Morten Skou's blog
25-08-2012 - 21:27

Neil Armstrong død

Den første mand på månen, er i dag død 82 år gammel. Neil Armstrong blev som bekendt den første mand på månen, da han med ordene "That's one small step for man, one giant leap for mankind", satte sine føder på månens overflade. 

Neil Armstrong død

Neil Armstrong blev født den 5. august 1930, og døde den 25. august 2012.

Flere informationer om Neil Armstrong på Wikipedia.

RIP.

17-08-2012 - 20:26

Black Sheep

Da fodbod1232 postede en trailer for filmen Black Sheep i vores LOL tråd her på Xboxlife, så synes jeg at den så tilstrækkelig latterlig ud, til at jeg da straks måtte kaste penge efter den. Jeg fandt den hos Amazon for en ganske billig penge.

I dag dukkede filmen så op, og jeg vender selvfølgelig tilbage med en anmeldelse af den når jeg har fået set den i løbet af weekenden :-)



Jeg behøver jo nok ikke at sige, at mine forventninger til filmen er fantastisk lave, så den kan næsten kun blive en success.

God weekend til jer alle.
06-08-2012 - 17:26

Lidt nostalgi er borte

For nyligt fandt jeg den server som drev Console.dk og Xboxlife.dk helt i starten, og i går røg den så endelig i containeren. Der er nærmest tale om et stykke af Xboxlife's historie, der er røget ud - men jeg fik da lige taget et billede af den inden :-)

First Xboxlife.dk / Console.dk server

Og ja, den så også PRÆCIS sådan ud, da den stod i de topmoderne serverrum som vi altid har brugt til vores hosting. Måske knapt så pænt ved siden af alle de andre professionelle servere, men den har sjæl og karisma som man siger! 

For de nørdede så var specifikationerne som følger:
CPU: AMD-K6tm w/ multimedia extensions (300.68-MHz 586-class CPU)
  Origin = "AuthenticAMD"  Id = 0x570  Stepping = 0
  Features=0x8001bf
  AMD Features=0x400<>
real memory  = 234881024 (229376K bytes)
avail memory = 225263616 (219984K bytes)


Og hele 10GB harddisk. 

01-08-2012 - 23:24

Garmin Edge 900 / 800

Som jeg efterhånden har skrevet om et par gange, så bruger jeg jo en hel del tid på at cykle i øjeblikket. Det hele startede da jeg kom til at købe en Radon ZR Team 7.0 mountainbike, faktisk kun på grundlag af at min kammerat synes at det ville være en fin cykel. 

Lige efter at jeg købte cyklen, så fik jeg også sat en relativt billig cykelcomputer på, som mere eller mindre kun kan bruges til at se hvor hurtigt jeg cykler. I Bund og grund så er jeg egentlig ikke så tilfreds med den, det er som om at den kun viser hastigheden når den selv har lyst til det, og derfor er jeg nu gået igang med at kigge mig om efter et alternativ.

Et af de mere seriøse alternativer er selvfølgelig Garmin Edge 800, den skulle så vidt jeg forstår være topmodellen indenfor cykelcomputere med GPS-navigation lige i øjeblikket. Samtidigt så er den også over 2 år gammel, hvilket får mig til at tro, at der godt kunne være en ny version på vej. Et gæt kunne selvfølgelig være, at den kom til at hedde Garmin Edge 900, til trods for at Garmin ikke selv har annonceret noget endnu. Med en pris på den forkerte side af 3000 kroner, så ved jeg bare at den sikkert udkommer en uge efter at jeg har investeret i Garmin Edge 800'eren som jeg har fundet et billede af herunder :-)

Garmin Edge 900

En af de ting jeg også godt kunne tænke mig at bruge cykelcomputeren til, er til at tracke via Endomondo-systemet. Jeg synes at det er enormt motiverende, og efter jeg jo er væltet et par gange, så begynder jeg at frygte at jeg en dag lander så uheldigt at jeg får smadret min iPhone som jeg i dag bruger til at tracke på Endomondo. Desværre skulle det være en lille smule mere besværligt at bruge Garmin Edge 800'eren sammen med Endomondo, da man skal eksportere og importere data manuelt - det er bare hvad jeg lige har kunne læse om den på nettet.

Jeg kan egentlig også godt lide, at der er GPS-funktionalitet - det ville give mig mulighed for at cykle nogle længere ture uden at skulle bekymre mig om hvilken vej jeg skal cykle for at komme hjem igen. Derudover så synes jeg at det kunne være meget sjovt, at kunne måle min hjerterytme (eller mangel på samme) - det giver mulighed for at se forbedringer i konditionen på andre måder end bare hastigheden man gennemfører en rute på.

Rundt omkring på nettet, har jeg læst de forskellige ønsker som folk har til en eventuel Garmin Edge 900 cykelcomputer, og en af de ting der går igen, er at folk gerne vil have en bedre skærm. Den har jo allerede touchskærm, men der er åbenbart plads til forbedring så vidt jeg forstår. En anden ting som folk også håber på, er at det skal være nemmere at eksportere data, eksempelvis via WI-FI, så man ikke nødvendigvis skal tilslutte den via USB-kablet.



Har du nogen erfaring med Garmin Edge-serien? Lever den op til forventningerne? Og ikke mindst: mener du at Garmin Edge 800 er pengene værd her og nu, eller bør jeg vente på en eventuel Garmin Edge 900?
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her