Morten Skou's blog
07-06-2012 - 18:26

En tur forbi Electronic Arts og Ubisoft

Nu nærmer enden sig på E3, og jeg må sige at jeg har fået hvad jeg kom efter: en masse indtryk af mange af de kommende spil. Nu er der så bare tilbage at skrive det hele sammen, så I kan få en masse lækre hands-on previews af dem. Programmet herovre har desværre været så fyldt, at det har været svært at finde tid til at skrive så meget, men det var egentlig også hvad jeg havde forventet.

I går var jeg en tur forbi Electronic Arts, som jeg i øvrigt synes har en af de flotteste stande herude. Jeg fik mulighed for at prøve det nye Medal of Honor, Need for Speed Most Wanted, se Crysis 3 og Sim City. Fik nogle ganske fine indtryk af dem alle sammen, specielt Medal of Honor er jeg positivt overrasket over, og Most Wanted går sgu hen og bliver mit valg som E3's bedste bilspil.

Sidst på dagen gik turen forbi Ubisoft, der jo blandt andet har Assassins Creed 3 og Far Cry 3 med i år. Assassins Creed 3 ser virkelig lovende ud. Watch Dogs var der selvfølgelig også, men det var præcis samme præsentation som den video der ligger online, så den brugte jeg ikke tid på at se.

Der er i øvrigt ret mange, der er enige i, at Assassins Creed 3 ser godt ud, det kunne ses på væggen udenfor præsentationslokalet, hvor der hang sindsygt mange nomineringer.

Assassins Creed 3 E3 2012

Vi skal selvfølgelig også lige have en TurtleBeach konkurrence mere, denne gang er det et TurtleBeach XL1 som vi trækker lod om. Igen så går loddet videre til næste runde, hvis du ikke allerede har vundet. Jeg annoncerer vinderne når jeg er hjemme i Danmark igen og de sidste headsets bliver givet væk i løbet af weekenden.

TurtleBeach XL1 er et ganske fint headset, der til trods for at vi stadigvæk befinder os i den lavere prisende, har et ganske flot stereo lydbillede. 

Du deltager også i denne konkurrence, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg. Held og lykke.

Nu vil jeg snart begive mig imod sidste dag på messegulvet. Her har jeg et par aftaler med 2K Games og Capcom, så det bliver en ganske fin afrunding på hele min tur herovre synes jeg. 
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her