spif2001's blog
20-06-2008 - 22:26

Alone in the Park - part 1




Ærgeligt, ærgeligt, ærgeligt....

Jeg havde glædet mig til Alone in the Dark. Jeg havde regnet med et fedt spil og et godt gys af den gode gammeldaws slags, men sådan skal det ikke være? Ihvertfald ikke hvis man skal tro en næsten enig presse.

Ah well - efter lidt brok over anmeldelsen, smed jeg spillet i drevet. Nu helt uden positive forventninger.

Indrømmet jeg har ikke nået at spille det ret meget. Jeg er kommet igennem første akt i kapitel 1, hvor man lærer at se, gå, hoppe og den slags, og er vel 1/3 inde i andet akt.

Jeg har nakket min første zombie/dæmon eller hvad det  nu skal forestille - historien har ikke fortalt mig så meget. Det var en udemærket kamp, hvor jeg fandt et katana sværd, som jeg slicede den godt og grundigt op med, og fuldendte mit kill med en brændende stol. Som de fleste nok har fundet ud af, så er ild jo det eneste der slår satanerne helt ihjel.

Grafikken er udemærket uden at være prangende. Mange scripts i gameplayet, men her i starten gør det ikke noget. Bare det tager en slapper efterhånden. Ild, som jo er spillets helt store force, fungerer fint. Fedt at se den sprede sig og ildslukkeren fungerer rimelig virkelighedstro.

Styringen er lidt sær. Man kan selv skifte imellem 1. person og 3. person og det skaber lidt forvirring imens man lærer controller setup'et at kende. Kampene er dog til at have med at gøre, da man kan låse på modstanderen, så man ikke behøver panikke så meget rundt. Tror de folk, der er ved at kaste op over styringen, skal tænke på, at det ikke er en FPS eller 3. person shooter, de har med at gøre, men et adventure spil, hvor man ikke skal lave et Master Chief solo raid, hver gang man kommer ind i et nyt rum.

...men som sagt er jeg kun lige startet.

Gider ikke mere i dag. Er for smadret efter en lang dag på arbejdet, og har mere lyst til at stene.


Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her