Morten Skou's blog
09-09-2007 - 15:00

Tilbage til kolde Danmark

Som nogle af jer måske har været klar over, så har jeg lige været 2 uger på ferie på Mallorca. Vi havde valgt at rejse med Star Tour og hotellet hed Bellevue - et relativt stort hotel.

Traditionen tro, så er jeg jo altid lidt uheldig - specielt når det kommer til service - og denne rejse var desværre ingen undtagelse. Hotelværelset som vi havde fået tildelt viste sig nemlig at have andre beboere - nemlig rotter. Jeg ringer til Star Tours 24 timers "service" telefon, hvor intet naturligvis kan lade sig gøre før dagen efter - med mindre at man altså bruger en masse energi på at råbe af guiden som så alligevel godt kan skaffe os et nyt værelse få minutter efter. Hvorfor skal man altid blive sur, før at tingene kan lade sig gøre? Desuden er det jo ikke fair for rotterne, hvis andre kommer og tager deres værelser vel. Samme rum var forøvrigt udlejet igen allerede dagen efter.

Klimaet var super varmt, eftersom der var hedebølge de første dage - resultatet var at jeg nærmest sov hele tiden. Jeg har også været inde i en periode hvor jeg har været enormt stresset, så ferien var tiltrængt. Vi lejede også et par biler, så vi kunne komme rundt og se resten af øen - det kan absolut anbefales, da de "guidede" ture ofte er røvkedelige.

Og så til Xboxlife...
Anyways, som i sikkert allerede har opdaget - så er der kommet nogle ting op fra vores lille tur til Leipzig - og der er meget mere på vej. Derudover har en af vores gamle skribenter, Anders, valgt at prøve nye græsgange efter knapt 4 år herinde - derfor skal vi naturligvis have fat i nogle nye skribenter i den nærmeste tid. Der er også nogle andre ændringer på vej herinde.

Som vi meldte ud i forbindelse med vores Bomberman turnering, så vil vi fremover afholde en casual Xbox Live Arcade turnering om måneden - dette gør sig naturligvis også gældende i september. Hold øje med Xboxlife.dk for en annoncering af titlen og præmierne snarest.

Og til sidst en konkurrence..
Under min ferie på Mallorca, var jeg en tur på øens Casino hvor jeg forsøgte at tjene ferien ind igen. Hvis du kan gætte hvor mange penge det lykkedes mig at vinde ved Black Jack-bordene, så kan du vinde et eksemplar af Blue Dragon til Xbox 360. Skriv dit bud som kommentar til dette blogindlæg - hver bruger har 1 bud, der kan ikke bydes det samme - den som kommer tættest på vinder. Giv jeres bud i Euro!

Lidt hjælp: minimum indsatsen var 5 euro, maksimum var 500 euro og jeg var på kasinoet fra kl 22.30 til 02.30.

Jeg finder vinderen klokken 21.00 i aften :)

Opdateret:

Jeg vandt 180€, dermed blev det Spankey103 der løb afsted med et eksemplar af Blue Dragon - tillykke :-)

Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Xboxlife Blog
Profil Statistik
  • I dag: 0 besøgende
  • Denne måned: 0 besøgende
Arkiv Kategorier
Følg Xboxlife her