Morten Skou's blog
27-01-2009 - 21:06

Xbox for alle

Er du en af dem, der endnu ikke har fået fingrene i en Xbox 360? Primært fordi din far/mor/familie/kæreste/osv. ikke er helt kan se fidusen i at bruge pengene på den? Så har Microsoft nu løsningen på dit problem!

På Xbox.com kan alle, ved at indtaste nogle oplysninger om deres situation, få hjælp til hvordan de overtaler de personer som skal overtales før man kan få en Xbox 360.

Prøv selv her.

18-01-2009 - 15:49

30 års fødselsdag

I går rundede jeg den skarpe kant og fyldte 30 år. Traditionen tro, havde mine venner lavet en stor peberkværn ud af olietønder som står og fylder foran min lejlighed, og som jeg ikke aner hvordan jeg skal slippe af med igen.

Det var egentlig ikke meningen at jeg ville holde noget specielt på selve fødselsdagen, da jeg holder en større fest senere på året - men dagen startede alligevel med en hemlig planlagt morgenfødselsdag, efterfulgt af lidt hygge senere på aftenen.

Da jeg vidst har været en af de mest ivrige når det har handlet om at give de andre peber til deres fødselsdage, så havde de sendt SMS'er ud for at huske alle på, at de skulle medbringe peber. Da tiden kom, formåede jeg først at snuppe en 500 gram pose fra en af dem og gemme den godt væk.

Derefter listede jeg ud af hoveddøren og gemte mig udenfor. Jeg havde godt nok sagt at jeg nok skulle gå frivilligt udenfor, men havde ikke sagt at jeg ville overgive mig frivilligt. Så til stor overraskelse (og muligvis fornøjelse) for de nysgerrige naboer, blev en større kamp udkæmpet udenfor. Det må alligevel have set rimelig sjovt ud, at jeg først er kommet løbende ud og gemte mig - og derefter er 8 fyre kommet løbende efter mig med hænderne fulde af peber.

Alt i alt var det ganske sjovt, også selv om peber gør relativt nas i øjnene og at jeg havde alt for lidt tøj på til at rende rundt og gemme mig udenfor i frostvejr.

Af gaver fik jeg blandt et X4 Turtlebeach headset, et rygmassage-sæde (som er genialt) og en billet til Roskilde Festival 09.


I øvrigt, så må i gerne sige til hvis i tilfældigvis står og mangler en peberkværn :-)
04-01-2009 - 19:16
02-01-2009 - 06:36

Microsoft Xbox MVP

Som nogen af jer sikkert har læst på forsiden af Xboxlife i dag, så startede 2009 helt perfekt for mig - der lå nemlig en e-mail fra Microsoft om, at jeg var iblandt de få heldige, der først var blevet nomineret og sidenhen kåret som MVP (Most Valuable Professional).

Jeg vidste allerede tilbage i august, at jeg var blevet nomineret, da man som nomineret skal udfylde en hel masse oplysninger om sine aktiviteter indenfor det område som man er blevet nomineret i. Eftersom jeg ikke havde hørt noget siden anden "runde" i nomineringerne, så gik jeg egentlig ikke ud fra at jeg var en af de heldige - men heldigvis tog jeg fejl.

Det er naturligvis super fedt, at få en så stor anerkendelse fra Microsoft, som en MVP-titel i mine øjne er. Der er i øjeblikket kun 44 andre Xbox MVP'ere på verdensplan, og så vidt jeg ved, er jeg også den første fra Skandinavien der er blevet kåret til Xbox MVP.

Jeg kender allerede en stor del af de andre Xbox MVP'ere fra Europa, og har gentagne gange forsøgt at få dem til at løfte sløret for, hvad man egentlig får ud af at være Xbox MVP. Det tætteste jeg kom på et svar var, at "man er under NDA, og derfor ikke må udtale sig om indholdet ved at være MVP".

Afslutningsvis vil jeg gerne takke Christian Rasmusen og Graeme Boyd for at have initieret nomineringen, og ikke mindst alle brugere og redaktionsmedlemmer på Xboxlife for at gøre sit til, at siden er blevet til det som den er.


Microsoft MVP

Rigtig godt nytår!
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her