Morten Skou's blog
30-10-2008 - 21:45

Guitar Hero: World Tour #1

Guitar Hero: World Tour

Nu har jeg fået spillet en smule Guitar Hero World Tour, og synes lige at jeg ville kaste et hurtigt blogindlæg omkring mine umiddelbare oplevelser med spillet.

Eftersom jeg ikke har fået instrumenterne til spillet endnu, så er jeg godt i gang med at Rocke derudaf med min gamle guitar fra Guitar Hero 2. Det fungerer helt fint, også til de nye features som spillet har at byde på, f. eks. soloerne.

Når man starter en ny karriere op, så har man mulighed for at designe sin egen karakter, sætte navnet på sit band og angive et logo. Derefter skal man ud og søge job, som i mit tilfælde er som guitarist.... og her blev jeg så lidt ærgeligt... sætlisten ligner jo den fra Rock Band 2 til forveksling. Jeg føler virkelig, at det er de samme sange jeg spiller i Guitar Hero: World Tour, som jeg det sidste stykke tid har spillet i Rock Band 2 - hvad sker der lige for det?

De første sange jeg er stødt ind i er (blanding fra Karriere og quickplay):
- Beat It! (Michael Jackson)
- Eye of the Tiger (Survivor)
- Feel the Pain (Dinosaur Jr.)
- The Joker (The Steve Miller Band)
- Living on a Prayer (Bon Jovi)
- No sleep till brooklyn (Beastie Boys)
- One way or another (Blondie)
- Today (The Smashing Pumpkins)

En af de ting som jeg har bemærket og som ganske vel er en ret lille ting, men som alligevel viser at RedOctane har tænkt sig om når de har lavet denne udgave er, at hvis man trykker på "START"-knappen midt i en sang, så pauser sangen naturligvis - men det nye er, at når man vælger at genoptage sangen, så tæller den ned fra 5 sekunder, så man har en chance for at få fingrene sat rigtigt. Detalje, naturligvis, men alligevel en OK ting, som jeg tit har bandet over.

Selve sværhedsgraden lader til at være en tand nemmere end i Guitar Hero 3. Jeg spiller på Expert og har endnu ikke haft nogle voldsomme problemer med at gennemføre sangene. I Quickplay kan man vælge op til 6 sange af gangen, som den så bare fyrer af en efter en - meget rart at man ikke hele tiden skal tilbage til menuen (inkl. loadtider) hver gang at man skal til en ny sang.

Der er jo også muligheden for at lave sine egne sange i "Music Studio". Desværre ser det ikke ud til, at man kan smide en mp3 op og så tilføje akkorder til - det havde måske også været lidt for optimistisk at håbe på, omvendt kan det være at jeg bare har overset det, da jeg ikke har brugt mere end 5 minutter på det.

Jeg skriver et par blogindlæg mere, når jeg er kommet længere ind i spillet.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her