Niki Lauda DK's blog
27-12-2006 - 14:20

Spilturneringer er sjove :D


Mangler du et frisk pust til din hobby? Så tilmeld dig til turneringerne her på siden. Det er frem for alt sjovt og der er en rigtig god stemning når det hele foregår. Man får også chancen for at finde ud af hvor god man er i forhold til de andre spillere her på xboxlife.dk. Hvis man går efter at vinde er det selvfølgelig en fordel at deltage i et spil som man er god til. Men hvis det ikke er tilfældet opfordrer jeg alligevel folk til at deltage alene fordi det er skide skægt. I øvrigt er der jo altid præmier til de bedste.

I Halo 2 turneringen for nylig, endte det med at alle fik en invitation til at være beta-tester på Halo 3. Dette var dog en hemmelighed indtil turneringen var slut. Alle deltagere blev positivt overraskede og der var mange der blev rigtig glade. Vinderen af turneringen vandt æren af at kunne kalde sig for xboxlife.dk's bedste Halo 2 spiller og det er da noget som er værd at gå efter fordi vi jo har nogle af landets bedste spillere her på siden. Det har vi måske nok i de fleste spil tror jeg. Men jeg håber at flere vil tilmelde sig fremover, for det er helt sikkert værd at være med til. Jeg stiller ihvertfald op, selvom jeg måske bliver banket ud af turneringen i første runde. 

Til sidst vil jeg ønske godt nytår til jer alle, håber i får en festlig aften !


Mvh. StreetRacer DK

25-12-2006 - 14:46

Hvilken trend kommer vi til at se til sommer?


Inden for den danske tuningsverden er der hvert år en eller flere nye trends. Mange af de gamle trends går igen og bliver kombineret med de nye. Men det er kun de mest solide og brugbare idéer der bliver.

Spinners? 
Der gik meget snak om spinnerfælge, som kom frem i USA for nogle få år siden. Folk så bl.a. de nye fælge på MTV og glædede sig til at de ville komme til Danmark. Men hvor mange gejlerslæder er det lige der kører med dem i dag? Næsten ingen! Det kommer sig nok af at de amerikanske rapperes bling-bling stil ikke rigtig tiltaler os danskere. Det er ihvertfald ikke den generelle holdning i tuningsmiljøet. For mange var det da fedt nok, men der var ikke rigtigt nogen som ville sætte dem på deres biler alligevel. De var måske lidt for vovet til vores "små" europæiske biler. Jeg kunne heller ikke forestille mig at montere "karruseller" på min egen lille Peugeot. Jeg mener faktisk også at det er blevet ulovligt i Danmark, fordi de kan forvolde skade på fodgængere og cyklister, hvis uheldet er ude. Der var rent faktisk også en ung mand som forsøgte at stoppe den roterende del med sine fingre. Hans fingre blev selvfølgelig kappet over pga. spinnerdelens vægt og høje rotationshastighed. Så det er måske meget godt at det ikke har slået igennem herhjemme alligevel.

Airbrush
 Den nye trend der lurer lige om hjørnet og som vi helt sikkert vil se mere til, når det gode vejr kommer tilbage, vil være airbrush. En af grundene til det, er at vinderen af Danmarks Flotteste Bil 2006, havde et virkelig flot lavet flammemotiv på fronten og hen af siderne på bilen. Man kan klikke sig ind på http://www.danmarksflottestebil.dk/ og se bilen, som sjovt nok er en Skoda Fabia (Det skal lige siges at billedet ikke er af den bedste kvalitet og at det ser meget flottere ud i virkeligheden). Når en bil skiller sig ud med noget unikt og vinder DFB, kan man være 99% sikker på at det bliver trenden for det efterfølgende år. Dørene på bilen kaldes i øvrigt LSD døre (Lambo Style Doors). 
 Mange af jer har sikkert set "American Hotrod" og "American Chopper" på Discovery Channel. Der får man et godt indblik i hvad der er af muligheder med airbrush. Det er ret dyrt at få malet sin bil på den måde, men hvis flere vælger at få det lavet, vil prisen falde og vi vil få endnu flere fede motiver at se i gadebilledet.

Jeg glæder mig ihvertfald til at se hvad folk finder på og håber at mange vil følge trenden.
25-12-2006 - 13:18

Min første blog.

Hej alle Xboxlife brugere. Jeg vil i denne blog skrive om forskellige ting der omhandler noget fra bilernes verden. Det vil nok dreje sig meget om bilspil, men jeg vil også forsøge at skrive om noget spændende fra den virkelige verden. Jeg har abbonneret på bilbladet Vmax, siden det første blad udkom. Bladet handler om tuning, styling og lidt om hvad der rører sig i det danske racing miljø og jeg vil forsøge at viderebringe de mest spændende nyheder. Jeg vil også gerne hjælpe med at finde svar på forskellige ting omkring biler. Men til at starte med vil det nok mest omhandle de forskellige bilspil til vores alle sammens baby, nemlig Xbox 360 !

NB. jeg er meget modtagelig overfor forslag og gode nyheder fra bilernes verden :D



*EDIT* Jeg kan tydeligvis ikke kun holde mig til et emne og vil derfor skrive frit efter hvad mine tanker er ledt hen på...