omkring hans sygdomsforløb og det rør mig dybt at læse dem og alle Jeres søde beskeder – TAK.

Min bror ligger lige nu i isolation på en speciel gang på sygehuset. På hans værelse ligger han i sin seng med forskellige slanger sat på ham, samtidig ligger han gemt bage noget gennemsigtig plastik, da han i øjeblikket er meget modtagelig overfor forskellige bakterier.

Jeg er egentlig ikke rigtig klar over hvad hans behandling går ud på, men det ser voldsomt ud som han ligger i sin seng. Jeg har heller ikke rigtig snakket med ham omkring hans behandling da han hellere vil snakke med mig omkring andre ting så som fodbold, min skole og hvordan jeg har det. Det virker som om, at han ikke vil have mig til at bekymre mig mere end jeg allerede gør for ham. Selvfølgelig snakker vi også omkring hvordan det går med ham, men ikke så meget omkring behandlingen.  

Ud over, at han er meget afkræftet pga. behandlingen så går det ifølge lægerne fremad. De har lavet nogen test på ham på det seneste og de er alle sammen med det samme resultat nemlig positive hvilket han og ikke mindst resten af familien er rigtig glad for.
Vi håber virkelig at dette kan være med til at vende hele forløbet for ham som jo desværre ikke har været et specielt rart forløb for os da der har været flest nedturer, men det er lige meget med de nedture – hvis bare opturen fortsætter for ham.

Hvis det bliver ved med at gå så godt som det gør nu, så kan vi se frem til, at han kommer hjem til os igen om 1 – 1½ måned og altså kan fejre jul sammen med familien. Det er heller ikke det samme uden ham hos os, det er som om der mangler noget så jeg glæder mig forfærdeligt meget til at han kommer hjem forhåbentligt snart.

Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive mere, jeg skriver ikke blog normalt og da det er min brors blog ved jeg ikke hvad jeg mere skal skrive lige nu. Min bror håber at han snart bliver frisk nok til at han selv kan opdatere Jer omkring forløbet. 

Det var et meget kort blogindlæg, men min bror mente det var lang tid siden han sidst havde skrevet, og han ville bare lige have mig til, at skrive her inde at det går langsomt fremad, men trodsalt fremad :-)