Morten Skou's blog
16-11-2007 - 13:42

DPD pakkelevering

I går fandt jeg ud af, at et par danske medier allerede har modtaget Guitar Hero 3 fra Activision. Det var dog ikke tilfældet her, hvorfor jeg begyndte at undersøge hvad der mon kunne være gået galt. Activision bekræfter at det var afsendt fra Sverige, så det var ikke der den var gået galt.

Her til morgen finder jeg så en lille fin seddel fra pakkefirmaet DPD, som hævder at de har forsøgt at levere en pakke til mig i går - men at jeg ikke var hjemme til at tage imod den. Problemet med det, er at det er en lodret løgn - jeg var hjemme hele dagen i går, og vores ringeklokke skærer igennem marv og ben så jeg tror ganske enkelt ikke på at budet har været oppe og ringe på.

Det andet sjove er, at sedlen fra DPD er blevet fremsendt med Post Danmark - hvorfor skulle DPD dog gøre det, hvis deres mand lige har stået og kigget i min postkasse?

Da DPD ikke har nogen mulighed for at man kan afhente pakker hos dem, så må jeg pænt sidde og vente indtil mandag - og så ellers håbe at fyren der kommer med pakken, kan finde ud af at gå op af trapperne denne gang.

Det er desværre ikke første gang, at jeg oplever disse problemer med DPD, men til trods for at jeg også klagede over det sidst - så lader det ikke til, at de har tænkt sig at forsøge at yde en bedre kundeservice fremover.

Nu hvor vi er igang, så vil jeg da forøvrigt lige anbefale andre firmaer at anvende Indycph.com til at fremsende pakker igennem - de har ganske enkelt den bedste service jeg nogensinde har oplevet indenfor pakkelevering (de leverer rent faktisk pakkerne :-) )
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her