spif2001's blog
31-10-2009 - 10:32

Dragon Age: The Calling mini anmeldelse



Om få dage udkommer Dragon Age: Origins til Xbox 360, PS3 og PC, og hvilken bedre måde at forberede sig på det, end at læse den nye bog i Dragon Age universet - Dragon Age: The Calling.

Forfatteren:
David Gaider, som er forfatteren til Dragon Age: The Calling er ligeledes lead writeren på Dragon Age: Origins. Han har tidligere skrevet på BioWare spil som Baldur's Gate 2: Shadows of Amn, Star Wars: Knight of the Old Republic og Neverwinter Nights. Desuden er han også forfatter til den første bog i Dragon Age universet - Dragon Age: The Stolen Throne (se anmeldelse).

Handlingen:
I The Calling bliver læseren taget tilbage til landet Ferelden, hvor vi i første bog så Maric genvinde tronen fra det magtfulde Orlais imperium, sammen med ridderen Rowan og rangeren Loghain. The Calling foregår 14 år efter disse begivenheder. Rowan, som blev dronning i Ferelden, har født Maric en søn, men er død af en sygdom. Maric har mistet lysten til livet og da The Grey Wardens kontakter ham, drager han hemmeligt og villigt med dem på et farefuldt togt til underverdenen.

Verdenen, vi befinder os i, hærges med hundrede af års mellemrum af såkaldte Blights. Store horder af darkspawn, som er dæmonagtige monstre, der lever i huler og gange dybt under jorden, kommer frem fra dybet og spreder død og ødelæggelse overalt.

The Grey Wardens er en samling af de bedste krigere og deres hovedformål er at bekæmpe darkspawn og forhindre Blights. For at kunne finde darkspawn, har de under deres optagelse frivilligt drukket darkspawn blod og derved blevet lidt ligesom dem. Dette gør, at de på et tidspunkt i deres liv får 'The Calling' - et kald inde i dem, der får dem til at gå alene ned i underverdenen for at kæmpe mod darkspawn til de dør.

Lederen af The Grey Wardens er en kvinde ved navn Genevieve, og hun har igennem drømme fundet ud af, at hendes bror Bregan, som er gået ned i underverdenen på hans 'Calling', ikke er død, som han burde være. Da broderen var den tidligere leder af The Grey Wardens, har han viden som darkspawn ikke må få fat i, og derfor skal han findes og sættes ud af spil.

Med sig har Genevieve taget et par krigere, en ranger med hans hund, en dværge munk, en tyv og en elver magiker. Sammen drager de via The Deep Roads ned i underverdenen og langt det meste af bogens handling foregår på denne tur. Turen er fuld af kampe, monstre, magi, romantik osv. - alt hvad en fantasy bog har brug for.

Bedømmelsen:
The Calling er en helt anden bog end The Stolen Throne. Den er langt mere målrettet spillet og det viser sig selvfølgelig især i kampene. Her bliver der flittigt brugt magi, og det er nemt at 'aflæse' hvilke spells, der bliver brugt. Der bliver også skrevet meget om spiluniversets vigtige dele: Darkspawn, The Grey Wardens, The Fade, The Deep Roads osv. Disse 'spil beskrivelser' ødelægger dog ikke bogen, da David Gaider formår at flette det naturligt ind i historien og kampene, og man kan næsten ikke lægge bogen ned, da der hele tiden er noget nyt under opsejling.

Personerne i bogen er godt beskrevet. De har hver deres spændende baggrundshistorie, og selv et emne som homoseksualitet, som ellers er et tabu emne i spilindustrien, bliver berørt undervejs i bogen.

Jeg giver Dragon Age: The Calling 4 ud af 5 point.

Yderligere info:
På Dragon Age: Origins officielle hjemmeside kan man downloade bogens første kapitel i pdf format, som en lille appetitvækker: 1. kapitel
25-10-2009 - 14:27

Fallout 3 guide opdateret for sidste gang




Så har jeg opdateret mit Fallout 3 Guide Tables dokument for sidste gang.

...med mindre jeg flipper ud og laver nogle kort til DLC'erne også, men der er bare ikke så meget bøvl med dem. Man bliver ledt rundt ved hånden i dem, så der ikke er det store behov for hjælp.

Layout
Næsten hele opdateringen er layout mæssig. Kortene er blevet flyttet op under de tabeller, de hører til, da jeg synes det gav bedre overblik, og alle overskrifter er blevet markeret som værende overskrifter, så de dukker op som bogmærker i PDF view'ere, der igen gør at man kan springe i dokumentet i stedet for at scrolle sig ned igennem det.

Followers
En enkelt mindre spil relateret ting, er det dog blevet til. Followers tabellen har fået en ekstra kolonne, der fortæller hvor man kan finde en follower igen, hvis man har smidt ham/hende ud, eller han/hun er blevet væk af en eller anden årsag. Vær opmærksom på, at der kan gå et par dage in-game før en follower dukker op på sit tilholdssted. En god måde at sikre sig på, at en follower er nået frem, er at vente et par dage ude i ødemarken, og så gå hen til follower'ens tilholdssted.



Links til tidligere blog indlæg om Fallout 3 Guide Tables dokumentet:

Da den første udgave kom: http://blogs.xboxlife.dk/spif2001/5631
Da DLC kom med: http://blogs.xboxlife.dk/spif2001/6284
Da kort kom med: http://blogs.xboxlife.dk/spif2001/6335



Her er det opdaterede dokument så. Lige til at downloade og printe ud, på nær forsiden og kortene måske, med mindre du er vild med at bruge din farvepatron.

ADVARSEL!!! Dokumentet er fyldt med spoilere, så læs det på eget ansvar!

http://spif2001.googlepages.com/Fallout_3_Guide_Tables.pdf


Enjoy!

24-10-2009 - 19:17

Assassin's Creed på 3 minutter




Kunne ikke lige finde en officiel tråd om Assassins's Creed så det blev til et blog indlæg i stedet.

IGN har været så venlige at smide en video op, som fortæller historien i Assassin's Creed på 3 minutter. Perfekt for folk som mig, der gerne vil spille Assassin's Creed II, og som godt nok spillede noget af Assassin's Creed, men som ikke gennemførte det grundet ensformighed og kedsomhed. Nå ja - og for folk der slet ikke har spillet Assassin's Creed. ;)

Link til video

Jeg håber virkelig 2'eren bliver bedre end sin forgænger, for gameplayet var i orden. Det var bare alle de ensformige missioner, der ødelagde det for mig. Hvis ikke det var fordi jeg kunne få det for 2 lortespil + 1kr, havde jeg nok heller ikke købt 2'eren. I hvert fald ikke på førstedagen.

Lige nu er jeg mere spændt på The Saboteur end på Assassin's Creed 2. Det burde ikke være sådan, men 1'eren skuffede mig bare. Desuden savner jeg Jade Raymond i sælgerens rolle. Ham fyren med fuldskæg med den dårlige accent, som de bruger nu, fungerer bare ikke i den rolle imo. :)
23-10-2009 - 22:41

Tv opgraderet


Det var fanme dejligt!

Svigermor har i længere tid plaget svigerfar, om de ikke skulle have et nyt fjernsyn, og endelig i løbet af denne uge gav han sig. Da jeg er sådan en elskværdig svigersøn (og min kone ikke er bange for at plage lidt), så har vi fået lov til at bytte vores 4 år gamle 32" Philips LCD ud med deres 1 år gamle 37" Philips LCD.

De vil så hænge vores gamle 32" op i deres køkken. Det fejler ikke noget og er faktisk pænt rent design mæssigt. Eneste problem jeg egentlig havde med det var, at det ikke havde HDMI indgang, men det har mit nye 37". :D

Endelig kan jeg koble begge mine Xbox'e til mit tv på en ordentlig facon. Min Xbox 360 via HDMI og min Xbox via component. SLUT med at rode med ledninger hver gang jeg vil bruge den gamle Xbox.

Jeg forsøgte i sin tid med sådan en samlebox, som man kunne proppe flere component ledninger ind i, for at få en component ud, som så kunne gå i fjernsynet. Det fungerede ikke ordentligt, da signalet blev for svagt til at mit tv kunne opfange det. Men nu spiller klaveret!

Nå ja - og så passer 37" bedre med afstanden til sofaen.

Me happy...! :D
 
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her