Hvor er mennesker egentlig underlige
I dag på Ekstra Bladet kunne man læse en historie om nogle fiskere, der i nærheden af New Zealand, havde fanget verdens hidtil største blæksprutte, en krabat på hele 450 kg. Den tidligere største blækfætter havde "kun" vejet godt 150 kg.Det første fiskerne gør, er åbenbart at slå den store fangst ihjel, for derefter at fryse den ned - så den kan transporteres til New Zealands Nationalmuseum, hvor den skal anvendes til "videnskablige studier".
Det er nu altså en underlig tendens vi mennesker har. Når vi endelig finder noget unikt som naturen har skabt, så slår vi det ihjel for at undersøge det. Det havde da været langt mere interessant, hvis de havde formået at holde den i live, eventuelt i et stort bassin eller lignende, så folk kunne se den - eller ganske enkelt lade den gå fri.
Det får mig til at tænke lidt på de folk som hævder at være blevet bortført af aliens, for derefter at blive undersøgt, og eventuelt have fået indopereret et eller andet i kroppen.
Et par billeder af den forstørrede kuglepen:
7