spif2001's blog
05-09-2009 - 14:17

Fri til rip


Jeg styrtede rundt i huset og ryddede op / gjorde rent. Svogeren havde ringet og sagt de kom forbi, så deres søn kunne lege med vores yngste søn. Konen og den ældste søn var taget i byen, for at han kunne spendere sine lommepenge, så jeg måtte ordne huset alene. Efter en time på fuld turbo dukker de op, og siger at de lige napper min søn og tager ind til mine svigerforældre, så de kan lege i deres legekælder.

Grrrrrr...  SPILDT KNOFEDT! :P

...men fedt, for så har jeg huset for mig selv. Det sker efterhånden aldrig. :)

Tøffede lidt rundt og vidste ikke, hvad jeg skulle give mig til.

Blev enig med mig selv om endelig at tage hul på min CD rip opgave. Jeg vil have rippet alle vores CD'er til mp3, så jeg kan smide dem over på xbox, mp3 afspiller, anlæg, iPod osv.

Søgte lidt på Google for at finde det bedste gratis rippe program. Kom frem til at det må være Exact Audio Copy ( link ) som sammen med LAME - mp3 encoder ( link ) skulle klare opgaven bedst.

Nu sidder jeg med en kop kaffe og ripper gamle CD'er. Det er fanme sjovt at høre nogle af de sange, man hørte for 20 år siden. Mærkeligt som små detaljer har fæstnet sig i ens hukommelse. En ridse i coveret, man kan huske hvordan blev til. En rød plet fra et stearinlys dryp, fra en forbudt fest i mine forældres hus. En Absolute Dance 8 som man spillede alt imens man spillede druk kort og drak øl og sorte svin med vennerne.

Nu skal jeg bare i gang med at kode mig et program i C#, så jeg kan smide random numre over på USB / iPod / CD / DVD, så det passer med hukommelse størrelse. Altid rart at motionere til random musik. :)


Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her