spif2001's blog
26-07-2010 - 19:55

Divinity II i ny indpakning - klamt...


Her sidder jeg, som en af de få rå, der har gennemført Divinity II: Ego Draconis på boxen, og som rent faktisk synes, at det var fedt. Ja endda så fedt, at jeg tog mig sammen og fik 1000/1000 i det.

Glæden var derfor stor, da jeg hørte at en stor udvidelse var på vej ved navn Flames of Vengeance, som endda ville give grafikken i det originale spil et løft. Jeg undrede mig lidt over hvordan de ville kringle den, men gik ud fra at Ego Draconis ville blive patchet på en eller anden facon.

Det bliver den også, men kun PC udgaven...

Dem som ejer Divinity II: Ego Draconis til Xbox 360, kan kun få udvidelsen til efteråret, hvis de køber en samlet spilpakke, der kommer til at hedde Divinty II: The Dragon Knight Saga. Den pakke indeholder både Flames of Vengeance og Ego Draconis i den forbedrede udgave.

*Knurre*

PC ejere kan patche deres Ego Draconis og nøjes med at købe Flames of Vengeance udvidelsen og folk som endnu ikke har Divinity II til Xbox 360 eller PC, får fordelen ved at købe den opgraderede udgave fra start af. Dem som støttede spillet fra dag 1, bliver røvrendt og må købe det fulde spil igen. Forklaringen skulle være, at patchen er for stor til, at den kan komme på Live, og at de derfor må udgive det på ny. Flot...

Det er mega fesent, men fanme om jeg ikke skal ha' det alligevel. Forhåbentligt har de som et meget meget lille plaster på såret gjort det sådan, at man får achievements igen.

P.S.
Glæder mig til efteråret, når Two Worlds II, ArcaniA: Gothic 4, Fallout: New Vegas og Divinity II: The Dragon Knight Saga dumper ind ad brevsprækken. Og hvis det ikke er nok kan man overveje at kigge på Fable III, men helt ærligt, så tror jeg at jeg springer over Fable III i første omgang og gemmer den til spiltørken rammer os igen.

Kilde: Mod på Divinity II's officielle forum


Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her